GDPR-sagsbehandler

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

GDPR-sagsbehandler


Har du blik for detaljen, kan du arbejde selvstændigt og har du flair for systemarbejde?

Så er du måske vores nye kollega, som har interesse for at løse administrative opgaver knyttet til vores mange GDPR-aktiviteter i tæt samarbejde med kollegerne i teamet, hvor arbejdsglæde og kollegakarma vægtes højt.

I HK håndterer vi dagligt mange følsomme oplysninger om vores medlemmer. Det kræver omhu og omtanke,

så vores medlemmer altid kan have tillid til, at deres oplysninger håndteres efter reglerne.

Stærk systematiker til drifts- og udviklingsopgaver

Dine opgaver vil på tværs af organisationen være en blanding af driftsopgaver og udviklingsopgaver.

Driftsopgaverne indebærer bl.a. at understøtte administrative arbejdsgange i forbindelse med f.eks. intern GDPR-tilsyn og opfølgning med databehandlere samt sikre, at der fortsat idriftsættes og gennemføres sletterutiner. Du vil blandt andet skulle deltage i opdatering af forretningsgange for sletning, opdatering af årshjul, og du vil selv skulle deltage i nogle af de opgaver, der kræver manuel gennemgang og behandling i vores compliancesystem.

En anden opgave vil være at hjælpe med udviklingen af dataindsamling til Center for Jura, som vi står overfor at skulle gå i gang med.

Andre opgaver vil efter oplæring være:

  • Sagsbehandling af GDPR-sikkerhedshændelser
  • Sagsbehandling af slette-/indsigtsanmodninger og/eller klager fra de registrerede
  • Opdatering af compliancesystem, intranet vedr. GDPR og sagsbehandlingssystemet.

Arbejdet vil foregå i tæt samspil med teamets øvrige medarbejdere, der udover HK's Databeskyttelsesrådgiver består af to jurister og to administrative kolleger. Rollen indebærer, at du af og til vil skulle kommunikere med forskellige dele af HK’s organisation – både afdelingerne i forbundet, sektorerne og HK’s lokalafdelinger.

Har du sans for fællesskab, struktur og detaljer?

Du er en person med højt humør, der har blik for struktur og detaljer og stor flair for IT. Du trives med

systematik og orden og også med, at hverdagen ikke altid kan planlægges. Du er udviklingsorientret, kan ”holde mange bolde i luften” og er i stand til at se nye muligheder. Du er uformel, imødekommende og en holdspiller.

Du er kyndig bruger af Microsoft Office-pakken. Det er en fordel, hvis du har kendskab til GapSolutions, SharePoint-baserede systemer, f.eks. GetOrganized eller tilsvarende IT-systemer. Selv om der er systemer, som du ikke kender, er du ikke bange for at blive kyndig bruger hurtigt. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er god til korrekturlæsning.

Vi er en ambitiøs arbejdsplads, hvor der også er plads til personlig og faglig udvikling

Vi vægter det gode samarbejde og den uformelle tone i vores team og afdeling meget højt – både i forhold til vores samarbejdspartnere og til hinanden internt i team og afdeling.

Arbejdsopgaver er mange og forskellige og der er rig mulighed for at påvirke løsningen af opgaverne. Din personlige og faglige udvikling vil også være i fokus. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår – herunder flekstid – og en stor grad af fleksibilitet i planlægningen af dine arbejdsopgaver i øvrigt.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Klubben HK). Derudover tilbyder vi en sund kantine, motionscenter, massageordning og flere forskellige sociale klubber m.v.

Er du klar til at gribe chancen?

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anton Gramstrup Larsen på telefon 2128 6977.

Tiltrædelse, snarest muligt.

Ansættelsessted er HK Danmark, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 18. og 24. september 2024.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søges stillingen.

------------------------------------------------

Med 210.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmerne med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.

HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.

Læs mere om HK:

Mød nogle medarbejdere i HK:


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København S
  • Søndag den 15. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København S over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 8
11. december 2024 6
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4