Virksomhedskonsulent til Jobcenter Brøndby, Aktivteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Har du lyst til at hjælpe ledige borgere i arbejde eller uddannelse? Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent i Brøndby Kommune

I Brøndby Kommune arbejder vi på at få ledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed tilbage i beskæftigelse, og da vores nuværende virksomhedskonsulent har søgt nye udfordringer inden for et andet område, søger vi hendes afløser.

Personen vi søger har erfaring med det virksomhedsrettede arbejde og kommer gerne fra et job som job/virksomhedskonsulent, med særlig interesse for at støtte udsatte borgere i at komme i beskæftigelse. Personen vi søger arbejder på, at borgerne kommer direkte i lønnede timer evt. småjobs eller ordinær uddannelse. Såfremt det ikke er muligt arbejder du på, at borgerne kommer i virksomhedspraktik, men med henblik på, at de får ordinære timer evt. i kombination med praktikken. (hybridpraktik)

Du oser af positiv energi og motivation for jobbet, og har en grundlæggende tro på, at alle mennesker uanset problemer kan blive en del af et arbejdsfællesskab eller få en uddannelse.

Organisering

Du bliver en del af Aktivteamet i Brøndby Kommune, som er en del af Jobcenter Brøndby. Aktivteamet arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Målgruppen er karakteriseret ved at have komplekse problemer ud over ledighed, som kan være af fysisk, psykisk og/eller social karakter, og har ofte langvarig ledighed bag sig. Der er tale om mennesker, der har brug for en særlig håndholdt indsats for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Teamet er tværfagligt organiseret og består af 26 medarbejdere henholdsvis socialrådgivere, job/virksomhedskonsulenter og vejledere/mentorer. Du vil som virksomhedskonsulent være tilknyttet Aktivteamet, som er sammensat af 3 små tværfaglige teams, hvoraf du vil være en del af et af disse teams.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • hjælpe borgeren med at identificere egne færdigheder, job- og uddannelsesønsker, samt støtte borgeren til aktiv søgning efter job eller uddannelse
  • støtte borgeren i at udarbejde Cv, Abc plan mm
  • deltage i jobcenterets eget tilbud ” Job i fokus” som indeholder støtte til udarbejdelse af Cv, Abc plan med mere i samarbejde med borgerne
  • opsøge virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at opbygge professionelle relationer og facilitere job-/uddannelsesmuligheder for den enkelte borger
  • registrering af din virksomhedskontakt
  • give individualiseret støtte til borgeren med henblik på at fastholde det opnåede job/uddannelse
  • støtte borgeren efter vedkommende er kommet i job (efterværn)
  • samarbejde med f. eks psykiatriske centre, rusmiddelcentre, andre forvaltninger f. eks afdelingen for Handicap, psykiatri og misbrug, kollegaer i jobcenteret, herunder myndighedssagsbehandlere og arbejdsgivere med henblik på, at koordinere og samstemme beskæftigelsesindsatsen med behandlings- og/ eller sociale indsatser.
  • følge op på igangværende virksomhedsrettede forløb og dokumentere dit arbejde bl.a. via progressionsrapporter og FOKUS som er et progressionsværktøj.
  • gennemføre og registrere jobsamtaler, bevillige evt. hjælpemidler, løntilskud mm.

Du skal være indstillet på, at dit arbejde ofte vil foregå ude af huset, hvor du bl.a. vil være ude i forhold til at opsøge relevante virksomheder til de tilknyttede borgere og på opfølgningsbesøg hos virksomhederne. Ligesom du skal være indstillet på at blive hyppig målt på dine resultater med at få borgerne i job og eller uddannelse.

Om dig

Måske er du uddannet socialrådgiver, men din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra det virksomhedsrettede arbejde, og har en grundlæggende tro på, at borgere med mange forskelligartede udfordringer også har en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Vi leder efter dig, som:

  • er engageret og ser det som din vigtigste opgave, at støtte borgerne i at komme i arbejde eller uddannelse
  • er god til at danne positive relationer til udsatte mennesker og kan få øje på ressourcerne i det enkelte menneske
  • har let ved at indgå i samarbejde med andre fagpersoner og virksomheder
  • har fokus på resultater og effekter af dit arbejde
  • kan motivere og inspirere kandidaten til at være aktiv ift. egen jobrettede plan
  • kan åbne døre til virksomhederne til de ledige borgere
  • har talent for at netværke med virksomhederne og andre aktører
  • er en selvstændig, målrettet og handlekraftig person og god til at motivere
  • er tålmodig og har humoristisk sans
  • har gerne kendskab til momentum og KMD Nova
  • har kørekort.
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt jf. at kunne dokumentere dit arbejde
  • er en god kollega, med et positivt menneskesyn

Vi tilbyder

  • en afdeling fyldt med engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kolleger, hvor vi sætter stor pris på smil og godt humør, og hvor vi har det godt sammen.
  • en fast tilknyttet kontaktperson
  • en god og grundig introduktion til arbejdet, afdelingen og samarbejdspartnere.
  • Stor variation i arbejdsopgaverne og indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor der er frihed under ansvar.
  • faglig sparring og en refleksiv arbejdsform, hvor der er fokus på at udveksle erfaringer og synliggøre resultater.
  • supervision og flekstidsordning.

Praktisk information:

Der er tale om fuldtidsstilling (37 t.). Dit arbejdssted vil være Aktivteamet, som er en del af Jobcenter Brøndby, og som er beliggende i Brøndby Strand.

Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.

Tiltrædelse snarest muligt.

For yderligere information om stillingen: Kontakt afdelingsleder Gitte Suarez Christensen på 43 28 22 10.

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler hhv. den. 20, 21 og 22 februar.

Ansøgningsfrist:

18-02-2024

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Brøndby
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0