Vil du bruge din faglige viden om kemi i en beredskabsfaglig kontekst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Kan du formidle vanskelig kemi på en forståelig måde? Vil du være med til at gøre en forskel med blå blink, og har du lyst til at blive en del af Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab?

Så har vi et spændende job til dig.

Om os

Som kemiker i Kemisk Beredskab er du med til at løse akutte opgaver ved hændelser med kemiske stoffer i samarbejde med forskellige myndigheder. Du kommer til at udarbejde information om kemiske stoffer (f.eks. til APP ”Farlige stoffer”) samt rådgive om kemiske stoffer. Du skal foretage analyser af kemiske stoffer og være med på skadessteder/gerningssteder. Derudover skal du undervise i kemi på beredskabsfaglige kurser. I din rolle som kemiker er du med til at styrke og udvikle samfundets samlede beredskab.

Kemisk Beredskab ligger på Østerbro (på Københavns Universitet) og er dermed geografisk adskilt fra resten af Beredskabsstyrelsen i Birkerød og vores beredskabscentre rundt om i Danmark.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med følgende arbejdsområder:

• Deltage i kemisk beredskabs døgnvagtordningen med telefonrådgivninger og udrykninger til selve hændelsen i hele Danmark og internationalt.
• Oparbejde og udføre kvalitative kemiske analyser af ukendte prøver.
• Kvalitetssikre data samt formidle prøveresultater både mundtligt og skriftligt.
• Deltage i øvelser og undervise på kemi- og beredskabsfaglige kurser.
• Deltage i møder med redningsberedskabet, politiet, sundhedsberedskabet, Forsvaret og andre myndigheder.
• Deltage i sagsbehandling og myndighedsarbejde - både nationalt og internationalt.

I det daglige hjælper vi hinanden med opgaverne og udnytter vores forskellige fagligheder. I akutte situationer kræves dog din selvstændige løsning af opgaverne i tæt dialog med de forskellige beredskabsaktører. Opgaveløsningen sker efter fastlagte procedurer i forhold til det øvrige beredskab.

Du bliver en del af et stærkt hold, der på nuværende tidspunkt tæller 13 medarbejdere bestående af en kontorchef, en souschef, 10 kemikere og en laborant. Din stilling er en opnormering af Kemisk Beredskab.

I hverdagen har vi en uformel omgangstone med fokus på læring og udvikling, og dine input er altid meget velkomne. Vi prioriterer at hjælpe hinanden og at være fælles om opgaveløsningen.

Om dig

Du har en relevant akademisk naturvidenskabelig uddannelse på minimum kandidatniveau som for eksempel cand. scient., cand. pharm., cand. polyt. eller lignende.

Du har en analytisk-kemisk baggrund, da en af vores kerneopgaver netop er kemiske analyser, og vi råder over mange forskellige analyseapparater både stationære og mobile.

Du skal efter et individuelt uddannelsesforløb indgå i Kemisk Beredskabs vagtordning (svarende til ca. 40-45 vagtdøgn fra hjemmet uden for normal arbejdstid fordelt over året). Det vil sige, at du skal være klar til at give telefonisk rådgivninger, rykke ud til selve hændelsen eller gå i laboratoriet.

Du er engageret, fleksibel og tager ansvar, ligesom du er god til at formulere dig kort og præcis. Du er god til at samarbejde med personer på alle niveauer og til tider under stort pres.

Du trives i en stilling, der byder på stor variation – hvor dagene sjældent er ens. Du skal kunne yde optimalt i en hektisk situation, som til tider er akut og uden for normal arbejdstid. Hos os får du mulighed for at udvikle både dine analytisk kemiske- og beredskabsfaglige talenter.

Du har erfaring med projektarbejde og projektledelse, og du kan træffe konstruktive beslutninger.

Du har forståelse for politiske og strategiske processer og du er god til at formulere dig i skrift og tale.

Det er nødvendigt, at du har eller tager kørekort (B).

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1% af basisløn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte souschef Ulla Klixbüll på telefon 7285 2185 eller chefkonsulent Bjørn Schmidt på telefon 7285 2231.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte HR konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. januar 2023. Ansættelsessamtaler holdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Stillingen ønskes besat snarest muligt i 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, så som bevis for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet. Vores mission er at arbejde for et robust samfund ved at udvikle og styrke beredskabet, så ulykker og katastrofer forebygges og afhjælpes. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder samt yder assistance ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er brug for meget mandskab eller specialmateriel. Beredskabsstyrelsen assisterer også efter anmodning ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kemiingeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kemiingeniør
  • Birkerød
  • Onsdag den 18. januar 2023

Lignende jobs

  • Principal Biostatistician

    Would you like to have a key role within clinical development at ALK and have the opportunity to influence the strategy on how to achieve ALK’s goals? Does it appeal to you to contribute to the sta..
    • Kemiingeniør
    • Hørsholm
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kemiingeniør i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte kemiingeniør i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kemiingeniør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kemiingeniør i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som kemiingeniør
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0