Udbudsjurist til Vejdirektoratet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vejdirektoratet er en af landets største bygherrer på anlægsområdet, og vi har mange opgaver, der venter de næste ti år. Så hvis du har lyst til at arbejde med udbud og sætte dit præg på nogle af Danmarks helt store anlægsprojekter, så er et job hos os lige noget for dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi arbejder blandt andet med anlægget af en ny Storstrømsbro, den kommende Nordhavnstunnel i København og etablering af el-ladeinfrastruktur til person- og lastbiler.

Du kommer til at arbejde i afdelingen for Indkøb, der består af 10-12 engagerede medarbejdere, der beskæftiger sig med udbud, markedsanalyser, kontrakter og entrepriseret – og som glæder sig til at lære dig at kende.

Vi har en bred portefølje og indkøber både tjenesteydelser, anlægsprojekter, drift og it - og de spændende og komplekse dele både af juraen og de strategiske analyser, dem står vi selv for,” fortæller områdechef Helle Lange.

Dine primære opgaver - udbud fra start til slut

Dine primære opgaver vil være at bistå organisationen med at lave udbudsstrategier, udarbejde kontrakter og udbudsbetingelser og gennemføre udbud. De konkrete arbejdsopgaver vil dog afhænge af dine kompetencer og erfaring.

Du vil bl.a. skulle:

  • vurdere det forretningsmæssige aspekt i indkøbene, så vi får den bedst mulige konkurrence
  • fungere som projektdeltager og tovholder på udbudsforretningerne
  • bistå i den efterfølgende styring i kontrakt- eller entrepriseperioden

Derudover har Indkøb en central rolle i forhold til at sørge for, at klima og bæredygtighed bliver et centralt parameter i, hvordan vi planlægger, indkøber og bygger vejanlæg i fremtiden.

Der vil være en blanding af store projekter og små opgaver, sagsbehandling og udviklingsprojekter, og det foregår alt sammen i et omskifteligt og spændende miljø,” uddyber Områdechef Helle Lange.

Din profil - stærk formidler med udbudserfaring

Uanset, om du kommer med erfaring eller som relativt nyuddannet, får du lynhurtigt spændende opgaver og stort ansvar i Vejdirektoratet. Det vigtigste er, at du har lyst til og interesse for at arbejde med udbud og kontrakter og til at spille en central rolle i organisationen,” fortæller områdechef Helle Lange.

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.).
  • er fortrolig med udbudsreglerne og har erfaring med gennemførelse af udbud og udarbejdelse af udbudsstrategi og udbudsmateriale, herunder kontrakter for komplekse indkøb. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til entrepriseret og AB18.
  • har markedsforståelse og forretningsinteresse og er i stand til at udarbejde strategier, udbud og kontrakter på baggrund af organisationens input og behov.
  • har lyst til at indgå i et team af fagfolk og teknikere og er i stand til at forklare komplekse problemstillinger for medarbejdere med en anden baggrund end dig selv.
  • er en god formidler, både på skrift og i tale, og er i stand til at kommunikere klart og præcist og i en god tone med både eksterne og interne interessenter.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde projektorienteret.

Du kommer til at arbejde i en politisk organisation med alt hvad det indebærer af politiske beslutningsprocesser og overholdelse af forvaltningsretten.

Faglighed, fællesskab og work-life balance

Hos Indkøb indgår vi som en integreret del i alle Vejdirektoratets indkøbsprojekter, først og fremmest på anlægsområdet, men også i indkøb af komplekst udstyr, vejdrift, it og rådgiverydelser.

Vi stræber efter at sikre sammenhæng og rød tråd i Vejdirektoratets samlede udbud og kontraktstyring, og at der løbende er fokus på effektiv, ensartet, sikker og gennemsigtig opgavevaretagelse og på at nedbringe omkostninger – både for Vejdirektoratet og sektoren.

Selvom vi alle arbejder på forskellige projekter, der sjældent overlapper, har vi et stærkt team med et godt sammenhold. Vi bruger hinanden til faglig sparring, men interesserer os også for, hvordan vores kolleger har det og gør meget for at hjælpe hinanden, når der er brug for det,” fortæller Teamleder Katrine Søborg Høyer.

Vi holder til i flotte omgivelser ved Dybbølsbro i København og i Skanderborg, hvor vores bygninger understøtter et moderne og digitaliseret samarbejde på tværs af Vejdirektoratets tjenestesteder i hele Danmark. Arbejdsstedet for denne stilling er enten Skanderborg eller København.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, mv.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af dine kvalifikationer. For den rette kandidat er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Tjenestested er Vejdirektoratet i området Indkøb, hvor du kan ansættes enten i København på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V, eller i Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Katrine Søborg Høyer på tlf. 6193 0439 eller e-mail [email protected] eller fuldmægtig Saleebaan Mohamoud Yusuf på tlf. 72442079 eller e-mail [email protected].

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 29. oktober 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 44.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Søndag den 29. oktober 2023

Lignende jobs

  • Digitaliseringsjurist med flair for it-projekter

    Trives du i en juridisk rådgivende rolle i spændingsfeltet mellem jura og it? Ønsker du at have en bred kontaktflade til et stærkt fagligt fællesskab, og vil du være med at sikre compliance i forbi..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • GDPR- og Informationssikkerhedsansvarlig til afdel...

    Brænder du for procesoptimering, GDPR og informationssikkerhed (efter principperne i ISO-standarderne 27001, 27002 og 27701) – og har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor du kan gøre en r..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Contract Manager

    Som en af Danmarks førende televirksomheder er vi specialiseret i at levere avancerede netværksløsninger til både privat- og erhvervskunder. Som en del af vores ambitiøse vækststrategi søger vi nu .
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • 3F søger advokat eller fuldmægtig til Juridisk Cen...

    Har du lyst til et alsidigt og spændende job? Er du advokat med godt kendskab til arbejdsskade- og personskaderet – eller er du jurist med erfaring og interesse for disse retsområder? Er du engager..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
5. november 2024 1
4. november 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1