Leder af Konsulenttjenesten for Biostatistik, Epidemiologi og Datamanagement ved Aalbor...
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Stillingen som ledende statistiker er på 37 timer/uge og ledig til besættelse snarest muligt.
Arbejdssted og fagligt miljø
Arbejdsstedet bliver i Forskningens Hus, som hører under Aalborg Universitetshospital. Huset samler forsknings- og uddannelsesmæssige kompetencer fra en bred vifte af faggrupper inden for de sundheds- og naturvidenskabelige områder. Dette skaber et stærkt og dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, hvor husets brugere har rig mulighed for at indgå tværfaglige samarbejder. Det afgørende er at bedrive forskning, som er tæt på hospitalets afdelinger og dermed i tråd med Aalborg Universitetshospitals forskningsstrategis intention om, at forskningen skal føre til bedre undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af patienter.
Organisatorisk er stillingen placeret i Forskning, Uddannelse og Innovation (FUI), der dels omfatter et antal forskningsenheder og dels varetager en række forskningsunderstøttende funktioner, som sundhedsvidenskabelige forskere i Region Nordjylland kan benytte sig af.
Den primære opgave for Konsulenttjenesten for Biostatistik, Epidemiologi og Datamanagement er at give maksimal støtte til den kvantitative forskning i Region Nordjylland – eller, med andre ord, at sikre tilvejebringelse af ny evidensbaseret viden på baggrund af kliniske og registerbaserede data samt at bidrage til maksimal forskningshøjde via omfattende og opdateret viden inden for biostatistik, epidemiologi og datamanagement. Konkret indebærer det at hjælpe forskere, der har spørgsmål inden for:
- biostatistik/epidemiologi, f.eks. i forhold til at konkretisere forskningsspørgsmålet, designe studiet, identificere databehov, formulere analyseplan, programmere i udvalgte statistikprogrammer, udføre statistiske analyser samt fortolke og formidle resultaterne
- datamanagement, f.eks. ift. at strukturere, rense og sammenkoble data
- datasikkerhed og GDPR fsva. forskningsdata, f.eks. hjælp til lovmedholdelig indsamling, opbevaring og kobling af forskningsdata, korrekt registrering af forskningsprojekter m.v.
Ud over at drive konsulenttjenesten kan medarbejderne varetage undervisning og bedrive egen forskning.
Arbejdsopgaver
Hospitalet ønsker at ansætte en erfaren statistiker som leder for de pt. 13 medarbejdere i konsulenttjenesten. Det er væsentligt, at kandidaten brænder for personaleledelse og har interesse i at være en samlende figur for en enhed, hvor medarbejderne kommer med forskellige faglige profiler og erfaring, og hvor alle mærker, at faglig og kollegial trivsel har høj prioritet.
Overordnet vil arbejdsopgaverne være:
- Personalemæssig ledelse af statistikere, epidemiologer og datamanagere i konsulenttjenesten, herunder ansvar for at sikre løbende opkvalificering af personalet, så funktionen kan opretholde sit høje faglige niveau
- Tæt samarbejde med konsulenttjenestens seniorstatistikere om faglig sparring til yngre statistikere
- Ledelsesmæssig og administrative opgaver i tilknytning til konsulenttjenesten, herunder:
- Fordeling og prioritering af opgaver i samarbejde med konsulentfunktionens medarbejdere
- Kommunikation med konsulenttjenestens kunder om overordnede vilkår, rammer og betaling for den enkelte opgave
- Information om konsulenttjenesten
- Ansvar for konsulenttjenestens økonomi
- Mulighed for at virke som underviser på forskellige kurser
Kvalifikationer
- Erfaring med og/eller lyst til personaleledelse. Det vil således være muligt for den ledende statistiker i trygge rammer at udvikle sit lederskab, uanset omfanget af tidligere erfaring med personaleledelse.
- Personlige egenskaber, der danner grobund for en god leder. Dette retter umiddelbart vores søgelys mod en udadvendt, omgængelig og empatisk person, der er god til at motivere og se styrkerne i den enkelte medarbejder, og som er ansvarsfuld og beslutningsstærk – men yderligere perspektiver er velkomne her.
- Erfaring med statistisk statistisk analyse i forbindelse med konkrete problemstillinger
- Praktisk erfaring med forskningsdesign, herunder statistisk og/eller epidemiologisk rådgivning
- Stærke kompetencer inden for skriftlig kommunikation på dansk og engelsk
- Gode mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk
- Et godt overblik, systematisk sans og evne til at varetage komplekse opgaver
- Gode evner for og vilje til samarbejde
Stillingen indebærer en stor grad af frihed i forhold til planlægningen af arbejdet, men kræver til gengæld også selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen. Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du vil få et tæt samarbejde med et engageret sundhedsvidenskabeligt forskningsmiljø.
Yderligere oplysninger m.v.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Michael Bohnstedt (tlf. 97 66 62 46, e-mail: [email protected]).
Ansøgning med relevante bilag (CV, publikationsliste m.v.) bedes uploadet via nedenstående link.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2020
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kemiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Kemiker
- Aalborg
- Søndag den 19. januar 2020
Statistik over udbudte jobs som kemikere i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte kemiker i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kemikere i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kemikere i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som kemikere |
---|---|
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |
Værd at vide når du søger job som kemiker i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!