Forretningsorienteret jurist med speciale i entreprise- og udbudsret, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Lejerbos landsdækkende Bygge- og udviklingsafdeling har ansvaret for nybyggeri og renoveringsprojekter i hele landet. Vi opfører ca. 700 nye boliger om året, og har i øjeblikket en aktiv projektportefølje på over 7 mia. kr. Boligaftalen for 2020 betyder, at vi har fået fremrykket en lang række store og komplekse renoveringsprojekter, og vi har derfor brug for at styrke holdet, og sikre den nødvendige fremdrift. Vi varetager projektledelse og bygherrerådgivning for vores boligorganisationer med alt fra køb og salg af byggegrunde, projektudvikling til sikker styring af projekterne fra idé til udførelse og afleveringen til beboerne. Bygge- og udviklingsafdelingen består i dag af 30 engagerede og dygtige medarbejdere.

Vi søger en faglig kompetent advokat eller jurist til Bygge- og Udviklingsafdelingen, som skal stå i spidsen for at udvikle og sikre compliance, herunder at Lejerbo gennemfører effektive udbud, indgår balancerede rådgiver- og entreprisekontrakter samt bistår projektlederne med at sikre, at kontrakterne bliver administrereret og håndhævet undervejs i byggeriet.

Du kommer til at tilrettelægge og gennemføre Lejerbos udbud primært af rådgiver- og entreprisekontrakter i tæt dialog med afdelingens projektledere og projektchefer - både selvstændigt og i samarbejde med vores eksterne rådgivere og advokater. Du kommer også til at levere strategisk rådgivning omkring tilrettelæggelse af udbud, håndtering af tvister, transaktioner samt forhandlinger. Endelig har du ansvaret for at højne organisationens juridiske kompetencer inden for byggeriets retsområder, herunder særligt entreprise- og udbudsret samt sikre, at Lejerbos strategiske målsætninger indenfor bæredygtighed og cirkulært byggeri implementeres i kontrakterne.

Lejerbos indkøbscentral AlmenIndkøb, som anvendes af hele den almene branche, er organisatorisk forankret i byggeafdelingen. AlmenIndkøbs formål er at sikre bedre og billigere indkøb i hele Danmark gennem effektiv konkurrenceudsættelse. Optimering og gennemførelse af udbud for AlmenIndkøb, kan blive en del af din arbejdsopgaver.

Lejerbos Bygge og udviklingsafdeling beskæftiger i forvejen 2 jurister, som primært varetager rådgivning og forhandling inden for almenboligjura og fast ejendom. Derudover har afdelingen en juridisk studentermedarbejder. I sekretariatet er der yderligere tre jurister, som beskæftiger sig med bl.a. lejeret, GDPR mv. Du og dine juridiske kollegaer kommer således til at komplementere hinanden og der vil være rig mulighed for faglig sparring.

Vi regner derfor med, at du er resultatorienteret, fagligt stærk samt at du befinder dig godt i spændingsfeltet mellem forretning, jura og byggeri.

Vi forestiller os, at du
• Er uddannet cand.jur. eller evt. cand.merc.jur.
• Har minimum 3 års erfaring med rådgivning inden for fast ejendom, udbuds- og entrepriseret
• Kan arbejde selvstændigt med gennemførelse af udbud efter tilbudsloven og udbudsloven, herunder udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale
• Er i stand til at formulere dig klart og præcist på skrift og i tale
• Har overblik over byggeriets faser og evner at koble udbuds- og entrepriseretten
• Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har kendskab til og/eller erfaring med alment byggeri
• Undervisningserfaring er ligeledes en fordel

Kan du nikke genkendende til følgende personlige egenskaber
• Du er vant til at have mange bolde i luften og kan træffe beslutninger i en ofte travl hverdag
• Du er dynamisk og god til at planlægge, strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver
• Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
• Du arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og løsningsorienteret
• Du indgår aktivt i udviklingen af afdelingen og organisationen
• Du møder verden med en positiv og løsningsorienteret tilgang

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kolleger. Vi har fokus på at sikre trivsel og balance mellem arbejde og fritid for vores medarbejdere. Lejerbo er en ambitiøs bygherre og som vores nye jurist, får du mulighed for at bidrage til den vigtige udvikling, vi er i gang med at skabe for det almene boligbyggeri i hele landet, hvor vi bl.a. arbejder målrettet med bæredygtighed og cirkulært byggeri.

Juristen refererer til bygge- og udviklingschefen, der oprindeligt er uddannet jurist.

Vi tilbyder en løn der modsvarer dine kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning samt fordelagtige personalegoder.

Lejerbo er en af Danmarks største almene administrationsorganisationer. Vi administrerer ca. 35.000 boliger fordelt over hele landet. Din arbejdsplads vil enten være på vores hovedkontor i Valby tæt på offentlig transport og med mulighed for fri parkering eller i attraktive lokaler i Aarhus C.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Henvendelse
Send motiveret ansøgning, fyldestgørende CV samt eksamens- og karakterbevis ved at benytte linket ”SØG STILLINGEN” til højre på siden. Ansøgningsfrist den 1. december 2020, kl.12.00. Samtaler afholdes i december med henblik på ansættelse 1. februar 2021 eller tidligere.
Eventuelle spørgsmål angående stillingen kan rettes til Bygge- og udviklingschef Mette Hyrup Vilsen på tlf. 3084 5254.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Taastrup
  • Tirsdag den 01. december 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 2
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 4
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5