Udbudskonsulent i Nyborg Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nyborg

Motiveres du af at arbejde med udbudsjura, udbudsprocesser og kontrakter, og kan du lide at være en del af hele indkøbsprocessen?

Så har vi en spændende stilling til dig som udbudskonsulent i Nyborg Kommune. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Gennem udbud, tilbudsindhentning, kontraktstyring og e-handel bidrager indkøbsteamet i Udbud og Indkøb til at skabe mest mulig velfærd for kommunens borgere.

Udbud og Indkøb i Nyborg Kommune hører under direktørområdet Økonomi og Digitalisering, der også omfatter Budget og Analyse, Regnskab og Finans, Lønadministration, Digitalisering og I-sikkerhed, IT-drift og infrastruktur. Den daglige ledelse af Udbud og Indkøb varetages i dag af direktøren for Økonomi og Digitalisering, som også er en del af Fællesindkøb Fyns bestyrelse.

Der er allerede et velfungerende indkøbsteam bestående af 3 medarbejdere, men på grund af stort arbejdspres og mange nye opgaver er det besluttet at foretage en opnormering med én daglig leder og én ekstra udbudskonsulent, således at Udbud og Indkøb fremover bliver en selvstændig enhed med 5 personer.

Udbud og Indkøb har ansvaret for gennemførelse af udbud samt implementering af alle indgåede indkøbsaftaler i Nyborg Kommune.

Opgaver indenfor området omfatter:
  • Samarbejde med Fællesindkøb Fyn om større udbud.
  • Gennemførelse af lokale udbud og tilbudsindhentninger.
  • Indkøbsaftaler og E-handel.
  • Vedligeholdelse af indkøbssystem og varekataloger.
  • Grønne indkøb.
  • Realisering af indkøbsbesparelser.
  • Kontraktopfølgning og kontakt til leverandører.
  • Kørselskoordinator og aftaler om specialkørsler.
  • Sikre overholdelse af udbudsregler og lovgivning.
  • Statistik og nøgletal.
  • Kommunikation.
  • Uddannelse og vejledning.
  • Rådgivning og support.
  • Udbuds- og indkøbspolitik.

Nyborg Kommune er en del af Fællesindkøb Fyn, der er et strategisk indkøbssamarbejde med Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland og Nordfyns kommuner. Samarbejdet er formuleret i en fælles forpligtende indkøbspolitik, som er vedtaget og underskrevet af de fem kommunalbestyrelser.

Byrådet i Nyborg Kommune har 14. december 2021 vedtaget en ny ajourført Udbuds- og Indkøbspolitik for Nyborg Kommune i perioden 2022-2025, der beskriver de retlige rammer og principper for udbud samt organiseringen af indkøbsområdet i Nyborg Kommune. Derudover indeholder politikken tre overordnede strategiske fokusområder: indkøb som en del af kerneforretningen, professionalisering af indkøb, samt bæredygtige og grønne indkøb, som skal sætte retning for fremtidens udbud og indkøb i Nyborg Kommune.

Dine hovedopgaver vil være:
  • Konsulentbistand til afdelinger og institutioner om indkøb og udbud.
  • Besvarelse af juridiske spørgsmål vedrørende udbuds- og konkurrenceregler.
  • Gennemførelse af behovs- og markedsanalyser og dialog med markedsaktører.
  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale i samarbejde med brugergrupper.
  • Indgåelse af aftaler og rammeaftaler samt efterfølgende kontraktopfølgning.
  • Gennemførelse af annonceringer og tilbudsindhentninger, herunder vurdering af grænseoverskridende interesse.
  • Sikre at kontrakter indgås ud fra et helhedshensyn, og at leverandører matcher vores krav til bl.a. bæredygtighed.
  • Sikre overlevering af kontrakter til interne interessenter, således at implementering kan ske korrekt og smidigt.
  • Bistå til den fortsatte udvikling i Udbud og Indkøb, herunder sparring, vidensdeling og optimering af processer.
  • Bidrage til implementering af Nyborg Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2022-2025.
  • Samarbejde med Fællesindkøb Fyn, eksterne leverandører og samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktionen og det politiske niveau.

Vi forventer:
  • At du først og fremmest er en god kollega med et godt humør, der finder glæde ved at arbejde med udbud.
  • At du har en juridisk baggrund fx cand.jur. eller cand.merc.jur. Alternativt har du opbygget tilsvarende kompetencer og erfaringer inden for området.
  • At du har god erfaring med udbud, indkøb og kontraktstyringsområdet og meget gerne fra en kommunal forvaltning eller anden offentlig organisation.
  • At det falder dig naturligt at skabe resultater via dialog med interessenterne omkring opgaverne og processerne, og at du ikke er bange for at afprøve nye muligheder og forskellige metoder for at sikre det bedste resultat.
  • At du går forrest, når opgaverne bliver komplekse, samtidig med at du er garant for, at opgaverne bliver løst omhyggeligt, så alle faktuelle informationer og detaljer inddrages struktureret.
  • At du er selvstændig i forhold til planlægning og prioritering af dine arbejdsopgaver.
  • At du kommunikerer godt og motiverende både skriftligt og mundtligt.

Yderligere oplysninger:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse med mulighed for forhandling af tillæg. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Du kan finde yderligere oplysninger på kommunens hjemmeside www.nyborg.dk, eller du kan kontakte økonomi- og digitaliseringsdirektør Anders M. Sørensen tlf. 6333 7751 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er mandag 17. januar 2022, kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. januar 2022.
Tiltrædelse er 1. marts 2022 eller snarest muligt herefter.


Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1c557b6c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nyborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Nyborg
  • Mandag den 17. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Nyborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Nyborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Nyborg over tid

Dato Alle jobs som jurister
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0