Boligsocial jobformidler til boligsocial helhedsplan med fokus på virksomhedsnetværk og flere job- og praktikåbninger...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Er du optaget af at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til mennesker i udsatte og sårbare positioner? Vil du arbejde i et projekt, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i fokus? Tror du at alle mennesker kan bidrage i arbejdsfællesskaber?

Som vores boligsociale jobformidler bliver du en del af en boligsocial helhedsplan for fire boligområder i Sønderborg: Kløver-/Hvedemarken, Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl.

Den boligsociale jobformidlers opgave er at indgå samarbejde med lokale virksomheder tæt på boligområderne og gennem et virksomhedsnetværk sætte fokus på job- og praktikåbninger til ledige beboere, som ofte er længere væk fra ordinær beskæftigelse eller som har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi søger en medarbejder 37 timer/uge til den boligsociale helhedsplan i Sønderborg. Stillingen er en projektansættelse og tidsbegrænset frem til medio 2025 med eventuel forlængelse i yderligere en fireårs periode.

Den boligsociale helhedsplan er et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune. Formålet med indsatsen er, at flere beboere kommer i beskæftigelse og derved bliver selvforsørgende.

Som boligsocial jobformidler bliver du forankret i Beboerrådgivningen i Jobcenter Sønderborg, men dine arbejdsopgaver og funktion vil være som boligsocial medarbejder i det boligsociale team.
Beboerrådgivningen er en fremskudt jobcenterenhed med en teamleder og 8 jobrådgivere/jobformidlere som arbejder ud fra en lejlighed i Stenbjergparken.

Det boligsociale team omfatter blandt andet også gadeplansarbejde, økonomisk rådgivning, brobygning mellem grundskolerne og hjemmene og til foreningslivet og arbejder ud fra fælleshuset på Ringbakken.

Opgaven:
Som boligsocial jobformidler understøtter du arbejdet i Beboerrådgivning. Du har det virksomhedsrettede fokus og skal motivere virksomhederne til at skabe ekstra åbninger på fuldtid, deltid og få timer om ugen til ledige, der ofte er lidt længere væk fra ordinært job. Dertil skal du være med til at planlægge og gennemføre arrangementer for virksomheder og ledige. Omdrejningspunktet er beskæftigelse og selvforsørgelse som den vigtigste løftestang for den enkelte ledige beboer og til at vende udviklingen i de udsatte boligområder. Dit job vil bestå af 3 hovedopgaver:

  • Virksomhedsnetværk der skaber job og praktikpladser til udsatte ledige: Med udgangspunkt i partnerskabet "Sønderborg i arbejde" og verdensmålene 8 og 17 skal du sammen med de lokale virksomheder, helt tæt på boligområderne, arbejde for flere praktikåbninger, ordinære timer og i sidste ende ordinære jobs til de ledige beboere i de udsatte boligområder. Flere virksomheder indgår allerede i et etableret netværk med fokus på socialt ansvar for ledige langt fra arbejdsmarkedet. Du skal være med til at fortsætte arbejdet med virksomhederne og bidrage til gennemførsel af møder i netværket og events. Du vil være en af de centrale personer i at drive netværket og det er dig, der har den daglige kontakt til virksomhederne og er bindeleddet til Beboerrådgivning ift. praktikåbninger, småjobs og regulære ansættelser.
  • Fritidsjobindsatsen: Gennem din kontakt til virksomhederne understøtter du fritidsjobindsatsen i den boligsociale helhedsplan. Lige som du skaber praktik- og jobåbninger til voksne, skaber du også fritidsjobåbninger til de unge i boligområderne. Gennem din tilknytning til jobcenteret spotter du andre fritidsjobåbninger i Sønderborg. Nogle unge vil have brug for en særlig håndholdt støtte. Her understøtter du med brobygning og opfølgning i virksomheden og til den unge.
  • Åben rådgivning: Sammen med resten af det boligsociale team bliver du en del af den åbne rådgivning i alle fire boligområder. I den åbne rådgivning kan beboerne få hjælp til alt vedr. job og uddannelse samt hjælp til personlige dokumenter og problemstillinger. Her tilbydes også fritidsvejledning og hjælp til fritidsjob til børn og unge.

Målgruppen for indsatsen er ledige beboere og unge i de fire boligafdelinger, hvor mange er udfordret af sproglige og sociale problematikker.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til at bidrage til det virksomhedsrettede arbejde og som:

  • kan "sparke døren ind" til virksomhederne tæt på boligområderne og kan motivere til deltagelse i et virksomhedsnetværk
  • kan opdyrke og vedligeholde netværket, der mødes ca. fire gange årligt
  • tror på borgerens jobchancer og ser potentiale på trods af udfordringer
  • kan begå sig i kontakten til både kontakten til virksomhederne og til beboerne og se muligheder for match
  • der har et stort personligt drive og kan smitte virksomhederne og samarbejdspartnerne med sit engagement
  • er stærk i samarbejdsrelationer og kan samarbejde med mange forskellige personer på tværs af kommunale og private organisationer
  • er dygtig til at planlægge, strukturer og kan arbejde selvstændigt
  • har gode kommunikative evner og kan afstemme kommunikationen i forhold til modtageren
  • har lyst til at indgå i, og byde aktivt ind i et lille tværfagligt projektteam og i det fremskudte jobcenterteam
  • er innovativ og kan omsætte de gode ideer til gavn for beboerne og for virksomhederne
  • er robust i forhold til målgruppen og kan sætte grænser.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstid, da opgaver også skal løses om aftenen og nogle gange i weekenden.

Din uddannelses- og jobmæssige baggrund kan være mangeartet, men gerne med erfaring fra erhvervslivet. Det vigtigste er dine evner til at begejstre virksomhederne og skabe det gode samarbejde med dem, dine kolleger og ikke mindste beboerne. Dertil kommer selvfølgelig din evne til at forfølge de mål der sættes i projektet.

Vi tilbyder dig som medarbejder:

  • en spændende stilling med kontakt til mange samarbejdspartnere og med afvekslende opgaver
  • et selvstændigt og udfordrende job, hvor du selv skal være med til at finde løsningerne
  • en solid forankring i Beboerrådgivningen med gode muligheder for faglig sparring
  • et tværfagligt boligsocialt team, hvor vi er fagligt nysgerrige og har mod på at dygtiggøre os i fællesskab
  • gode muligheder for netværk med ansatte i andre boligsociale helhedsplaner i hele landet.

Stillingen er tidsbegrænset på fuld tid frem til medio 2025 og ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2024

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er mandag d. 12. august og der afholdes jobsamtaler i uge 34.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte følgende:

  • Projektleder Camilla Vestergaard Nielsen, telefon 2790 5069, mail: [email protected] (uge 26 og 29, 30, 31)
  • Teamleder i Integration og Beboerrådgivning, Tine Hamann Christensen telefon 2043 4759, mail: [email protected] (uge 27 og 28)

Vi forventer, at du som ansøger har læst projektbeskrivelsen og forholder dig til opgavebeskrivelsen i din ansøgning. Du finder projektbeskrivelsen på https://mitboligomraade.dk/om-helhedsplanen/


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=98f44067)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Sønderborg
  • Mandag den 12. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Sønderborg over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1