Juridisk konsulent til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Har du erfaring med databeskyttelsesreglerne, markedsføringsret og finansiel lovgivning, eller har du lyst til at blive dygtig inden for blandt andet disse retsområder? Er du god til at formidle det komplekse i et enkelt og forståeligt sprog, og har du lyst til at understøtte forretningen og hjælpe dine mange kollegaer i hverdagen? Så er det dig, vi søger til Juridisk afdeling i Spar Nord.

Da en af vores dygtige kollegaer har takket ja til en stilling tæt på sin bopæl, er der nu en ledig plads på holdet i Juridisk afdeling, der sammen med dig vil bestå af i alt 5 jurister/advokater, og som har en stor berøringsflade i hele Spar Nord.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en velfungerende afdeling på vores hovedsæde i Aalborg. Du vil få en fleksibel og alsidig hverdag i et åbent kontormiljø med en uformel tone, hvor du er omgivet af kolleger, som har lang erfaring med finansiel regulering og øvrig relevant lovgivning. Du får dine egne faglige ansvarsområder med mulighed for løbende faglig sparring og udvikling.

Om dig

Du er en dygtig jurist og har en teoretisk baggrund som cand.jur. Ideelt set har du erfaring fra den finansielle sektor og kender til reglerne om databeskyttelse og markedsføringsret, men det er ikke afgørende. Vigtigst er det, at du:

  • Har en serviceorienteret tilgang til dine mange kolleger i Spar Nord, og at du er god til at formidle jura til ikke-jurister.
  • Er god til at arbejde såvel selvstændigt som i samarbejde med andre. Du er proaktiv og ønsker at skabe værdi til forretningen, og du lægger stor vægt på at være en god og ordentlig sparringspartner for dine kolleger.
  • Er indstillet på at tilegne dig juridisk viden, du ikke har i forvejen, og bruge den i praksis.
  • Kan holde hovedet koldt, og ikke er bleg for at hjælpe dine kolleger, når telefonen ringer.

Om stillingen

Opgaverne spænder vidt, og omfatter blandt andet:

  • Juridisk rådgivning om reglerne om databeskyttelse, herunder løbende sparring, håndtering af databehandleraftaler, databrud, deltagelse i netværksgrupper og løbende ad hoc-spørgsmål fra dine kolleger i banken.
  • Juridisk rådgivning om markedsføringsretlige spørgsmål, herunder sparring blandt andet i forhold til afdelingerne Marketing og Forretningsudvikling.
  • Juridisk rådgivning i forbindelse med en lang række kontrakter/samarbejdsaftaler i bred forstand samt spørgsmål relateret til outsourcing.
  • Selvstændig førelse af sager ved Det finansielle ankenævn på skriftligt grundlag.
  • Løbende besvarelse af telefon- og mailhenvendelser fra hovedsædet og i særdeleshed fra de lokale banker – både om privatkunde- og erhvervskundeforhold. Emnerne er meget forskelligartede og kan blandt andet omhandle spørgsmål om sikkerheder, køb/salg af fast ejendom, selskabsretlige forhold, fuldmagters gyldighed, arv og skilsmisse og mange andre juridiske emner.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med attraktive ansættelsesvilkår under finanssektorens overenskomst, fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde på sigt og naturligvis med plads til faglig og personlig udvikling.

Interesseret?

Kunne du tænke dig at blive en del af et hold, hvor frihed under ansvar vægtes højt, og hvor et godt kollegialt fællesskab og fagligt miljø prioriteres, så send din ansøgning, dit CV og kopi af relevante eksamensbeviser, som overbeviser os om, at du er vores nye kollega. I Spar Nord arbejder vi ud fra værdierne Kompetent, Ambitiøs, Nærværende og Ordentlig. Hvis du kan se dig selv i både opgaver og værdier, så hører vi meget gerne fra dig.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024, men søg gerne snarest, da vi afholder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når den rigtige kollega dukker op. Rekrutteringsprocessen indebærer brug af både personprofil og kognitiv test.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk direktør Klaus Tougaard Kristensen på telefon 96344302, juridisk konsulent Sune Vesterheim på telefon 96344320 eller advokat Jette Sodemann på telefon 96344074.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Nordjylland
  • Tirsdag den 02. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 30
22. december 2024 30
21. december 2024 26
20. december 2024 23
19. december 2024 21
18. december 2024 17
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 13
14. december 2024 13
13. december 2024 12
12. december 2024 11
11. december 2024 8
10. december 2024 10
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 10
2. december 2024 12
1. december 2024 12
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 11
25. november 2024 10
24. november 2024 9
23. november 2024 10