Jurist søges til Team Virksomhedstilsyn og Takografkort i Færdselsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Færdselsstyrelsen søger en jurist til vores opgaver med udførelse af tilsyns- og kontrolopgaver på vejtransportområdet som følge af EU´s Vejpakke.

Vil du være med til at løse opgaver, der understøtter vores tilsyn og kontrol på vejtransportområdet? Trives du i en travl hverdag med masser af juridiske udfordringer? Brænder du for at yde en god service til borgere og virksomheder? Så er du måske vores nye kollega i Team Virksomhedskontrol og Takografkort

Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling. Siden 2016 har vi været placeret i Ribe som en del af Trafikstyrelsen, men den 1. januar 2020 blev Færdselsstyrelsen en selvstændig styrelse under Transportministeriet. Den 1. oktober 2021 overtog vi en ny stor opgave på kørekortområdet og takografkortområdet, som mere end tredoblede vores organisation. Vi står med andre ord over for en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet.

Generelt om stillingen
Du vil blive en del af et kontorchefområde, hvor hvert team har egen teamleder, som refererer direkte til kontorchefen. I områderne har vi et stærkt fagligt fællesskab med både jurister, teknikere og administrative medarbejdere, og vi har i hele styrelsen mange medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Du skal derfor være i stand til at samarbejde på tværs af fagligheder og se værdien heri. Vi lægger stor vægt på den kollegiale sparring i opgavevaretagelsen

Herudover har vi ambitiøse mål for udviklingen af området – både fagligt og med fokus på kontinuerlig optimering af sagsgange og IT-understøttelse, så vi har den bedste understøttelse af vores opgaveløsning.

Team Virksomhedstilsyn og Takografkort
Du bliver en del af et team, hvis kerneområde i dag er administration af og tilsyn med køre- og hviletidsområdet samt arbejdstid, hvor produktionen er styret af målkrav fastsat på EU-niveau. Tilsynet udføres både i Færdselsstyrelsen og ude hos virksomhederne og omfatter bl.a. aflæsning og kontrol af chaufførernes køre- og hviletid. Teamets opgaver omfatter endvidere minister- og departementsbetjening, bidrag til regeludvikling, deltagelse i EU-arbejde (arbejdsgrupper og komiteer) samt generel vejledning af borgere og virksomheder på alle teamets områder.

Fra den 1. oktober 2021 har teamet også varetaget styrelsens nye opgaver på takografkortområdet, som bl.a. omfatter modtagelse og behandling af ansøgninger om takografkort, daglig kontakt til kortproducenten, tilsyn med kortproducenten, udbud af kortproduktion mv. Derudover får teamet nye opgaver i forbindelse med det udekørende tilsyn og skal primo 2022 som noget nyt udføre kontrol med arbejdstid.

Dine opgaver vil primært bestå i juridisk understøttelse af sagsbehandlingen på køre- og hviletidsområdet samt arbejdstid (tilsynssagerne), men du vil også få opgaver inden for området generelt, herunder besvarelse af henvendelser fra borgere og virksomheder om fortolkning af reglerne, og departements- og ministerbetjening, hvor der eksempelvis skal udarbejdes udkast til ministersvar, baggrundsnotater mv.

Dine kvalifikationer
Vi forventer at du:

  • Er cand.jur. eller cand.merc.jur. gerne med stærk forvaltningsretlig profil
  • Har erfaring med eller interesse for sagsbehandling og departements- og ministerbetjening
  • Har erfaring med eller interesse for implementeringsopgaver eller tilsvarende koordineringsopgaver
  • Har erfaring fra eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Evner at omsætte jura til et letforståeligt sprog
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
  • Evner at have flere bolde i luften ad gangen og er god til at prioritere
  • Værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder


Derudover ønsker vi os en kollega, som:

  • Har ambitioner og lyst til faglig udvikling
  • Ser muligheder i opgaveløsningen selvom der ikke nødvendigvis findes en manual
  • Trives i samarbejde og dialog med borgere og kollegaer i en dynamisk organisation i udvikling
  • Ikke er bleg for en god faglig diskussion og gerne bringer egne kompetencer og ideer i spil samt ønsker at lære fra sig
  • Sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø.


Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid med 37 timer om ugen, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, hvor Team Virksomhedstilsyn og takografkort også er hjemmehørende. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde og du vil få tilbud udstyr til en god hjemmearbejdsplads efter prøveperiodens ophør.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte teamleder Finn Lund Sørensen på SMS 20233460, så ringer Finn tilbage.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, beder vi dig sende ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation elektronisk via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal senest 13. september.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Ribe
  • Onsdag den 13. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Ribe over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0