[xxxxx] søger skarp tekstforfatter med et kreativt konceptgen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vi leder efter dig, der kan producere engagerende content til vores sociale medier, som kan gøre begrebet bæredygtighed konkret og letforståeligt, som kan formidle resultater fra VIAs forskningsområder, så vi alle får lyst til at vide mere, og som deler vores ambition om at øge kendskabet til, hvor fed en uddannelsesinstitution VIA er. Vi har nemlig 42 professionsuddannelser, vi er virkelig stolte af, 20.000 studerende, der hver dag klør på for at uddanne sig til fremtidens arbejdsmarked og mere end 30.000, der hvert år bliver klogere på et af vores efter-videreuddannelsesforløb. Vi har nogle af landets dygtigste undervisere og forskere, og så har vi alle dem, der sørger for, at der er studieliv, vejledning til vores internationale studerende, karriererådgivning af vores dimittender og you name it. Og nu har vi også brug for dig.

Du fortæller historier. Du er allerbedst til at gøre det digitalt. Historierne gør os klogere. De får os måske endda også til at grine. De overrasker os. De er on point, når vi vil sætte VIA på den politiske dagsorden. De er også fortryllende, når vi ”bare” gerne vil udbrede kendskabet til alt det, VIA kan. Og så er de altid helt i sync med VIAs strategi. Med andre ord er du en forrygende historiefortæller, der skaber en strategisk forskel, når du trykker på ”upload content”.

Du kommer især til at arbejde med vores forskningsområde og med at skabe awareness omkring VIAs fokus på bæredygtighed. Du arbejder kreativt i ord, billeder, grafik og video for at få dine budskaber til at skille sig ud fra mængden. Og du har en krøllet og kreativ hjerne, der også kan regne kløgtige koncepter ud, når vi har brug for at formidle noget strategisk på en skæv og anderledes måde.

Okay, det lyder som en spændende stilling. Men kan I blive lidt mere konkret?
Her er en top-4 over opgaverne på din to do-liste. Så kan du både regne ud, om VIA er noget for dig OG toptune din ansøgning, så den rammer os lige i hjertekulen:

Du skal synes, at det er særligt sjovt og spændende at understøtte vores forskningsområde. Det betyder, at vores forskningskolleger både nationalt og internationalt skal kende til VIA. Vores studerende skal have en øget bevidsthed om, at de tager deres uddannelse et sted, hvor vi arbejder med praksisnær forskning. Og hr. og fru Danmark skal være med på, at der bliver skabt nogle virkelig spændende forskningsresultater på VIA.

  • Du kommer til at arbejde med VIAs take på bæredygtighed, så både medarbejdere, studerende og omverdenen forstår det, og så vores kommunikation skaber mere bæredygtig adfærd.
  • Du er en dygtig og strategisk sparringspartner. Vi leverer nemlig rigtig meget sparring til hele vores organisation, og her forventer vi, at du er en, man altid har lyst til at vende tilbage til - både fordi du er knalddygtig fagligt, og fordi du er nem og sjov at arbejde sammen med. Du er særligt god til at rådgive omkring brugen af sociale medier og har nemt ved at lave workshops og guides til, hvordan dine kolleger fra hele organisationen selv bliver dygtigere til at fortælle historier.
  • Du har blik for, hvordan vi hele tiden bliver bedre og skarpere i vores kommunikation og derfor har blik for, hvordan vi kan tænke trends og tendenser ind i VIAs organisation på en relevant måde.

Hvor står mit nye skrivebord?
I PR og intern kommunikation, selvfølgelig. Vi løser opgaver på tværs af hele VIA og alle VIAs campusser. Du kommer til at løse opgaver for vores direktion, vores uddannelser og vores forskere, ligesom du kommer til at arbejde med mange forskellige målgrupper og interessenter.

Vores opgaver spænder fra kortsigtede problemstillinger, vi skal løse nu og her, til langsigtede og strategiske indsatser. I PR og intern kommunikation får du 8 kolleger, der arbejder med alt fra hjemmesider, sociale medier og pressemeddelelser til PR, krisekommunikation, interessevaretagelse og intern kommunikation. Vi har travlt og mange opgaver, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for, at det er både sjovt og spændende at gå på arbejde. Teamet er en del af afdelingen Kommunikation, studieliv og internationalisering. Afdelingen har tre andre enheder; Rekruttering & branding, Studieliv og Internationalisering. Du får over 60 kolleger, som du kan lære en masse af.

Faglige krav og kompetencer
  • Du skal have en relevant uddannelse inden for kommunikation.
  • Du er en dygtig tekstforfatter og laver skarpt OG kreativt indhold både til sociale medier, web og interne kanaler. Vi arbejder særligt med LinkedIn og Twitter, men vi kommer i højere grad også til at rette blikket mod Facebook og Instagram – både i forhold til indhold og til at rådgive vores kolleger i hele organisationen til selv at bruge platformene kløgtigt og med professionelt og kreativt indhold.
  • Din hjerne er krøllet og god til at udtænke kreative kommunikationskoncepter og formater, som du kan eksekvere og implementere.
  • Du skal kunne rådgive om og udarbejde kommunikationsstrategier.
  • Du formår at holde overblik over en kanalportefølje med skarpt blik for strategi, DNA, tone of voice, frekvens og prioritering af platforme samt det rette miks imellem formater.
  • Du er naturligt interesseret i de redskaber, man bruger på de enkelte sociale medier til at skabe stærkt indhold.
  • Du er også helst habil i Photoshop, så du selv kan fremtrylle visuelt indhold, der begejstrer og betager.
  • Du kan ikke kan lade være med at tjekke Twitter, Instagram, LinkedIn og Facebook, før du er stået ud af sengen – og derfor har du også selv lyst til at udføre dine gode idéer til kreativt content i ord, grafik, lyd og (levende) billeder.

Praktiske detaljer
Jobbet er på fuld tid med løn- og ansættelsesforhold efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag. Dit hovedarbejdssted bliver Hedeager 2, Aarhus N. Vi har uddannelser i hele regionen, så kørekort og egen bil er en fordel, men ikke et krav.

Du er velkommen til at kontakte Anna Ribold, leder af PR og Intern Kommunikation, på mail [email protected] eller 87 55 14 63.

Er du interesseret?
Lav en kort, målrettet ansøgning med CV, og læg den ind på vores online rekrutteringssystem på via.dk/job senest den 7. april. Vi afholder to samtalerunder. Første samtale er den 19. april, og hvis du går videre, vil vi gerne se dig igen den 25. april. Til første samtale vil vi gerne bede dig tage showcases med. Det snakker vi selvfølgelig om, når vi ringer og inviterer dig. Tiltrædelse vil være 1. juni.

Bliv klogere på www.via.dk. Og læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Århus N

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 2
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2