Studie- og karrierevejledningen på SCIENCE søger en fleksibel og serviceminded studerende

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Frederiksberg C

Studie- og karrierevejledningen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE)søger en studerende per 15. oktober 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 12 timer fordelt hen over året. Der vil være perioder med flere timer og perioder med færre timer. Vi planlægger sammen dine faste arbejdstider for hvert semester/blok, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studie.

Om stillingen

Du skal hjælpe os med mange forskelligartede opgaver – både store og små – særligt i vores studiestarts- og trivselsteam, som arbejder med at sikre, at vores studerende får en god start og kommer godt igennem deres uddannelse.

Dine arbejdsopgaver bliver primært at:

  • Løse praktiske opgaver i forbindelse med planlægning og afholdelse af store og små arrangementer som velkomstdage, Åbent Hus, tutoruddannelse og studieevents – både på campus og online
  • vise nye studerende rundt på campus i forbindelse med studiestarten
  • klargøre kursusmaterialer
  • opsætte, redigere og behandle evalueringsskemaer
  • sparre med os om dine erfaringer som studerende
  • svare på mails på engelsk og dansk til potentielle studerende
  • udføre forskellige praktiske opgaver fx lave kaffe, booke lokaler, bestille mad, hænge skilte op, rydde op, fylde printeren mv.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fleksibel, engageret og serviceminded
  • arbejder struktureret og når dine arbejdsopgaver inden for deadline
  • kan formulere dig klart på skrift – både på dansk og engelsk
  • er i stand til at arbejde selvstændigt, proaktivt og er god til at sætte dig selv i gang
  • kan eller har lyst til at lære at arbejde i programmer som fx Excel, SurveyXact og Facebook

Om os

Sektion Studie- og karrierevejledning består af 22 fuldtidsansatte medarbejdere, 4 studerende og en sektionsleder. Vi er en del af SCIENCE Uddannelse, der varetager den daglige administration, drift og udvikling af uddannelsesområdet.

Vores primære opgave er at støtte studerende i at komme godt igennem uddannelsen. Det gør vi bl.a. gennem studie- og karrierevejledning, studieintroduktion og kommunikation på web. Vi samarbejder desuden med den øvrige studieadministration om løbende udvikling af administrative processer, som har betydning for de studerendes uddannelsesforløb og trivsel.

Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt og afvekslende arbejde
  • Et spændende og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sætter stor pris på åbenhed, godt humør og gode samarbejdsevner
  • Et godt netværk og indsigt i, hvordan en stor organisation som Københavns Universitet fungerer

Ansættelsesforhold

Du ansættes og aflønnes efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret som studerende, efter anciennitet.Minimumstimelønnen er kr. 129,81.

Ansættelsen forudsætter, at du er aktiv studerende.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag som CV , studieblad mm via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 21. september 2022. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39 eller 40.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til studie- og karrierevejleder Sara Barbou des Places, [email protected], tlf. 35330279.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største
naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.500 ansatte og 9.500 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Vil du vide mere om SCIENCE?

Se www.science.ku.dk og https://www.youtube.com/watch?v=v3QcgLWU4OQ#action=share

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Frederiksberg C
  • Onsdag den 21. september 2022

Lignende jobs

  • Karriererådgiver i Hele Danmark

    I september 2024 starter [xxxxx] Accelerator Programmet igen – her går du fra trainee til fuldgyldig virksomhedskonsulent med specialistkompetencer inden for Infor OS cloud platformen. Vi tilbyd..
    • Karriererådgiver
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Karriererådgiver i Hele Danmark

    I september 2024 starter [xxxxx] Accelerator Programmet igen – her går du fra trainee til fuldgyldig virksomhedskonsulent med specialistkompetencer inden for Infor OS cloud platformen. Vi tilbyd..
    • Karriererådgiver
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Karriererådgiver (vikar) i København

    Har du lyst til at arbejde med helhedsorienteret vejledning, der aktivt understøtter vores fuldtidsstuderende både i overgangen fra elev til studerende, gennem deres studier og videre i deres vej m..
    • Karriererådgiver
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
28. juli 2024 0
27. juli 2024 0
26. juli 2024 0
25. juli 2024 0
24. juli 2024 0
23. juli 2024 0
22. juli 2024 0
21. juli 2024 0
20. juli 2024 0
19. juli 2024 0
18. juli 2024 0
17. juli 2024 0
16. juli 2024 0
15. juli 2024 0
14. juli 2024 0
13. juli 2024 0
12. juli 2024 0
11. juli 2024 0
10. juli 2024 0
9. juli 2024 0
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0