2 skarpe jurister til Danmarks største trafikselskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Udbud og indkøb • juridisk rådgivning • ledelsesbetjening

Kan du håndtere udbudsretlige problemstillinger for en stor offentlig ordregiver? Kan du samarbejde på tværs af fagområder og rådgive ledelse og kollegaer i Danmarks største trafikselskab om juridiske problemstillinger? Og motiveres du af at styrke omverdenens opfattelse af den kollektive transport gennem klimavenlige indkøb og ordentlig offentlig forvaltning?

For borgerne er kollektiv transport en velfærdsydelse. Halvdelen af alle husstande på Sjælland har ikke adgang til en bil – for dem, som mange andre, sikrer den kollektive transport, at man kan bo og arbejde, hvor man vil. Derfor arbejder Movia for at sikre god mobilitet overalt på Sjælland og gøre den kollektive transport til et attraktivt valg på tværs af transportformer. At udbyde og indkøbe transport og andre ydelser er fundamentet for, at Movia kan lykkes med denne målsætning.

Movia er Danmarks største trafikselskab med en samlet økonomi på knap 5 mia. kroner, 215 mio. årlige passagerer i busser, lokaltog og flextrafik, og så er vi medejere af blandt andet Rejsekort og Rejseplanen, som er nogle af de mest benyttede brands i Danmark. Vi følger vores forretningsplan, som lægger vejen for vores arbejde og virksomhed frem til 2021 med fokus på blandt andet grøn omstilling og nye teknologier.

Vores juridiske kompetencer skal være stærke, og derfor søger vi lige nu to koncernjurister.

Vi søger en fagligt stærk koncernudbudsjurist, der kan fungere som fagansvarlig for Movias udbuds- og indkøbsfunktion og som sparringspart og faglig rådgiver særligt for vores kontraktafdeling. Du skal kunne arbejde strategisk og operationelt med udbudsret, indkøb, kontraktret og offentlig forvaltning i bred forstand, og du skal kunne rådgive og betjene direktion, bestyrelse og chefgruppe og forklare jura til ikke-jurister. Du er løsningsorienteret og anvender din faglighed i en forretningsmæssig kontekst. Og så skal du være en dygtig kommunikator, velskrivende og en god, udadvendt kollega.

Vi søger endvidere en fagligt stærk koncernjurist med udbuds- og/eller indkøbserfaring, der som sparringspart og rådgiver kan bistå organisation og ledelse med håndtering af mangeartede og ofte komplekse juridiske spørgsmål, og som har erfaring med de juridiske problemstillinger, der knytter sig særligt til drift af offentlig it-tung virksomhed og forvaltning. Også du skal kunne rådgive og betjene direktion, bestyrelse og chefgruppe og forklare jura til ikke-jurister, og være en dygtig, velskrivende kommunikator og en god, udadvendt kollega. Og så anvender du din faglighed i en forretningsmæssig kontekst og med fokus på løsninger.

Ideelle kandidater:

  • Er uddannet jurist med mindst 5 års relevant erfaring
  • Har dokumenteret erfaring med udbudsret og gerne også indkøb
  • Har erfaring med projektarbejde
  • Er forretningsorienteret
  • Evner at omsætte faglig viden til konkrete løsninger
  • Er god til at samarbejde på alle niveauer, både internt og eksternt
  • Arbejder selvstændigt
  • Kan formidle jura til ikke-jurister

Som person har du

  • Politisk tæft
  • Gennemslagskraft og robusthed
  • Stærke samarbejdsevner og gode evner til at bygge relationer
  • En god personlighed og et godt humør

Vi tilbyder en sjov hverdag, stejl læringskurve og hektisk stemning
Du bliver en del af Movias forretningsenhed for stab- og kommunikation med placering i direktionssekretariatet. Direktionssekretariatet består af 15 medarbejdere, som udover det overordnede ansvar for jura, varetager betjeningen af Movias direktion og bestyrelse, strategi- og forretningsplan, kommunikation og markedsføring, public affairs samt strategisk indkøb. Det juridiske team i Direktionssekretariatet vil inklusiv de to nye stillinger bestå af i alt tre jurister og to indkøbere. Du vil i det daglige referere til kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2020 eller tidligere. Vi tilbyder fleksibilitet, og får også brug for din.

Tirsdag 28. juli 2020.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kommunikationsdirektør Camilla Struckmann på telefon 36 13 18 83 eller pr. mail [email protected].

Ansøgning:

Movia som arbejdsplads
Vi er en spændende arbejdsplads centralt placeret som nabo til Valby St. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Vi er cirka 390 medarbejdere i Movia, og det er en af vores fornemmeste opgaver at tiltrække de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det er nemlig vores medarbejdere, der gør den store forskel for manges hverdag nu og her – i fremtiden.

Læs mere på moviatrafik.dk.

Søg denne stilling


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Valby
  • Tirsdag den 28. juli 2020

Lignende jobs

  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • GDPR jurist

    GDPR jurist HK søger erfaren GDPR-jurist til [xxxxx]s GDPR-team Brænder du for persondatabeskyttelse og ønsker at arbejdet med juridiske opgaver inden for området? Så er denne stilling m..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • Klageansvarlig Jurist til Skade - [xxxxx] Pension

    Job ID: 27396 Brænder du for at hjælpe kunder med at forstå behandlingen af deres skadesag indenfor tab af erhvervsevne og kritisk sygdom? Har du et skarpt blik for både den lægelige og økonomisk..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Valby over tid

Dato Alle jobs som jurister
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 3
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
28. oktober 2024 1