[xxxxx] søger leder til Teknologi og Innovation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Vil du være med til at sætte retningen for den regulatoriske udvikling inden for AI, cloud og ny teknologi i såvel Danmark som i EU? Er du specialist i databeskyttelse med en solid portion teknologiforståelse? Så er du måske den, vi søger til at stå i spidsen for Teknologi og Innovation i Datatilsynet.

Nu har du chancen for at søge en stilling, hvor du kan være med til at sætte dit aftryk på nogle af rammerne for den teknologiske udvikling lige nu, og hvor du sammen med en flok dygtige kolleger løfter opgaver af stor samfundsmæssig betydning, der ligger i krydsfeltet mellem it og databeskyttelse.

Om stillingen

I Teknologi og Innovation arbejder vi med at identificere og analysere myndigheders, virksomheders og andre organisationers brug af ny teknologi, nye tjenester og innovativ brug af eksisterende teknologi. Det gør vi for at være på forkant med og kunne bidrage til, at digitalisering, teknologiudvikling og innovation sker med respekt for borgernes grundlæggende rettigheder. Som led i vejledningsindsatsen tilstræber vi at rette blikket ud mod omverdenen og etablere en større kontaktflade med andre myndigheder, virksomheder og andre relevante aktører, hvilket du også kommer til at understøtte.

Vi gør os umage med at levere rådgivning og vejledning, der er praktisk anvendelig og taler ind i myndighedernes og virksomhedernes virkelighed. Det sker ud fra et grundlæggende synspunkt om, at databeskyttelsesreglerne ikke står i modsætning til innovation, men er en forudsætning for en hensigtsmæssig teknologisk udvikling af vores samfund.

Arbejdet inden for Teknologi og Innovation er varieret, udadvendt og udfordrende.

Du vil få et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige opgaver med fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Som leder af området Teknologi og Innovation vil du:

  • Komme til at stå i spidsen for arbejdet med at yde vejledning om databeskyttelse i relation til aktuel og ny teknologi. Der sker både gennem besvarelse af konkrete henvendelser, udarbejdelse af generel vejledning og i form af oplæg og foredrag
  • Stå i spidsen for driften af den regulatoriske sandkasse, som Datatilsynet i 2024 har etableret i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen. Her vil du have en stor rolle i at sikre, at Datatilsynet giver myndigheder og virksomheder praksisnær vejledning om databeskyttelsesreglerne, og i forbindelse med behandling af klagesager
  • Stå i spidsen for Datatilsynets tilsyn inden for disse områder. Det sker både gennem konkrete sager, som startes op af egen drift, og gennem planlagte tilsyn
  • Have det faglige ansvar for opgaveløsningen på området
  • I samarbejde med direktøren få det daglige ansvar for ledelsen af de medarbejdere, der arbejder inden for området Teknologi og Innovation - pt. tre juridiske fuldmægtige
  • Indgå i den samlede ledelsesgruppe i Datatilsynet og er bl.a. med til at sikre sammenhængskraften i Datatilsynet.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende) og har solid og bredt funderet erfaring inden for databeskyttelsesretten.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har ledelseserfaring eller lyst til at blive leder og har en tillidsbaseret relation til medarbejderne med fokus på at udvikle dem
  • Er beslutningsdygtig, initiativrig, tillidsvækkende, synlig og løsningsorienteret
  • Har blik for strategiske og faglige balancer i relation til såvel organisationen som vores interessenter og nemt kan finde konstruktive former for værdiskabende samarbejde
  • Har solid erfaring med databeskyttelsesreglerne og forstår at omsætte din specialistviden til pragmatisk og relevant vejledning på en klar og forståelig måde til såvel jurister, projektledere og it-udviklere både på skrift og i tale
  • Har stor interesse for teknologi og udvikling og evner at analysere og vurdere, hvordan tekniske løsninger imødekommer regulatoriske krav
  • Har overblik og sikrer fremdrift – både i egne opgaver og i samarbejdet med andre

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Datatilsynet.

Dit arbejdssted bliver Carl Jacobsens Vej 35 i Valby ved København Syd Station.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten og indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse. Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Du vil referere direkte til direktøren.

Der er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister og vurdere oplysningerne. Endvidere er det en forudsætning, at du vil kunne blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund.

Vi glæder os til senest søndag den 4. august 2024 at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere elektronisk via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32 – 33.

Hvis du går videre i processen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere. Vi informerer dig, inden vi kontakter dine referencer.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte direktør Cristina A. Gulisano på 40 37 67 35.

Om Datatilsynet

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet. Vi fører tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

I Datatilsynet arbejder vi hver dag på at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Det gør vi ved at rådgive og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder om databeskyttelsesreglerne. Vi fører samtidig tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Vi behandler klagesager og gennemfører tilsyn med myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Siden 2021 har vi også varetaget en ekstern indberetningskanal for whistlebloweres indberetninger om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Datatilsynet består af ca. 75 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, dataspecialister, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.).

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, hvor du kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

På www.Datatilsynet.dk/job kan du læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.

På Datatilsynets hjemmeside finder du også vores værdigrundlag og vores seneste strategi for et tilsyn med effekt gennem en data- og risikobaseret indsats.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Valby
  • Søndag den 04. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Valby over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4