Er du studerende, og interesseret i politik, jura eller informationssikkerhed?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Valby

I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger vi lige nu to studentermedhjælpere til Ledelsessekretariatet. Som studentermedhjælper hos os får du indblik i alt hvad der foregår i en styrelse, herunder det politiske arbejde og samarbejdet med departementet, og du får et stærkt udgangspunkt for en fremtidig karriere i en styrelse eller et departement.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Ledelsessekretariatets opgave er at understøtte direktionens arbejde samtidig med, at vi står i spidsen for og har den koordinerende rolle i en lang række generelle opgaver og projekter på tværs af SIRIs organisation. Vi arbejder bl.a. med informationssikkerhed og GDPR, pressehenvendelser, kvalificering og håndtering af bestillinger bl.a. fra departementet, ledelses- og organisationsudvikling, kommunikation og meget mere. Som studentermedhjælper bliver du involveret i alle vores opgaver, og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Den ene stilling er placeret i vores informationssikkerheds- og GDPR-team (team IG). Du skal løse diverse koordineringsopgaver inden for bl.a. leverandør- og risikostyring, samt kreative skriftlige og grafiske formidlingsopgaver, datavisualisering, vejledninger og oplæg, som alt sammen er med til at understøtte arbejdet med Informationssikkerhed og GDPR i SIRI.

Den anden stilling er placeret i vores politik, organisation og koordineringsteam (team POK). Du skal primært være med til at tage imod og koordinere bestillinger og frister til SIRIs direktion og ministeriet, og derudover hjælpe med at løse forskellige praktiske opgaver i forbindelse med projekter og udviklingsopgaver som fx mødeforberedelse, afvikling af eksterne besøg og interne arrangementer.

Fælles for begge stillinger er, at du skal være indstillet på også at hjælpe de andre teams i kontoret når der er behov for det, fx ved sygdom og i spidsbelastningsperioder.

Hvad forventer vi af dig?
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx jura, datalogieller et andet samfundsfagligt studie. Vi forventer ikke, at du har erfaring med opgaverne, men du skal have lyst til at lære en masse nyt og du skal trives med koordinering af både små og store opgaver. Du skal som minimum have ét år tilbage af dit studie.

Derudover er du:

  • god til at samarbejde, udadvendt og har en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver
  • kvalitetsbevidst, grundig og god til retskrivning og skriftlig kommunikation
  • erfaren i Officepakken og god til at sætte dig ind i IT-systemer generelt

Hvem er vi?
SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Vi behandler årligt omkring 100.000 sager fordelt på et stort antal meget forskelligartede opholdsordninger, og vi er repræsenteret i syv byer i Danmark.

Vi er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed, jura og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vores hverdag er præget af stor bevågenhed fra både den politiske verden, medierne og erhvervslivet. Det gør, at vi til tider skal levere med kort aftræk og implementere nye tiltag både hurtigt og korrekt.

Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på Ny Ellebjerg Station. Dit arbejdssted bliver i Valby. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv. Læs mere om os og hvordan det er at arbejde i SIRI

Hvad skal du ellers vide?
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse. I din ansøgning skal du angive hvorvidt du kun søger den ene eller begge stillinger.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Søg stillingen
Har du spørgsmål til jobbet? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Amanda Husted Simonsen på tlf. 26 51 22 45 eller e-mail: [email protected].

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest tirsdag den 16. maj 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang – Uddannelse, job og fællesskaber for alle.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Valby
  • Tirsdag den 16. maj 2023

Lignende jobs

  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Senior Legal Counsel

    Opportunity About us:Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the boundar..
    • Jurist
    • København K
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • GDPR jurist

    GDPR jurist HK søger erfaren GDPR-jurist til [xxxxx]s GDPR-team Brænder du for persondatabeskyttelse og ønsker at arbejdet med juridiske opgaver inden for området? Så er denne stilling m..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Valby over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 3
11. november 2024 2
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 2