Jurister til private erstatningssager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Vil du være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi løser opgaver på et højt specialiseret niveau?
I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i Vordingborg søger vi jurister til rollen som personskadesagsbehandler. Vi behandler sager efter anmodning fra advokater og forsikringsselskaber, og vores opgave er at komme med vejledende udtalelser efter erstatningsansvarsloven om de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger af en skade.

Konkret er vi på udkig efter dig, der:

  • vil være specialist på personskadeområdet og arbejde med en spændende kombination af lægefaglige og juriske problemstillinger

  • er i stand til at kommunikere klart og tydeligt (både mundtligt og på skrift) i dialogen med advokater og forsikringsselskaber

  • vil være en del af en stor koncern, hvor barren er sat højt, både når det gælder faglighed, karriereveje, godt kollegaskab, trivsel og sundhed.


Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Er du handlekraftig og god til at skabe overblik?
Du er uddannet cand.jur, cand.merc.jur., cand.soc. i jura eller lignende. Måske er du nyuddannet. Måske har du flere års erfaring. Det vigtigste er, at du:

  • vil arbejde med specialiseret sagsbehandling på højt fagligt niveau

  • kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

  • vil bidrage til, at vi i fællesskab når de gode resultater.


Som person arbejder du struktureret og systematisk. Du er i stand til at overskue store mængder af oplysninger og vurdere, hvad der er tilstrækkeligt, før vi kan skrive den rette juridiske udtalelse, der skaber klarhed og er med til at afklare tvister til gavn for den enkelte, der er kommet til skade, og sagens øvrige parter.

Vil du have et job, der er køreturen værd?
Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores kontor, der ligger 5 minutters gang fra Vordingborg Station og er godt placeret ift. indfaldsveje.

Hvis du bor i eller lidt uden for København, så får du et job, der ift. kø og tæt trafik sender dig i den helt rigtige retning på motorvejen. Derudover får du plads i et solidt fagligt fællesskab og en hverdag med masser af dygtige kolleger. En af dem er Caroline Søderberg, der her sætter et par ord på jobbet som sagsbehandler:

”Som sagsbehandler i P-kontoret har jeg i samarbejde med mine kolleger en vigtig rolle som tvistløsende upartisk aktør i komplekse og spændende sager. Fagligheden på kontoret vægtes højt, hvorfor vi har en stærk sparringskultur, et grundigt oplæringsforløb og god mulighed for faglig udvikling.”

AES er en del af ATP-koncernen, som er Danmarks største pensions- og administrationshus.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 18. juli.

Vi håber på, at du kan starte hos os d. 1. september. I første omgang afholder vi samtaler i uge 29 og 30 – men evt. også senere, hvis sommerferien forhindrer dig i komme til samtaler i de pågældende uger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Johan Krøll på tlf. 4042 3069 eller sektionschef Gitte Hem-Hansen på tlf. 5365 6636.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Vordingborg
  • Søndag den 18. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som jurister
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1