Specialist til ambulatoriet på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), Køge søges fra 1. ok...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Vi søger en ny kollega, der holder af at arbejde med udgangspunkt i patientens perspektiv og kan se drift og udvikling af vores ambulatorie som en spændende opgave.

Klinisk Biokemisk afdeling, SUH er en afdeling i udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Afdelingen har både et afsnit i Køge og Roskilde. Der er ca. 100 ansatte på hvert afsnit, hvor den største gruppe er bioanalytikere. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2026. Sjællands Universitetshospital arbejder ud fra et patientperspektiv og en servicekultur. Hospitalet har en flad og uformel struktur, og opgaverne udøves med stort uddelegeret ansvar med løbende dialog og koordinering med afdelingsbioanalytiker og de øvrige kolleger. Vi har fokus på at inddrage alle relevante perspektiver i vores opgaveudførsel og udvikler og tilpasser den løbende ud fra den erfaring vi opnår og den feedback vi får fra patienter, kliniske afdelinger og ved sparring i personalegruppen. Vi har fokus på at udvikle os i retning af hospitalets samlede opgave.

Vi kan tilbyde dig et job i en nyoprettet stilling i en afdeling, hvor den patientoplevede kvalitet og samarbejdet med de kliniske afdelinger og øvrige rekvirenter vil være omdrejningspunktet i dit arbejde. Ambulatoriet er en del af det præanalytiske område som vi styrker i disse år. Ambulatoriets arbejdsfelt dækker blodprøvetagning og EKG-optagelse på 300 patienter om dagen; der er tilknyttet hospitalets ambulatorier, patienter fra praksis, patienter til sammedagsscreening i diabetes ambulatoriet, prøvetagning i hjemmet samt projektprøver. Ambulatoriet varetager også prøvetagning på Faxe sundhedscenter. Prøvetagningerne kan ske som del af udredning, screening, behandlingsmonitorering eller som del af projekter.

Som specialist vil du være en del af den faglige drift af ambulatoriet i tæt samarbejde med det faste personale, superbruger, afdelingsbioanalytiker og andre nøglepersoner. Du vil skulle have dialog med hospitalets ambulatorier om deres behov. Specialiststillingen kræver viden og forståelse og løbende kompetenceudvikling for laboratorie-IT og tidsbestillingssystemet, og man skal kunne bistå ved udbedring af fejl på hard- og software samt have kompetencer til udarbejdelse/redigering af dokumenter og instrukser, der understøtter de forskellige opgaver i afdelingen og på hospitalet. Du må samtidig forvente ved behov, at indgå i det daglige rutinearbejde i form af prøvetagning eller anden præanalytisk aktivitet.

Vi har brug for en ny kollega med både faglige og sociale kompetencer, der bidrager til udvikling af vores ambulatorium og samarbejdet med det øvrige hospital samt et udviklende samarbejde med kolleger. Vi forventer, at du er autoriseret bioanalytiker, kvalitetsbevidst og serviceorienteret samt at du har overblik, kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver eller afstemme med din leder, at du også har gode samarbejdsevner og at du er god til at formidle viden til kolleger og patienter. Vi er medarbejdere med godt humør, positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på vores betroede opgave, hvilket vi også vil værdsætte hos dig.

Løn og ansættelsesforhold følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Danske Bioanalytiker og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Det forventes, at der er ansættelsessamtaler 21. september.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kemiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kemiker
  • Køge
  • Søndag den 18. september 2022

Lignende jobs

  • Kemiker i Holbæk

    Til en nyoprettet stilling søger [xxxxx] en dygtig og engageret kemiingeniør, som har lyst til at arbejde som en del af produktionsteamet i en dynamisk virksomhed. Produktionen .
    • Kemiker
    • Holbæk
    Få mere info
  • Kemiker i Dianalund

    Produktionskemiker med apparatkendskab inden for GC-MS, GC-FID, ICP, ICP-MS og/eller LC-MS[xxxxx]Vi er en 100% danskejet virksomhed, der tilbyder kemisk, fysisk, mikrobiologisk a..
    • Kemiker
    • Dianalund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kemikere i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte kemiker i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kemikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kemikere i Køge over tid

Dato Alle jobs som kemikere
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0