Brænder du også for moms, og vil du være med til at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi søger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er din faglighed i top, og vil du være en del af et stærkt juridisk hold med faglighed og udvikling i absolut fokus, så er du måske en af vores nye, erfarne kollegaer i Jura, Moms i Skattefaglig afdeling?

Vi har travlt, og derfor søger vi dig, som ligesom resten af kontoret brænder for moms, og som vil være med til at gøre en forskel.

”Det er vigtigt for mig, at mine medarbejdere trives og udvikler deres faglighed. Derfor lægger jeg vægt på, at vi har en spændende hverdag med forskelligartede opgaver, hvor alle får lov til at sætte deres præg på, hvordan momsreglerne skal forstås. Samtidig skal det være en fleksibel hverdag, med mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsdagen” siger kontorchef Tinna Bohn Voigt.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder
Du kommer til at få en bred opgaveportefølje inden for momsområdet. Dine opgaver kan bl.a. være at:

  • udarbejde indstillinger til principielle bindende svar til Skatterådet
  • møde i Landsskatteretten i forbindelse med principielle sager
  • deltage i lovforberedende arbejde, herunder samarbejde med Skatteministeriets departement
  • videreformidle information på moms- og lønsumsafgiftsområdet, herunder udarbejde styresignaler, opdatere Den juridiske vejledning samt afholde intern undervisning for dine kolleger i Skattestyrelsen inden for forskellige juridiske emner
  • monitorere og foretage en opfølgning på retssager på Skatteministeriets område
  • håndtere internationale henvendelser, herunder EU-relaterede opgaver

Udover ovenstående opgaver er det desuden din opgave at være rådgiver for Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål. Det gælder uanset, om det er i forbindelse med en konkret afgørelse, kontrol eller etablering af nye processer.

Samtidig bliver du en del af diverse udvalg og et stort netværk, hvor den faglige sparring og videndeling er i fokus. Du får på sigt også mulighed for at deltage i internationale fora.

Hos os har vi mange muligheder for faglige udfordringer – er du klar til at gribe dem?

Dine kompetencer – høj faglighed inden for dit fagområde
Du kommer med relevant erfaring og viden i forhold til moms – enten som intern rådgiver fra en privat virksomhed eller som sagsbehandler/rådgiver fra en offentlig organisation. Din praktiske momserfaring er understøttet af relevant uddannelse som fx cand.jur., cand.merc.jur., skatterevisor eller lignende.

Det er således vigtigt, at du har en interesse for og viden om momsområdet og brænder for at blive en del af fagligt stærkt miljø med juraen som omdrejningspunkt.

For at lykkedes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og du altid er klar til at rådgive dine kolleger, så vi alle løser vores arbejde korrekt og bedst muligt
  • ser værdi i at samarbejde, og at det falder dig naturligt at pleje menneskelige relationer og have mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • er en dygtig kommunikator, der altid sikrer, at dine svar enkelt og korrekt bliver formidlet videre til dine kolleger
  • er initiativrig, robust og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines


Jura, Moms - dit kontor
Jura består af to afdelinger. Skattefaglig afdeling samt Straf- og procesafdelingen. Skattefaglig afdeling dækker alle områder vedrørende skat, moms og afgifter, og skal gennem vejledning og rådgivning sikre korrekt lovfortolkning samt ensartet regelanvendelse og praksis i Skatteforvaltningen.

Du bliver en del af kontoret for moms, som i dag består af 14 dygtige medarbejdere med en anciennitet, som spænder fra 1- 47 års erfaring. Vi har et godt sammenhold, og vi lægger i hverdagen vægt på en god og behagelig omgangstone gerne krydret med humor. I forhold til løsning af opgaver løfter vi i flok.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest torsdag d. 28. oktober 2021 via linket ”søg jobbet”. Der er tale om et genopslag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Tinna Bohn Voigt, 21416173.

Samtaler forventes afholdt i uge 44 - 45. Der kan indgå en logisk analyse og en personlighedsanalyse som en del af rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er som udgangspunkt Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S, men vi er interesserede i ansøgere fra hele landet.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København S
  • Torsdag den 28. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København S over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 6
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4