Datatilsynet søger en juridisk souschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Har du interesse for databeskyttelse? Vil du arbejde med driftsledelse, kvalitet og strategi? Er du en dygtig og erfaren jurist, der kan balancere rådgivnings- og vejledningsopgaver med konkrete tilsyns- og klagesager? Så er du måske vores nye kollega.

Juridisk souschef til international enhed (barselsvikariat)

Vores juridiske enheder varetager en bred vifte af opgaver med bl.a. behandling af klagesager, vejledning og tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne og udtalelser over lovforslag og bekendtgørelser. Lige nu søger vi en juridisk souschef til et barselsvikariat i international enhed med tiltrædelse snarest muligt.

En vigtig opgave for dig som souschef i international enhed vil være at tage aktiv del i den faglige sparring med enhedens medarbejdere og understøtte en effektiv sagsbehandling, bl.a. ved at varetage opgaven som driftsleder i tæt samarbejde med enhedens kontorchef.

Du vil bl.a. i samarbejde med kontorchefen skulle kvalitetssikre enhedens arbejde, deltage i den indledende visitation af indkomne sager og medvirke til at sikre fremdrift i enhedens arbejde. Vi arbejder med mål- og driftsstyring, hvilket indebærer, at de juridiske enheders håndtering af sager sker på baggrund af tavlestyring. Der fastsættes mål for, hvad enhederne skal nå, og herefter er det driftslederens opgave at prioritere sagerne, fordele opgaverne til enhedens juridiske fuldmægtige og følge op på, om målene nås eller ej.

Dine vigtigste arbejdsopgaver som souschef i international enhed bliver bl.a. at:

  • Deltage i fastlæggelsen af rammerne for og udmøntningen af tilsynets internationale arbejde.
  • Deltage i enhedens arbejde med mål- og driftsstyring, herunder tavlestyring og at visitere og fordele konkrete sager,
  • Afholde tavlemøder med enhedens medarbejdere,
  • Deltage i internationale forhandlinger, navnlig i EU-regi.
  • Koordinere tilsyn med virksomheder og myndigheder på det internationale område og retshåndhævelsesområdet.
  • Supervisere/vejlede medarbejderne i enheden i forbindelse med konkret sagsbehandling (klagesager, forespørgsler, tilladelser mv.), herunder sikre høj faglig kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen,
  • Godkende afgørelser mv.
  • Rådgive og afholde oplæg internt i Datatilsynet og over for eksterne parter.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har en juridisk kandidateksamen (cand.jur.) og erfaring med konkret sagsbehandling. Det er en fordel, hvis du samtidig har erfaring med driftsledelse og kendskab til databeskyttelsesretten.

Du bliver en del af en myndighed, der er under forandring, og hvor du vil blive udfordret fagligt og personligt. Vi forventer derfor, at du:

  • har evne til at arbejde på et højt fagligt niveau og en sikker fornemmelse for de væsentlige juridiske problemstillinger i sagerne,
  • har evne til at skabe og bevare overblik og en fornemmelse for, hvornår det skal gå stærkt,
  • er vant til at formulere dig skarpt og præcist både på skrift og i tale, herunder på engelsk.
  • er udadvendt, arbejdsom, tillidsvækkende og fleksibel,
  • er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre,
  • har helhedsforståelse og blik for de strategiske mål for Datatilsynet og kan deltage i udviklingen af Datatilsynets fokusområder,
  • er i besiddelse af særdeles gode samarbejdsevner i forhold til kolleger og eksterne samarbejdspartnere, og
  • har et godt kendskab til og interesse for internationalt samarbejde, navnlig i EU-regi, og gerne erfaring hermed fra tidligere stillinger.

Vi sætter endvidere stor pris på et godt humør, et glimt i øjet og en uhøjtidelig kollegial omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Datatilsynet, og stillingen er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er et barselsvikariat og er derfor tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.

Du vil blive ansat og aflønnet som konsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Herudover vil der være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Du kan søge

Stillingen søges elektronisk her..

Den motiverede ansøgning vedlægges CV, karakterudskrifter fra både bachelor og kandidat, herunder bachelorbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. december 2021.

Vi afholder samtaler løbende.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Valby
  • Mandag den 06. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Valby over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 4
28. november 2024 4