Køkkenansvarlig

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Er du vores nye køkkenansvarlige med pædagogisk indsigt og hjertet på det rette sted?


BOAS Taastrup søger en køkkenansvarlig, som har lyst til at stå for madlavningen og driften af køkkenet i et bofællesskab for normaltbegavede unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse. Du kommer til at indgå i et levende og dynamisk fællesskab med socialkonsulenter og beboere, hvor din opgave bliver at kombinere din passion for god mad med glæden ved at være sammen med vores beboere. For vores beboere er køkkenet et sted, hvor de har mulighed for – på frivillig basis – at bidrage til madlavningen og blive klogere på sundhed.

Stillingen er på 32 timer om ugen.

Din baggrund? Vi tænker ikke i faste kasser, og derfor er vi også åbne for forskellige profiler. Du kan være kok med store sociale kompetencer, pædagog med passion for madlavning eller noget helt tredje.

Hvem er vi?


BOAS Taastrup er en forholdsvis ny afdeling under Den Sociale Udviklingsfond, der er en landsdækkende nonprofit organisation med ca. 350 medarbejdere fordelt på 28 afdelinger.

Vi åbnede BOAS Taastrup i 2017 og har i alt 11 pladser efter §§ 107 og 108. Vores beboere har en Autisme Spektrum Forstyrrelse samt forskellige følgetilstande såsom angst, OCD, ADHD, depression, spiseforstyrrelse mm. For nogle beboere er BOAS Taastrup en øvebane til at komme videre i livet og klare sig i egen bolig, for andre er det deres etablerede hjem, og vi lægger derfor stor vægt på et hjemligt, ikke-institutionelt miljø. Vi har hele tiden fokus på at vedligeholde og fastholde den enkeltes beboers funktionsniveau og livskvalitet.

I dette arbejde udgør vores fællesrum med køkken og stue en hjørnesten.

Hvem er du?


Selvom du har hovedansvaret for køkkenet, så er du sammen med socialkonsulenterne en daglig støtte for beboerne. Gennem dit arbejde i køkkenet bidrager du positivt til den daglige trivsel. Derudover påtager du dig opgaver som vækninger og påmindelser, ligesom du har opmærksomhed på, hvordan det står til med trivslen hos den enkelte beboer.

Som køkkenansvarlig er du en gennemgående person i dagtimerne, og du skal derfor både kunne administrere planlægning, indkøb og madlavning og samtidig være den, der har det generelle overblik over, hvad der i øvrigt sker i huset. Du trives med omskiftelighed og har evnen til at omplanlægge, når din struktur er blevet forstyrret.

Stillingen kræver på den måde, at du har et særligt mindset, som indebærer selvledelse og sans for overblik og omstillingsparathed. Du skal samtidig vide, hvordan du lægger et madbudget og laver en madplan, der på daglig basis udmønter sig i smagfulde og sunde retter. Derudover skal du vide med dig selv, at du har overskuddet og kompetencerne til at få en hverdag til at fungere i et køkken, hvor beboerne er en naturlig del og de sommetider kan have behov, som gør, at du ikke når det, du havde planlagt.

Du møder kl. 6.50 i hverdagene, og derudover vil du indgå i et vagtrul i forbindelse med jul, nytår og andre højtider.

Vi tilbyder dig:


  • en spændende og dynamisk arbejdsplads med stor indflydelse på din egen arbejdsdag
  • et engageret team af fagligt kompetente kolleger, der står klar til at tage imod dig
  • et afslappet arbejdsmiljø med fokus på trivsel og godt samvær
  • løbende supervision, temadage, kurser og personaledage på tværs af organisationen
  • studieture
  • sundhedsforsikring
  • pensions- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS

Din ansøgning


Kan du se dig selv ind i stillingen som vores nye køkkenansvarlige, kan du læse mere om BOAS Taastrup og SUF på www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte Kate Bach på mobil 6040 4947.

Send os din ansøgning senest d. 14. maj 2021 kl. 12. hvori du beskriver dine håb for - og bidrag til din ansættelse hos BOAS Taastrup. Ansøgning sendes via nedenstående link.

Vi forventer at holde første samtalerunde d. 17. maj. Udvalgte kandidater fra første samtale, kan forvente anden samtalerunde d. 21. maj 2021

Ansættelse d. 12. juli 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • Taastrup

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kok i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som kok
27. december 2024 1
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1