Jurister til færdselsafmærkning eller aktindsigt søges til Vejdirektoratet - København eller Skanderborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Er du en jurist med interesse for aktindsigt og forvaltningsret, der ønsker at opbygge et stærkt fundament for din karriere? Eller er du en jurist, der ved hvor færdselstavlerne skal stå og som har en stærk faglighed inden for afmærkningsområdet? Og vil du gerne arbejde i en afdeling, hvor vi prioriterer at hjælpe og sparre med hinanden? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

”I Vejdirektoratet har jeg som nyansat haft mulighed for at arbejde selvstændigt og fået tildelt mine egne ansvarsområder. Jeg oplever, at der er tillid til, at jeg og mine kollegaer bidrager til at få løst de mange vigtige opgaver, og det giver bare en rigtig stor arbejdsglæde”, udtaler Aysegül, nyuddannet jurist i Vejdirektoratet.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden og gøre trafikken grønnere.

Velkommen til Jura – her er der plads til dig

Du bliver en del af Vejdirektoratets juridiske afdeling, hvor vi er 15 medarbejdere. De fleste er jurister, to er studentermedhjælpere og alle har både høj faglighed og højt humør. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi på daglig basis sparrer om opgaver på tværs af afdelingen. Vi lægger stor vægt på godt fællesskab og samarbejde, og vi er kendetegnet ved et tillidsfuldt, dynamisk og friskt arbejdsmiljø

Opgaverne i Jura spænder bredt, da vi arbejder med alt lige fra dele af vej- og færdselslovgivningen til miljøretlige spørgsmål. Vi er klagemyndighed for kommunernes afgørelser på vejlovgivningens område, og vi besvarer dagligt skriftlige og mundtlige henvendelser fra borgere og myndigheder.

Vi understøtter og kvalitetssikrer udstedelse af regler indenfor vej- og færdselslovgivning og betjener vores minister og departement. Afdelingens jurister udarbejder anlægslove for motorvejsprojekter og er på den måde med til at sikre den fortsatte udvikling af Danmarks infrastruktur.

Juridisk afdeling er husadvokat for resten af Vejdirektoratet, hvor vi bistår med løsninger på diverse juridiske problemstillinger, herunder GDPR-spørgsmål, miljøjura og aktindsigtssager.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor vi hjælper hinanden og sørger for at videndele og sparre om vanskelige problemstillinger. Det giver nogle virkelige gode faglige diskussioner, som er med til at udvikle os og sikre et endnu bedre slutresultat,” fortæller Mads Hedegaard, specialkonsulent i Jura.

To spændende stillinger med hovedvægt på aktindsigt eller afmærkning

Vi har to ledige stillinger, og om du skal varetage den ene eller anden stilling afhænger af dine kompetencer og erfaring.

I den ene stilling søger vi en jurist – evt. nyuddannet – til en spændende stilling, hvor du kommer til at bruge og udvikle dine juridiske kompetencer inden for forvaltningsretten.

Du vil blive tovholder for besvarelse af aktindsigter på Vejdirektoratets større projekter, hvilket – udover udarbejdelse af selve afgørelsen – indebærer sparring med de projektansvarlige medarbejdere om aktindsigtens nærmere indhold og dokumenter. Du vil skulle løse opgaven i samspil med en kollega og en student, og du vil altid kunne sparre med de øvrige ansatte i juridisk afdeling.

Derudover vil du afhængig af dine kompetencer og interesser få mulighed for at arbejde med nogle af følgende områder: klagesagsbehandling, borgerhenvendelser, miljøjura, intern rådgivning om juridiske spørgsmål, undervisning, ministerbetjening, lovfortolkningsarbejde og regeludarbejdelse.

