Coor søger Kokke til vores FOOD by Coor kantiner i København/Sydhavnen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vi søger ambitiøse Kokke til vores FOOD by Coor kantiner hos kunder i København/Sydhavnen, som brænder for at lave lækker mad til vores glade gæster.

Du vil få mulighed for at komme med på en spændende rejse i en af Nordens førende Facility Management virksomheder, som er udnævnt til Børsen Gazelle virksomhed i 2020 og 2021.

Vil du bruge din madlavningsfaglighed til noget, der giver mening?

Så kom og arbejd med ligesindede madlavningsnørder i en virksomhed, der bruger lokale råvarer, fokuserer på bæredygtighed og insisterer på at lave mad fra bunden.

Lokale råvarer og høj kvalitet

I samarbejde med Køkkenchefen, Kokke, Catere og andet køkkenpersonale leverer du kvalitetsmad til vores kunder i København/Sydhavnen. Vi tror på, at vores mad skal summe af friskhed, ansvarlighed og kreative nuancer, og derfor kommer du til at få en række varierede opgaver i et køkken, hvor der nørdes igennem for at ramme den gode smag.

Den måde, vi tænker madlavning på, er der stor efterspørgsel efter. Vi sørger for, at du bliver lært grundigt op i vores arbejdsgange og metoder på et stærkt hold med dygtige kolleger.

Mindre madspild, mere kreativitet

Om du tilbereder en salat med årstidens grøntsager eller nørkler med de gode udskæringer på kalven, så er det altid med kreativitet, omhyggelighed og reduktion af madspild i fokus.

Dine opgaver

Det bliver blandt andet dig, der:

  • forbereder kødprodukter fra bunden, fx frisk medister eller udskæring af hele dyr
  • tilbereder friske salater af sæsonens grønt
  • hjemmeryger varer
  • langtidstilbereder supper og gryderetter

Faktisk er det umuligt at liste det hele op – vi vil gerne undgå kassetænkningen, så bliv ikke overrasket, hvis du en dag skal lave økologisk polentapizza med ærter og burrata eller selv får en kreativ idé inden for de rammer, vi har aftalt med kunden.

Arbejdssted, arbejdstid og dine fremtidsmuligheder

Stillingerne er på 37 timer ugentligt, og du skal arbejde mandag - fredag. Arbejdstiden vil være mellem kl. 06.00 - 16.00. Der kan forekomme enkelte aftenarrangementer, derfor skal du være indstillet på, ved disse lejligheder, at arbejde udenfor den normale arbejdstid.

Startdato: Efter aftale.

Går du rundt med ambitioner om en dag at blive Souschef eller Køkkenchef, så er du havnet det rette sted. Vi ansætter løbende nye i de stillinger, og på sigt kan det blive dig, der overtager sådan en rolle. Kan du godt lide at komme med gode idéer til, hvordan vi forbedrer vores arbejdsplads, så lytter vi gerne.

Hvad kan Coor tilbyde mig?

Hos Coor får du en fantastisk arbejdsplads med en masse gode kollegaer. Udover det får du:

  • løn i henhold til gældende overenskomst for området og efter dine kvalifikationer samt ansvaret i jobbet
  • en god pensionsordning
  • sundhedsforsikring, som betyder, at du hurtigt kan få behandling hos fx fysioterapeut, kiropraktor mv.
  • feriehusordning (lejlighed i Spanien og sommerhuse i Danmark)
  • en personaleforening, som tilbyder billetter til attraktive priser samt Logbuy rabatordning (elektronik, tøj, restauranter mv.)

I Coor bliver du også en del af en virksomhed med

  • mulighed for at tale med din leder, hvis du har behov for fx ændring af din arbejdstid/arbejdssted, så I sammen kan forsøge at finde nye løsninger
  • plads til dine idéer, fordi vi har en udbredt forbedringskultur
  • høj grad af diversitet og hjælpsomme kollegaer
  • et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi arbejder aktivt med at forebygge arbejdsulykker
  • fokus på din trivsel, udvikling og uddannelse. I Coor er der mange karrieremuligheder, og dette job kan evt., på sigt, være springbrættet til andre spændende muligheder i Coor

Du er en vaskeægte nørd

Vi ser gerne, at du er en nørd ligesom os. At du holder dig opdateret på de nyeste trends i madverdenen og holder af at gå i detaljen med udskæringen eller råvarerne – og at du brænder for at lave mad, der er anderledes end det, folk er vant til. Det er også vigtigt, at du kan samarbejde i et hold, for vi laver mad til flere hundrede mennesker ad gangen.

Du skal have minimum 2 års erfaring fra kantinebranchen og derudover regner vi med, at du har en uddannelse som Kok.

Lyder det som noget for dig?

Bemærk: Det er ikke muligt at søge stillingen pr. mail, da alle ansøgninger skal uploades via stillingsannoncen. Ansøgninger som modtages på mail, vil blive slettet grundet GDPR og korrekt håndtering af personfølsomme data.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nysgerrig på at vide mere?

Coor leverer serviceydelser, derfor er det vigtigt, at du som medarbejder kan yde ”Service i Stjerneklasse” – med dette menes at leve op til Coors tre ledestjerner, der symboliserer virksomhedens værdier og ligger til grund for, hvordan vi udfører vores arbejde:

* vi ser lidt længere frem

* vi er lydhøre

* vi skaber fremgang

Vi har stort fokus på, at alle medarbejdere arbejder i et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man trives og kan gå glad på arbejde hver dag.

Du kan læse mere om Coor og FOOD by Coor her:


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Jobbet er oprettet på vores service den 15.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • Fredag den 15. juli 2022

Statistik over udbudte jobs som kok

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok over tid

Dato Alle jobs som kok
22. januar 2025 283
21. januar 2025 286
20. januar 2025 291
19. januar 2025 293
18. januar 2025 292
17. januar 2025 292
16. januar 2025 300
15. januar 2025 295
14. januar 2025 290
13. januar 2025 286
12. januar 2025 297
11. januar 2025 298
10. januar 2025 298
9. januar 2025 295
8. januar 2025 297
7. januar 2025 296
6. januar 2025 293
5. januar 2025 287
4. januar 2025 290
3. januar 2025 290
2. januar 2025 291
1. januar 2025 293
31. december 2024 300
30. december 2024 303
29. december 2024 302
28. december 2024 301
27. december 2024 306
26. december 2024 308
25. december 2024 308
24. december 2024 308
23. december 2024 309