Nyuddannede jurister til uddannelsesstilling - Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby



Vil du have både udvikling af højeste kvalitet og en sund balance mellem arbejde og fritid?

Vi leder efter profiler, der som os andre kan se det vanvittigt spændende i at rådgive i projekter, der er med til at løse nogle af de største (klima)udfordringer menneskehedens nyere historie. At du har stor lyst til at lære og udvikle dig, tager vi for givet. Det samme gælder din lyst til at skabe resultater på basis af dialog med respekt for faglige, kulturelle og professionelle forskelle – du kommer bl.a. til at samarbejde med topforskere fra hele verden.

Skal din indsats være med til at danne grundlag for placering af kameraer på Mars? Eller udviklingen af næste generation af super vindmøller, der sætter klimaindsatsen et ekstra gear op? Eller hvad med udvikling af stamcellemedicin, der kan kurere hidtil uhelbredelige sygdomme. Eller…

På en af Danmarks mest spændende arbejdspladser tilbyder vi dig et uddannelsesforløb, som gør dig til en knivskarp juridisk rådgiver og forhandlingspartner. Du bliver brobygger mellem vores mange verdensklasseforskere og erhvervslivet i arbejdet med at sikre, at universitetets enorme viden bliver omsat til konkrete løsninger og produkter. Vi er inde over ca. 1.600 forskningsaftaler årligt, så du kommer til at gøre en reel og mærkbar forskel.

Gennemtænkt og styret forløb med egen mentor
Vi har udviklet forløbet lidt som en totrinsraket. På det første år kommer du rundt i hele Jura og Tech Trans og får god forståelse for de forskellige faggruppers specialer. Det kunne bl.a. handle om forskningsaftaler, GDPR og forretningsudvikling. Sideløbende er du med i konkrete forhandlinger og rådgivningssituationer.

Når du så har fået støbt fundamentet, får du gradvist mere ansvar for egne sager, hvor du er forskernes rådgiver og forhandlingspartner. Det sker i tæt dialog med din mentor, så kompleksiteten matcher dit udviklingsniveau optimalt – og du dermed kan sikre, at vores forskningsaftaler hviler på et solidt juridisk grundlag, der både sikrer DTU og skaber afsættet for et godt og udbytterigt samarbejde. De mere kommercielle aspekter varetages af dine kolleger i Tech Trans og IP-teamet, som du selvfølgelig har en tæt og god dialog med. Du kommer til at arbejde med:

  • Juridisk rådgivning af DTU’s forskningsinstitutter i forbindelse med eksterne samarbejder
  • Forhandling af aftaler med virksomheder og andre samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring af kontrakter
  • Juridisk rådgivning i relation til licensaftaler og andre aftaler om IPR-udnyttelse
  • Løbende juridisk rådgivning på en række øvrige områder, herunder selskabsret, GDPR, forvaltningsjura, aktindsigtshåndtering mv.


Din nye arbejdsplads bliver DTU’s campus i Lyngby, hvor du får muligheden for at være en del af et meget internationalt og energifyldt miljø. Ud over udvikling af dine evner inden for komplekse forhandlinger og aftaler, får du et stort og givende netværk.

Nyuddannet eller næsten færdiguddannet jurist, der vil gøre en forskel på samfundsniveau
Vi leder efter profiler, der som os andre kan se det vanvittigt spændende i at rådgive i projekter, der er med til at løse nogle af de største (klima)udfordringer menneskehedens nyere historie. At du har stor lyst til at lære og udvikle dig, tager vi for givet. Det samme gælder din lyst til at skabe resultater på basis af dialog med respekt for faglige, kulturelle og professionelle forskelle – du kommer bl.a. til at samarbejde med topforskere fra hele verden. Derudover rummer dit CV:

  • En uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Motivation for at videreudvikle dine evner ind for immaterialret, kontraktret og forhandling.


Jura & Tech Trans – dit nye team

Du får en række gode og kompetente kolleger, hvoraf halvdelen er jurister og den anden halvdel patentspecialister, forretningsudviklere og GDPR-supportere. Det juridiske team består af en god blanding af advokater og jurister, uden at vi i øvrigt hænger os i titler og hierarkier. Vi tænker og handler som et hold, og den enes succes er vores alles succes.

Vi spiller en vigtig rolle i mere end 1.700 forskningsaftaler årligt og et stort antal kommercielle aftaler, og gør derudover en mærkbar forskel som mere bredt funderede juridiske rådgivere. Vi tror på sund worklife balance, hjælpsomhed og videndeling, og vi prioriterer sociale arrangementer. Her er generelt bare rart at være, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen. Hvis du i øvrigt siden hen måtte få lyst til at prøve advokatvejen, vil arbejdet hos os tælle med.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til AC-overenskomsten. Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 3. januar 2023. Åbn linket 'Ansøg nu” og udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, C.V. og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kamilla Gibson på 24 64 94 77 eller teamleder Jesper Ljungstrøm på 45 25 11 24.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Kongens Lyngby
  • Tirsdag den 03. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som jurister
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1