I den anden stilling søger vi en medarbejder til den løbende udvikling af færdselsafmærkningsområdet. Vejdirektoratet har det overordnede ansvar for lovgivningen på afmærkningsområdet, som primært er reguleret i to bekendtgørelser om henholdsvis vejafmærkning og om anvendelse af vejafmærkning. Arbejdet med fortolkning, ændring og udvikling af disse bekendtgørelser vil udgøre det primære indhold i stillingen.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med tre kollegaer fra afdelingen, som har lang erfaring med afmærkningsområdet. Dine opgaver vil omfatte både juridiske forhold og mere praktiske forhold omkring anvendelsen af færdselsafmærkningen, herunder konkret sagsbehandling og udarbejdelse af vejledninger, håndtering af politiske bestillinger og nye ideer til afmærkning.

Vi fungerer også som sparringspartner inden for afmærkningsområdet såvel internt i Vejdirektoratet som eksternt hos politi, kommuner, rådgivere m.fl. Endelig deltager vi også i internationale ekspertgrupper, primært europæiske, hvor vi samarbejder omkring vejafmærkning.

For denne stilling forventer vi, at du:

  • har lyst til at arbejde med vejafmærkningsområdet i bred forstand - herunder også med færdsels- og vejteknikske problemstillinger
  • motiveres af at arbejde med et felt i konstant udvikling, hvor omverdenen er en væsentlig medspiller, og hvor du kan byde ind med din faglighed
  • sikrer, at alle relevante parter høres, men også at arbejdet når i mål

Din profil

For begge stillinger gælder det, at du:

  • er uddannet jurist og besidder en høj faglighed (OBS. for afmærkningsstillingen kan du alternativt have anden baggrund men konkret erfaring fra juridisk arbejde inden for afmærkning)
  • ønsker at have en bred kontaktflade - både med andre faggrupper internt i Vejdirektoratet, øvrige styrelser under Transportministeriet og med vores departement
  • trives godt med at være tovholder på diverse opgaver og projekter
  • finder det spændende at arbejde med forvaltningsretlige spørgsmål og udfordringer
  • er i stand til at sætte dig ind i et teknisk fagområde og omsætte juraen i praksis
  • kan kommunikere kompliceret jura klart, tydeligt og venligt til andre faggrupper

Dine løn- og ansættelsesvilkår – fleksibilitet og balance

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent, og får løn efter AC-overenskomst i staten, med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid, og du vil have mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde 1-2 dage om ugen tilpasset efter dine opgaver og projekter. Som fuldmægtig er du omfattet af flekstidsordning.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet i afdelingen Jura, med mulighed for tjenestested enten:

  • i København på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V eller,
  • i Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere om os og stillingen …

… så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Olivia Stoffregen for en uforpligtende snak om stillingerne og Vejdirektoratet som arbejdsplads på 6193 0652 eller [email protected].

Du er også velkommen til at kontakte en medarbejder, fuldmægtig Rikke Arleth Nielsen på 7244 2841 eller [email protected] (stilling med aktindsigt og bl.a. klagesager) eller specialist i færdselsafmærkning Pia Brix på 7244 3486 eller [email protected] (stillingen om færdselsafmærkning).

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest søndag den 5. november 2023. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ellers torsdag den 9. november og fredag den 10. november 2023. Cases relateret til Juras arbejdsopgaver vil kunne indgå som en del af ansættelsesprocessen.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og evt. andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Søndag den 05. november 2023

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du frie rammer og ansvaret at virksomheden er GDPR compliant. Her skal du altså gøre brug af din viden om GDPR og drive projektet, der skal hjælpe dine kollegaer t..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Har du lyst til at hjælpe landets bilvirksomheder med branchejuridiske spørgsmål? Vil du være en del af et velfungerende team, hvor service overfor medlemmer og samarbejde med kolleger har højeste .
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    Vil du gøre en forskel i [xxxxx] og sætte dit præg på en nyoprettet rolle som teamleder for vores GDPR-team i afdelingen for informationssikkerhed? Om jobbet Du bliver spillende træner..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København K

    Opportunity About the jobAt Maersk we are embarking on an industry-defining transformation, on a bold new direction, expanding our capabilities to become a true end-to-end logistics provider .
    • Jurist
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0