Stærk jurist til Fordringshaverkontoret i Gældsstyrelsen i Middelfart

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Er du helhedsorienteret, er du juridiske funderet og har du lyst til at arbejde medinddrivelsesprocesserne? Og vil du være i en kultur, der er båret af ansvarlighed, professionalisme og et stærkt kollegialt sammenhold? Så kan det være, at det er dig, der skal være med til at udvikle og løse fordringshaveropgaven i Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet, og vi søger en juridisk specialist, som har lyst til at være med til at skabe et solidt fundament for Gældsstyrelsens fordringshaverkontor i Middelfart.

Fordringshaverne er Gældsstyrelsens kunder, for hvem vi inddriver fordringer. Kontoret har ansvaret for alt fra dialog med fordringshaverne, juridisk justering af fordringshaveraftalerne, løbende overvågning af fordringsmassen til regnskabsmæssig afstemning.

Du har solide juridiske kompetencer og et stort kundefokus
Du får ansvaret for udarbejdelse og indgåelse af fordringshaveraftaler i samarbejde med den enkelte fordringshaver, samt løbende juridisk vedligeholdelse af disse. Kontoret har ansvar for at understøtte og vejlede fordringshaverne og skabe optimale processer på området. Du trives med at have mange bolde i luften, og kan også lande dem igen. Kundefokus er i højsædet. Det er derfor vigtigt, at du har juraen på plads, men ligeså vigtigt er det, at du har en praksistilgang til dit fag, så du udover at skabe resultater for Gældsstyrelsen også skaber en oplevelse af service overfor vores kunder.

Dine opgaver vil blandt andet være følgende:

  • Udarbejde og vedligeholde fordringshaveraftaler
  • Juridiske afklaringer i samarbejde med vores Jura kontor
  • Dialog med og vejledning af fordringshaver om fordringers datakvalitet
  • Agere sparringspartner internt i Gældsstyrelsen omkring fordringshaveraftaler
  • Justeringer af filteropsætning i vores inddrivelsessystem.


Du har en relevant videregående uddannelse, for eksempel cand.jur eller cand.merc.jur. Det er en fordel hvis du har forståelse for styrings- og beslutningsprocesser i politiske offentlige organisationer, og har mod på at lære om inddrivelsesprocessen

Det er vigtigt, at du trives i en organisation, hvor forandringer er konstante og kan håndtere korte tidsfrister. Du er imødekommende og har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt. Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade i og uden for Gældsstyrelsen, og det er derfor afgørende, at du kan samarbejde, har et stort servicegén og er relationsskabende. Du arbejder struktureret med et godt overblik og har en god strategisk og forretningsmæssig forståelse.

Vi lægger meget stor vægt på, at du matcher DNA’et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og i teams, afhængigt af den konkrete opgave. Du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.

Fordringshaverkontoret – din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Fordringshaverkontoret, som er placeret i Produktion og Styring i Gældsstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen. Produktion og Styring har til huse i Middelfart, som er Gældsstyrelsens hovedsæde. Udover de opgaver, der ligger i kontoret, varetager Produktion og Styring en bred portefølje af opgaver, herunder blandt andet HR, Jura, Økonomi og processtyring. Du vil komme til at referere til kontorchefen for Fordringshaverkontoret.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Annemarie Holt, på [email protected] eller på tlf. 41623896.

Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest 29. marts 2020 via linket ”søg stillingen”.

Vi forventer at afholde samtaler løbende med tiltrædelse hurtigst muligt.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet restanceoplysninger og straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet, og ansættelsesområdet afhænger i øvrigt af ansættelsesformen.

Bor du ikke i forvejen i nærheden af Middelfart, kan du kontakte en bosætningskonsulent, som kender områdets skoler, lokalmiljø, ejendomsmæglere mv. Bosætningskonsulenten Anne Marie Klausen kan kontaktes på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og du kan læse mere på www.flyttilmiddelfart.dk

Gældsstyrelsen
’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Middelfart
  • Søndag den 29. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som jurister
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 2
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1