Jurastuderende søges til spændende opgaver inden for spillelovgivningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Odense C

Søger du et studiejob, hvor du kan opnå relevant juridisk erfaring i en statslig styrelse?

Spillemyndigheden er en dynamisk styrelse med højt til loftet, hvor du vil få en bred opgaveportefølje inden for det juridiske område.

Få relevant erfaring med alsidige juridiske opgaver
I Spillemyndigheden administrerer vi spillelovgivningen og sikrer, at spiludbyderne efterlever lovgivningen. Vi har på den baggrund en tæt dialog med spiludbyderne på følgende områder:

  • Væddemål og onlinekasino
  • Lotterier og klasselotteri
  • Gevinstgivende spilleautomater
  • Offentlige pokerturneringer
  • Landbaserede kasinoer
  • Almennyttige lotterier

Dine arbejdsopgaver vil bestå af at besvare borgerhenvendelser, foretage overvågning af det ulovlige spilmarked, behandle aktindsigtsanmodninger og foretage løbende ad hoc-opgaver herunder understøtte kolleger i forskellige opgaver og projekter.

Arbejdet sker generelt i tæt samarbejde med kolleger i kontoret og på tværs af de øvrige kontorer i Spillemyndigheden. Vi tilgår arbejdsopgaverne med en konstruktiv indstilling, og sætter en ære i at lykkes med vores opgaver på en fleksibel og uhøjtidelig måde.

Du bliver en del af Spillemyndighedens kontor Væddemål, Onlinekasino og Markedsanalyse, som bl.a. er ansvarlig for at vejlede spiludbyderne, udstede tilladelser, føre tilsyn, overvåge det ulovlige spilmarked og udarbejde analyser af spilmarkedet.

Vores forventninger til dig
For at kunne løse opgaverne, forestiller vi os, at du studerer jura eller tilsvarende. Formentlig læser du på sidste år af bacheloruddannelsen eller er startet på kandidatuddannelsen.

Vi vægter, at du er en dygtig og velformuleret formidler, som kan kommunikere klart både i skrift og tale. Gode engelskkundskaber er desuden en forudsætning, da vi samarbejder med eksterne interessenter i ind- og udland.

Du har et godt overblik i det daglige arbejde, og som person er du god til både at arbejde selvstændigt og i teams. Med dit gode humør og din positive indstilling til dine kolleger, vores kunder og opgaver, kommer du til at passe godt ind i Spillemyndigheden.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriet.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link snarest muligt, og senest den 4. marts 2021, kl. 12.00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Væddemål og Onlinekasino Jan Madsen på tlf. 7238 9659 eller på mail [email protected].

Vi afholder ansættelsessamtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen i gennemsnit, med fleksibilitet i eksamensperioder. Du ansættes efter gældende overenskomst med HK og Finansministeriet. Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2021 eller snarest muligt. Tjenestestedet vil være Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Spillemyndigheden opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om os på Spillemyndigheden.dk og følg os på Linkedin.com.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Odense C
  • Torsdag den 04. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Odense C over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1