Kok med pædagogiske evner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi søger en dygtig kok, der har lyst til at arbejde på en lille skole. Du vil indgå i et team på 6 medarbejdere, hvor samarbejde og sammenhold er nøglen til succes.

Stillingen er samlet på 33 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2020 eller snarest muligt.

Hvem er vi


Brahesholm Projektet er et skoletilbud i Assens Kommune, der er normeret til 10 drenge med faglige, sociale og/eller psykiske problemer. Drengene mistrives i de almindelige rammer, som en folkeskole oftest kan give, og trænger derfor til et fristed med fokus på læring, trivsel, fornyet tro på voksne og egne evner.

Drengene i denne målgruppe har komplekse og sammensatte udfordringer, og er alle i høj grad truet på deres udvikling, skolefaglighed og trivsel.

På Brahesholm Projektet er kost også en vigtig del af hverdagen. Eleverne tilbydes både morgenmad samt frokost. Frokosten består ofte af varm mad, som 1-2 elever er med i køkkenet for at tilberede mv. Vi har ønske om at styrke området omkring køkken, indkøb, madlavning og ikke mindst det undervisningsmæssige perspektiv, så der sættes mere fokus på, at kost og motion er en vigtig faktor for øget trivsel, og elevernes viden og kompetencer i forhold til kost, madlavning og indkøb styrkes.

Også i køkkenet arbejder vi ud fra skolens værdier, hvor det er den enkelte elevs forudsætninger, der danner udgangspunktet for vores arbejde.

Du kan læse mere om Brahesholm Projektet på vores hjemmeside.

Om jobbet


Køkkenfaglige opgaver
De primære opgaver vil være af køkkenfaglig karakter, og vil derfor også udgøre 25 ud af de 33 timer ugentligt. Du vil blive ansvarlig for køkkenet og madlavning. Som køkkenansvarlig står du for alt der vedrører drift, indkøb, oprydning, rengøring mv. af køkkenet, samt at der tilbydes en varieret morgenmad samt frokost.

Du skal samarbejde tæt med de øvrige personaler i forhold til planlægning mv., da eleverne eksempelvis ofte er på tur, og der i den forbindelse vil være behov for at medbringe madpakker. Opgaverne omkring indkøb, madlavning, oprydning og rengøring sker i samarbejde med skolens elever, der på skift er med i køkkenet dagligt. Derfor kræver jobbet i høj grad, at du evner at møde eleverne i øjenhøjde, samt være en tydelig og troværdig voksen.

Pædagogiske opgaver
De pædagogiske opgaver ligger primært om eftermiddagen, og udgør 8 ud af de 33 timer ugentligt. Når frokosten er overstået, vil dine opgaver eksempelvis være at indgå i motion og idræt med eleverne. Det kan også være anden aktivitet eller understøttelse af en underviser eller pædagog i en opgave.

Derudover kan der være praktiske opgaver i forhold til skolens drift og vedligehold, som alle personaler på Brahesholm Projektet i stor udstrækning indgår i – så vidt muligt med inddragelse af eleverne.

Eleverne bliver desuden hentet og bragt til skole hver dag af skolens personale. Daglig elevkørsel og kørsel på ture vil derfor også være en af dine pædagogiske opgaver. Du skal være indstillet på, at denne opgave skal løses, og at du derfor skal være klar til at træde til, hvis der opstår sygdom eller andet i personalegruppen, hvor der er brug for en hurtig afløsning.

Hvem er du


Vi forventer, at du:

  • er uddannet kok, elsker at lave god og sund mad, og har erfaring med planlægning og optimering af indkøb
  • kan møde drengene individuelt, der hvor de er, og anerkende og respektere, at de er forskellige og kommer med forskellige ressourcer og behov
  • har erfaring med udfordrede unge
  • kan bevare ro og overblik i en dag, som hurtigt kan ændre sig
  • er en tydelig voksen, der tør bringe sig selv i spil, som kender egne grænser, har selvindsigt og også gerne en grad af selvironi
  • formår at indgå ligeværdigt i den samlede personalegruppe, hvor dialog, samarbejde, tillid og gensidig respekt er en forudsætning for, at vi lykkes
  • er robust, rummelig, stabil og troværdig, samt er positiv og har et godt humør
  • er klar på at indgå i en hverdag, hvor det er et fælles ansvar at vedligeholde/drive skolen.

Derudover er det en forudsætning, at du har kørekort til min. kategori B.

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Stillingen er delt mellem det køkkenfaglige/tekniske område og det pædagogiske område, så ansættelsen må forventes at blive delt, ud fra de gældende overenskomster på de pågældende områder. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jesper Jensen på tlf. 24 86 20 01 eller koordinator Michael Petersen på tlf. 30 46 38 34.

Ansøgningfristen er den 8. november 2020, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kok på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok i Fyn over tid

Dato Alle jobs som kok
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 22
22. december 2024 22
21. december 2024 22
20. december 2024 22
19. december 2024 22
18. december 2024 22
17. december 2024 22
16. december 2024 20
15. december 2024 19
14. december 2024 19
13. december 2024 19
12. december 2024 19
11. december 2024 18
10. december 2024 19
9. december 2024 20
8. december 2024 22
7. december 2024 22
6. december 2024 22
5. december 2024 23
4. december 2024 23
3. december 2024 21
2. december 2024 20
1. december 2024 20
30. november 2024 21
29. november 2024 21
28. november 2024 22
27. november 2024 21
26. november 2024 21
25. november 2024 22