DanPilot (SOV) søger ambitiøs og fagligt velfunderet jurist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

DanPilot (SOV) søger ambitiøs og fagligt velfunderet jurist

Har du lyst til at komme med ombord i en spændende og dynamisk maritim virksomhed? Trives du med stort fagligt ansvar og har du samtidig interesse og flair for kontrakter og udbud – så er det måske lige dig, vi mangler.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blive ansat i DanPilots administrationsafdeling, hvor dit primære ansvarsområde er håndtering af DanPilots udbud fra start til slut og virksomhedshedens kontrakter og styring af disse. Derudover vil det blive dit ansvar at holde dig ajour med DanPilots forsikringer samt håndtere spørgsmål og praktik omkring forsikringsdækning.

Du vil opleve at blive et knudepunkt i Administrationsafdelingen, hvor du udover ovenstående vil yde bred juridisk sparring til dine kolleger om eksempelvis kontrakter og GDPR. Du vil blive inddraget i forskellige projekter i organisationen, og du vil på den måde få mange kontakter på tværs af organisationen, hvor du kommer til at vejlede og rådgive DanPilots ledere og medarbejdere.

Lidt om dig som person

Du har en baggrund som jurist og har tidligere arbejdet med juridiske opgaver på bred palet af såvel offentlig som erhvervsret. Som person er du god til at begå dig i både forretningsmæssige og offentlige sammenhænge. Som kollega er du udadvendt og positiv, og du trives med samarbejde – også på tværs af organisationen.

Du arbejder selvstændigt og engageret, og det er kendetegnende for dig, at du forstår opgavernes betydning i den store sammenhæng for virksomheden, men samtidig bevarer du blikket for detaljen.

Vi forestiller os, du er:

  • Uddannet Cand. merc. jur. eller Cand.jur.
  • Nyuddannet eller med få års erfaring
  • I besiddelse af gode formuleringsevner og derfor klar i skrift og tale – både på dansk og engelsk
  • I besiddelse af gode samarbejdsevner og et godt humør


Vi tilbyder dig:

Et job i en dynamisk virksomhed i rivende udvikling. DanPilot har gennemgået en forandringsproces fra statsligt monopol til konkurrenceudsættelse på et liberaliseret marked pr. januar 2020.

Der er således tale om et fagligt spændende og udfordrende miljø med fokus på kvalitet og udvikling, og du vil få høj grad af selvstændigt ansvar i opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår

Du får arbejdssted på DanPilots hovedkontor, der ligger centralt placeret i Svendborg tæt på stationen og med gode p-muligheder. Der kan dog forekomme tjenesterejser rundt i hele landet.

Du refererer til Administrationschefen, Mia Rasmussen.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2022 og første arbejdsdag den 3. januar 2022.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer ansættes du som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via linket i stillingsopslaget.

Der er ansøgningsfrist søndag den 7. november 2021, men send gerne din ansøgning før, da vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Vi anvender test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen og DanPilot ved at kontakte jurist Mikkel Lorenzen på tlf. 20 95 89 67 indtil den 28. oktober 2021 eller HR-chef Anja Bjerskov Andersen på tlf. 29 36 23 17 eller mail [email protected].

DanPilot opfordrer alle interesserede, uanset køn, alder, religion og etnicitet til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Svendborg
  • Søndag den 07. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 1
20. december 2024 1