Selvstændig og alsidig jurist til søkortkontoret i Geodatastyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Da vores dygtige jurist har fået nyt job, søger vi i Geodatastyrelsens søkortkontor en ny, skarp og selvstændigt arbejdende jurist, der kan håndtere at have mange bolde i luften og samtidig kan arbejde struktureret og resultatorienteret.

Søkortkontoret er i en rivende udvikling, hvor digitalisering, forandring af arbejdsprocesser og nye teknologiske muligheder fylder i en hverdag, hvor sikker navigation til søs stadig er vores vigtigste prioritet. I denne omstillingsproces har vi brug for en medarbejder med stærke juridiske kompetencer til vores Team Policy, Anvendelse og Projekter.

Arbejdsopgaver

Søkortområdet er kendetegnet ved et forholdsvis kompliceret lovkompleks, bestående af bl.a. FN’s SOLAS-konvention, en række IHO-standarder, EU’s åbne data direktiv og Lov om stedbestemt information. Som jurist i søkortområdet vil dine arbejdsopgaver derfor komme til at spænde vidt, og to dage vil sjældent være ens.

Dine primære opgaver vil være generel kontraktudarbejdelse herunder håndtering af licensaftaler, forhandlinger af aftaler og udvikling af nye typer aftaler. Herudover vil du også komme til at arbejde med lovarbejde i forbindelse med ændring af nuværende lovgivninger samt løbende koordinering, sagsbehandling og besvarelse af generelle henvendelser på søkortområdet. Derudover vil du få ansvaret for afdækningen af konsekvenserne ifm. EU’s åbne data direktiv.

Herudover forventer vi, at du kan bidrage til opbygning og udvikling af interne arbejdsprocesser og sagsgange samt udarbejdelse af strategiske oplæg, ligesom du også vil få medansvar for koordinering af opgaver til studentermedhjælperne.

Om dig

Først og fremmest forventer vi, at du er resultatorienteret, kan arbejde selvstændigt og udadvendt og brænder for at finde løsninger på komplicerede problemstillinger; gerne med erfaring fra projektledelse. Da der i teamet er mange både interne og eksterne berøringsflader er det dog samtidig afgørende, at du har gode samarbejds- og koordineringsevner, et godt overblik og forståelse for andres fagligheder.

Herudover er det et must, at du har en god politisk forståelse, gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på både dansk og engelsk samt sans for detaljen. I dit daglige arbejde er du omhyggelig, tålmodig, struktureret og grundig.

Det vil være en klar fordel, hvis du har forudgående kendskab til indgåelse af juridiske kontrakter og samarbejdsaftaler samt forståelse for immaterialret, herunder ophavsret. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med forvaltningsret og lovgivningsprocesser, herunder gerne problemstillinger med digital offentlig forvaltning.

Vi forestiller os, at du har en juridisk kandidatgrad som enten cand.jur. eller cand.merc.jur. og gerne nogle års erfaring fra f.eks. en anden offentlig styrelse eller fra en virksomhed, der har arbejdet med offentlige myndigheder. Nyuddannede kan dog også komme i betragtning.

Vi tilbyder

Der er tale om en stilling med stor selvstændighed i et dedikeret team med mange interne og eksterne samarbejdsflader. Geodatastyrelsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Herudover ligger Geodatastyrelsen skønt placeret lige ned til Limfjorden i Nørresundby. Læs mere om GST og vores opgaver på www.gst.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation med mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Ansøgning og spørgsmål

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte kontorchef Elizabeth Hagemann, telefon 72 54 50 69 eller funktionsleder Katrine Petersen, telefon 72 54 53 11.

Vi skal have din ansøgning inkl. CV senest 19. maj 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 med henblik på forventet opstart d. 1. august 2022.

Geodatastyrelsen er den del af Klima,- Energi-, og Forsyningsministeriet og er myndighed for ejendomsregistrering i Danmark og søkortlægning i Danmark og Grønland.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Nørresundby
  • Torsdag den 19. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0