Bliv en del af udvikling og strategisk affaldsplanlægning for Danmarks radioaktive affald
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Roskilde
Vil du være med til at sætte Danmarks standard for håndtering af radioaktivt affald?
I Dansk Dekommissionering løser vi en unik samfundsopgave i dansk sammenhæng: oprydning efter mere end 40 års forsknings- og forsøgsaktiviteter på Risø.Samtidig håndterer og lagrer vi radioaktivt affald fra både driften og dekommissioneringen af anlæggene samt fra resten af det danske samfund. Vi bidrager også til processen, der på længere sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet, og her ligger der mange spændende opgaver i fremtiden.
Som ingeniør hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der prioriterer work/life-balance, og med et tæt samarbejde på tværs af fag.
Er du god til at tilegne dig viden og omsætte den til praksis?
Til stillingen søger vi særligt dig, der formår at omsætte din viden til praksis, og som vil være med til at udvikle den danske standard for håndtering af radioaktivt affald.
En stor del af din arbejdsdag vil gå med at afsøge viden og erfaring fra internationale aktører samt høste af de erfaringer, der er gjort tidligere i Dansk Dekommissionering.
Dette skal bruges som afsæt for din primære opgave, som vil være at udvikle de danske affaldsveje for radioaktivt affald, og dermed udvikle fremtidens løsninger for slutdeponi af radioaktivt affald. Herunder behandling, konditionering, beholdertyper og viden om konstruktion af et kommende dansk slutdepot.
Det betyder også at der kan forventes i omegnen af 10 internationale rejsedage om året forbundet med stillingen.
Stærk faglighed og god til samarbejde
Samarbejde er en nødvendighed i stillingen, hvor der både er eksterne og interne interessenter, som er en vigtig del af opgaveløsningen. Derfor søger vi en person, som forstår og formår at samarbejde, og som samtidig kan løse selvstændige problemstillinger.
Som en afledt effekt af vores unikke arbejdsopgaver møder vi jævnligt uforudsete hindringer der kræver, at alle bidrager med gode idéer til mulige løsninger, og derfor er tværfagligt samarbejde en vigtig faktor hos os.
Bliv en del af en arbejdsplads der:
- Prioriterer medarbejdertrivsel og work/life balance
- Har et udfordrende og varieret jobindhold med gode muligheder for kompetenceudvikling
- Er præget af tværfagligt samarbejde
- Har et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø
- Har flekstid og 37 timers arbejdsuge med betalt frokost
Vi søger dig der:
- Er kemiingeniør, fysiker, materialespecialist eller lignende
- Er teknisk velfunderet og kan omsætte teori til praktiske løsninger
- Er nysgerrig på at skabe nye standarder for Danmarks radioaktive affald
- Evt. har erfaring med myndighedskontakt (ikke et krav)
Du behøver ikke have kendskab til arbejdet med radioaktive materialer. Du vil blive oplært i den nødvendige viden, blandt andet ved at komme på vores interne basisuddannelse i helsefysik.
For at lykkes hos os er du:
- God til at samarbejde, også med andre faggrupper, og lydhør over for andres input.
- Vedholdende og ansvarsfuld.
- Omhyggelig i din opgaveløsning.
- En der ser løsninger frem for begrænsninger.
Om ansættelsen
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler i uge 45 og 2. ansættelsessamtaler i uge 46.
Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering i henhold til din anciennitet og forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Dansk Dekommissionering opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kemiingeniør", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".
Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kemiingeniør
- Roskilde
- Søndag den 30. oktober 2022
Statistik over udbudte jobs som kemiingeniør i Roskilde
Herunder ser du udviklingen i udbudte kemiingeniør i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kemiingeniør.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kemiingeniør i Roskilde over tid
Dato | Alle jobs som kemiingeniør |
---|---|
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |
24. november 2024 | 1 |