Udviklingsorienteret proces- og forretningsudvikler til international dataudveksling med fokus på kryptoområdet i Ska...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vi søger lige nu en kollega, der kan være med til at udvikle processerne, sikre høj datakvalitet og fremtidssikre skatteforvaltningen på kryptoområdet.

Er bitcoin og blockchain allerede en fast del af dit ordforråd og har du lyst til at lære mere om DeFi og NFT’er? Og er du interesseret i at omsætte denne viden i arbejdet med udveksling og anvendelse af internationale data i en skattemæssig sammenhæng? Så har du nu muligheden for sammen med dygtige kollegaer i kontoret for Udlandsprocesser at være med til at udvikle, implementere og vedligeholde Skattestyrelsens processer.

Kontorets opgaver

Vores kontor har ansvaret for dels at sikre effektive processer for modtagelse og håndtering af data via internationale udvekslingsaftaler, dels at understøtte forskuds- og årsopgørelsesprocessen for alle med udlandsforhold. Arbejdet med at udvikle processer sker i et krydsfelt mellem, digitale løsninger, organisatorisk udvikling, beskrivelse og optimering af processer, kommunikation og vejledning samt skattelovgivning.

Kryptoområdet er hastigt voksende og antallet af borgere med indtægter fra handel med kryptoaktiver er i vækst. Skattestyrelsen vil for at sikre skatteprovenuet herfra bl.a. styrke sin kommunikation og vejledning om området samt indgå internationale dataudvekslingsaftaler. Danmark forventes således i 2022 at tiltræde aftaler om udveksling af data vedrørende nye alternative betalingsmidler og investeringer, såsom kryptovaluta. Udlandsprocesser har det strategiske og processuelle ansvar for implementeringen af disse aftaler. Og det har vi brug for ekstra kræfter til. Vi skal udvikle og implementere de digitale og manuelle processer, der skal sikre, at data, vi modtager fra udlandet, kan anvendes til at lave borgernes årsopgørelser.

Dine opgaver

Du vil blive en del af kontorets team international dataudveksling, hvor du skal være med til at sikre, at de nye internationale udvekslingsaftaler, og den deraf følgende nationale lovgivning, kan implementeres. Du vil få ansvar for at udvikle, drifte og vedligeholde processerne på kryptoområdet og skal arbejde i krydsfeltet mellem processer, digitale løsninger og skattelovgivning.

Du skal blandt andet:

  • Sikre, at komplekse faglige input formidles klart i forbindelse med lovforberedende arbejde og i kontorets leverancer til notater og besvarelser til skatteministeriets departement og pressehenvendelser
  • Skabe overblik og struktur på analysearbejde samt fastholde og dokumentere viden
  • Bidrage til at udvikle it-systemer til dataudveksling i samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, herunder beskrive forretningsmæssige krav samt deltage i foranalyser og projekter
  • Bidrage til at videreudvikle eksisterende systemer og processer
  • Sikre tværgående koordinering og styring samt lede møder og arbejdsgrupper
  • Deltage i styregrupper og strategisk udvikling
  • Deltage i internationalt samarbejde om dataudveksling

Din profil

Vi forestiller os, at du har viden om og interesse for kryptoområdet og kommer fra en lignende stilling. Da du skal arbejde med lovforarbejde og -implementering, har du juridisk forståelse og din uddannelsesmæssige baggrund kan være en videregående uddannelse som fx cand.jur, cand.merc.jur., cand.merc.it.

Du kan også kan være professionsbachelor i skat, skatterevisor eller have opnået tilsvarende faglighed og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde.

Vi løser de fleste af vores opgaver i et samarbejde, derfor er det vigtigt, at du kan se fordelene i samarbejdsformen og kan lide at tage ansvar for fremdriften og løsningen af opgaverne.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan rumme mange kontaktflader på tværs af en stor organisation
  • er en holdspiller, der får tingene til at glide med godt humør,
  • har tilstrækkelig it-teknisk og juridisk knowhow til, at du kan tale alle interessenters sprog
  • er god til konstruktivt at spørge ”hvorfor” med det formål at få tænkt hele vejen rundt og finde de bedste løsninger i krydsfeltet mellem forretningens behov, den juridiske ramme og de tekniske muligheder
  • har en proaktiv, stærk analytisk og nysgerrig tilgang til dine arbejdsopgaver
  • er fleksibel og i stand til at bevare overblikket, da du bliver del af en til tider hektisk hverdag med mange opgaver og korte deadlines
  • trives med en høj grad af skriftlighed i dit arbejde

Dit nye arbejdssted

Du bliver sammen med p.t. 15 andre en del af kontoret Udlandsprocesser i afdelingen Procesudvikling i Skattestyrelsen. Kontoret er organiseret i teams: International dataudveksling, som har ansvar for, at Skattestyrelsen kan udveksle data med udenlandske skattemyndigheder; og Udland, som har ansvar for forskuds- og årsopgørelserne, for så vidt angår borgere med udlandsforhold; samt et team, som varetager tværgående opgaver i kontoret.

Du kan se frem til at blive en del af et fagligt udviklende miljø, hvor omgangstonen er uformel og imødekommende. Du vil blive udfordret på den gode måde og får mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsopgave. Med deltagelse i vores onboardingprogram og ved dine faglige opgaver vil du opleve, at du bliver udviklet dagligt og kontinuerligt får ny viden inden for et komplekst fagområde.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 06.02.2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lotte Maglehøj Hansen på telefon 72 37 23 05 eller specialkonsulent Emil Beck Andersen på 72 38 83 99.

Vi afholder første samtalerunde i uge 6. For ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil der indgå personanalyse og logisk test i processen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din fysiske arbejdsplads bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. ved Ørestad station.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København S
  • Søndag den 06. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København S over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. december 2024 8
27. december 2024 8
26. december 2024 8
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 6
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6