Assisterende kurator til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Sophienholm søger en entusiastisk kurator til at indgå i det lille tætte team, der producerer og koordinerer Kunsthallens udstillinger og drift.

Om Sophienholm Kunsthal
Sophienholm er en af Danmarks mest aktive kunsthaller, dedikeret til at formidle kunsten og ikke mindst samtidskunsten. Vi er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune og bor i en arkitektonisk perle, et landsted fra 1790, der i guldalderen var omdrejningspunkt for et af de vigtigste kapitler i dansk kulturhistorie, som samlingssted for kunst, videnskab, tænkere og kapital.

Den historie tager vi med os ind i nutiden, når vi laver udstillinger, der tager del i tidens samtaler. Sophienholms udstillinger blander også gerne ældre kunst med helt ny samtidskunst, ligesom vi ofte inddrager andre kunstarter.

Vi laver årligt 4-5 udstillinger, primært temaudstillinger, og altid med samtidskunst. Blandt vores løbende formater er ”Laboratorium”, pt Laboratorium for flet, og den årlige vinterudstilling NYT LYS. Vi kuraterer ca. halvdelen af vores udstillinger selv, og samarbejder gerne med eksterne kuratorer og andre museer og kunstinstitutioner. Vi har også et betydeligt og ambitiøst live program, med over 50 events om året og vi eksperimenterer gerne. Formidlingen er i centrum på Sophienholm og vi sætter en ære i at ledsage vores publikum på udstillinger uden at tale ned, men med perspektiv, passion og gerne ved inddragelse af andre kunstarter og samtænkt med vores fantastiske park.

Om arbejdsopgaverne
Som assisterende kurator kommer du til at arbejde tæt sammen med chefen for Sophienholm om kuratoriske opgaver og med hele teamet om den daglige drift af kunsthallen. Vi er et lille, men sammentømret team, hvor alle har deres spidskompetencer og specialer, og alle forventes at give en hånd med i de praktiske opgaver, der hører med til at drive kunsthal i et fredet hus.

Stillingen er på 32 timer ugentligt

Dine opgaver bliver at assistere med
  • kuratorisk konceptudvikling
  • fondsansøgninger
  • kommunikation med kunstnere og institutioner og samarbejdspartnere
  • disponering og ophængning
  • budgettering og regnskab
  • låneanmodninger og kontrakter, told og transportaftaler (i mindre omfang), facilitetsrapporter, afrapportering til fonde og konservatorrapporter.
  • formidlingsarbejde som nyhedsbreve, værkskilte, formidlingstekster, katalogtekster, pressemeddelelser, samt indhold til digital formidling
  • praktisk arbejde i forbindelse med op- og nedtagning af udstillinger og daglig drift af fx events
  • værtsskab i forbindelse med live events
  • afløse i billetsalg


Om dig
  • Du har en akademisk baggrund, fx en kandidat i kunsthistorie, men også gerne praktisk erfaring fra kunstverdenen. Vi håber du har et stort udsyn og overblik over samtidskunstscenen i Danmark og Norden, samtidig med at du har de kunsthistoriske referencer i orden og en righoldig billedhukommelse
  • Du har erfaring med strategisk fondsansøgning enten fra kunstverdenen eller fra andre sammenhænge
  • Du kan arbejde struktureret og kan tænke økonomisk og strategisk. Sophienholm er i gang med et langsigtet strategiarbejde, som du bliver en del af, og vi vil derfor også vægte kreativitet, analytiske evner, samt evt. erfaring med publikumsudvikling
  • Du har et levende, uformelt og kreativt sprog også på skrift og gerne også på engelsk
  • Du har et højt fagligt niveau, og er ambitiøs, men er ikke for fin til at løfte en flyttekasse


Om arbejdspladsen Sophienholm
Vi er ambitiøse og løfter i flok, og lykkes ofte på trods af alle odds, på grund af fælles entusiasme, mod og kærlighed til Sophienholm og kunsten. Vi er gode til at navigere i et meget livligt miljø, med få faste pladser og rutiner. Det lykkes takket være en rummelig tilgang til hinanden, hensyn til hvert enkelts behov, og humor som fællessprog. Og så har vi Danmarks smukkeste arbejdsplads, hvor naturen kommer helt tæt på.

Ansøgningsfrist tirsdag den 6. august 2024.

Stillingen ønskes besat pr. 15. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Løn efter overenskomst.

Har du relevante spørgsmål til stillingen kan du, efter uge 30, kontakte chef for Sophienholm Barbara Læssøe Stephensen på telefon 20 41 46 73 eller på mail: [email protected].

Praktiske spørgsmål vedr. stillingsopslag kan rettes til [email protected].

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Kongens Lyngby
  • Tirsdag den 06. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. november 2024 1
21. november 2024 1