Køkkenchef til Borrislejren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skjern

Vil du stå i spidsen for udvikling og implementering af nye og bæredygtige koncepter i Forsvarets kantinedrift? Og vil du sikre et højt service- og kvalitetsniveau sammen med dine kommende kollegaer og medarbejdere?

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.

Tidligere har kantine- og rengøringsdrift været udført af en ekstern leverandør, men den 1. april hjemtog vi den opgave.

Vi tager socialt ansvar som arbejdsplads i Forsvarets kantiner, og vi har stor fokus på sæson og valg af gode friske råvarer. Variation over tid er et helt centralt element i vores kantiner.

Borrislejeren er en skydelejer hvor vi servicerer nogle aktive og sultne folk. Ofte spises der morgenmad i lejeren, madpakker i felten og dagen afsluttes med et godt hjemmelavet solidt aftensmåltid. Der er både øvelser i hverdagene og i weekenderne og antal af kursister variere meget over tid.

Om stillingen

Du leder dine 3 medarbejdere gennem synlig og nærværende ledelse. Du motiverer og inddrager dem, og du skaber gode arbejdsforhold og et rummeligt arbejdsmiljø.

Du nytænker, udvikler og implementerer nye, sunde og bæredygtige madkoncepter med fokus på kulinarisk kvalitet og sundhed for medarbejdere og gæster. Samtidig overholder du dine budgetter, og de fælles mål.

Du serverer velsmagende, hjemmelavede måltider med fokus på bæredygtigt forbrug.

• fokuserer på at øge vores forbrug af grønt, og sænke brugen af animalske produkter.
• arbejder med økologi.
• tilvælger lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører.
• har fokus på høj dyrevelfærd og variation i vores produkter.
• reducerer ressourceforbrug af emballage, plast og folie i køkkenet, energi og madspild.

Om dig

Du har en faglig uddannelse som kok eller anden relevant uddannelse, og du har flere års erfaring som køkkenchef. Du har lyst til- og mod på at stå i spidsen for, og lede udviklingen og implementeringen af et koncept, der lever op til de beskrevne principper.

Dine faglige kompetencer
• Du er en dygtig madhåndværker, der følger med i tidens trend
• Du har erfaring med menuplanlægning, indkøb og budgetlægning fra lignende køkkener.
• Du har ledelseserfaring og gerne en lederuddannelse med i bagagen.

Dine personlige kompetencer
• Du har en positiv og konstruktiv tilgang til mennesker og opgaver.
• Du lærer altid fra dig og er tålmodig i processen.
• Du har fokus på det gode værtskab.
• Du tager helt naturligt ansvar.

Det er et krav i stillingen, at du behersker dansk i skrift og tale samt har kørekort B.

Hvorfor skal du vælge os?
I Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Det er vores mål, at alle Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for brugerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.

Du skal vælge os, hvis du har lyst til og mod på, at blive en del af rejsen, hvor du sammen med medarbejderne skal lykkes med at gøre kantinen til noget helt særligt. Fra start får du mulighed for at sætte din høje faglighed og idérighed i spil

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere og elever). Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. Frokostpause. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Driftsupport i programorganisation Kantine Mette Lernø på telefon 22819631.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 32665188

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 4. maj. Vi glæder os til at høre fra dig.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Skjern.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • Skjern
  • Onsdag den 04. maj 2022

Lignende jobs

  • Kok

    På toppen af MASCOTs domicil ligger vores medarbejderrestaurant, hvor vi hver dag serverer lækker mad af høj kvalitet til 300 Mascottere.Vil du være med til at sørge for en varieret menu af spæ..
    • Kok
    • Engesvang
    Få mere info
  • Morgenkok søges til Hotel Hesselet

    Er du en dedikeret kok, der elsker at skabe kulinariske oplevelser med kvalitet og præcision? Så er det dig, vi leder efter til vores dygtige køkkenteam på Hotel Hesselet.På Hotel Hesselet er v..
    • Kok
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • ON THE LOOK OUT -Restaurant- & køkkenchefer søges ...

    I samarbejde med vores dygtige Food & Beverage samarbejdspartner Lars Peter søger vi passionerede kandidater til nedenstående stillinger, alle beliggende i Storkøbenhavn: Restaurantchefer: .
    • Kok
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Motiveret souschef til Forsvarets Kantiner, Nymind...

    Er du stolt og entusiastisk omkring dit fag og ser dig selv som innovativ? Trives du med at udvikle de lækreste retter lige fra det traditionelle til de mere nytænkende retter og hvor økologi og de..
    • Kok
    • Nørre Nebel
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kok i Skjern

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Skjern over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok i Skjern over tid

Dato Alle jobs som kok
8. september 2024 1
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 1
17. august 2024 1
16. august 2024 1
15. august 2024 1
14. august 2024 1
13. august 2024 1
12. august 2024 1
11. august 2024 1
10. august 2024 1
9. august 2024 1