Jurist til opbygning af et helt nyt reguleringsområde indenfor luftfart søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Analyse, koordination, overblik og implementering af helt nye regler om cybersikkerhed på luftfartsområdet – er det dig?

I Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fire luftfartskontorer arbejder vi med klassiske styrelsesopgaver som regulering, vejledning, godkendelse og tilsyn. Som noget nyt er der vedtaget international og europæisk regulering om luftfartssektorens håndtering af cybersikkerhed. Dvs. håndtering af den sårbarhed, som eksisterer i og med, at luftfarten er afhængig af IT-systemer, som kan gå ned eller intentionelt påvirkes negativt.

Til en nyoprettet stilling søger vi en jurist, som har mod på at give sig i kast med implementering af disse nye regler – er det dig?

Implementeringen af reglerne og det samtidige arbejde med at forberede luftfartens virksomheder til håndtering af de nye opgaver er en kompleks opgave.
Udførelsen af den kræver, at du har styr på dit regelarbejde, men i lige så høj grad, at du har mod på at sætte dig ind i et fagligt område, hvor der er meget på spil.
Du skal bidrage til, at regelimplementeringen sker i samspil med de berørte interessenter samt bidrage til beslutninger om, hvordan reglerne konkret skal anvendes.
Fokus er at finde et fornuftigt setup for, hvordan sektorens cyber-robusthed øges, herunder skal vi foretage overvejelser om godkendelser, tilsyn, uddannelse, vejledning, risikovurderinger, sikkerhedsledelsessystemer mm.

Indledningsvist bliver opgaven at skabe overblik over forskelle og sammenfald i de forskellige reguleringstiltag, sætte dig ind i, hvad de nye regler vil betyde ift. eksisterende regulering og ift. luftfartsvirksomhedernes hverdag, udarbejde en analyse af og en plan for hvilke konkrete tiltag, styrelsen skal gøre ift. implementering af reguleringen og igangsætte udførelsen af denne plan.

Du får et stort ansvar men løser opgaven i samarbejde og dialog med kolleger med stor viden om luftfart, med ministeriets cybersikkerhedsenhed og med sektorens mange virksomheder. Det er ikke en forudsætning, at du kender noget til cybersikkerhed på forhånd, så længe du er nysgerrig på området.

Arbejdet vil indebære nogen rejseaktivitet til internationale mødefora.

Om os
Opgavevaretagelsen dækker store dele af de fire luftfartskontorers område. Stillingen er placeret i luftfartskontor 3’s security team. I security arbejder vi med forebyggelse af intentionelle skadelige handlinger mod luftfart og havne. Derudover har vi til opgave at varetage den koordinerende beredskabsopgave samt det strategiske arbejde med styrkelse af cybersikkerhed i transportsektoren.

De fire luftfartskontorer består i alt af ca. 110 medarbejdere og 4 chefer, og vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder. I luftfartskontor 3 er der 21 medarbejdere. Dine kolleger er jurister, generalister og tilsynsførende inspektører.
Vi har (næsten) altid travlt, men der er arbejdsglæde, godt kollegaskab og spændende opgaver nok til alle. Dine kolleger er dygtige, uhøjtidelige og engagerede, og de glæder sig til at tage imod dig.

Dine kompetencer:
For at kunne løfte opgaven med succes er du i stand til hurtigt at opnå forståelse for kernen i opgaverne og være med til selv at udstikke og udføre den fremtidige forvaltning.

Du:
• er selvstændig, ansvarlig, initiativrig og udfarende
• er analytisk stærk og formår at sætte dig ind i juridisk, teknisk, og administrativt komplekst stof og videreformidle det modtagerorienteret både mundtligt og skriftligt
• er fremdrift-, mål- og løsningsorienteret og kan tænke helhedsorienteret samtidigt med, at du er opmærksom på detaljerne
• trives med at skulle samarbejde med en bred vifte af såvel interne som eksterne samarbejdspartnere og interessenter med henblik på at finde gode løsninger
• er en rigtig god kollega, som udviser interesse, nysgerrighed, og faglig respekt for dine kollegers viden og kompetencer, bidrager til godt samarbejde og altid sikrer vidensdeling

Det er ikke en forudsætning men et plus, hvis du har kendskab til eller erfaring med:
• Arbejdet i en politisk styret organisation
• Luftfartssektoren
• Risikovurdering
• Sikkerhedsledelsessystemer
• Tilsyn
• Cybersikkerhed

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes – og opretholde godkendelsen - til klassifikationsgraden ”HEMMELIG”. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – hvem er vi…

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information

Ring til kontorchef Marianne Clod Zauner på tlf. 4178 0431, hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgning

Send din ansøgning via styrelsens ansøgningsportal på www.tbst.dk senest den 21. oktober 2019. Ansættelsessamtaler gennemføres den 29.-31. oktober. Tests kan indgå i rekrutteringsprocessen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0