Projektorienteret kommunikationskonsulent
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Projektorienteret kommunikationskonsulent
Vær med til at sikre god kommunikation og borger- og interessentdialog i nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter, som bidrager til den grønne omstilling, et stærkt europæisk energisystem med øget forsyningssikkerhed og stærkere konkurrence. Energinets projekter er i stigende grad genstand for stor offentlig bevågenhed og har derfor behov for professionel kommunikation. Som vores nye kommunikationskonsulent får du en nøglerolle i bl.a. Viking Link-projektet, hvor du får ansvaret for den kommunikationsmæssige indsats. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.
God kommunikation i øjenhøjde
Når vi opstiller højspændingsmaster eller lægger kabler i jorden eller på havbunden, griber vi ind i en masse menneskers hverdag. Derfor er borgerkommunikation og interessentsamarbejdet et højt prioriteret område for vores anlægsprojekter. De borgere, der berøres af vores arbejde, skal føle sig hørt og involveret. Det er du med til at sikre gennem kommunikationsydelser og -rådgivning til bl.a. Viking Link-projektet, som bliver en 770 km lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien, der forventes i drift fra udgangen af 2023.
Som kommunikationskonsulent er du med til at tegne projektet og Energinet eksternt, når du i tæt samarbejde med de ansvarlige projektledere proaktivt identificerer og løser projektets behov for kommunikation og samarbejde med mangeartede interessenter - som du naturligvis også selv tager aktivt del i. Konkrete opgaver er at udvikle og vedligeholde projektets kommunikationsplaner og strategi samt at løbende udarbejde interessentanalyser med blik for interessenternes behov for information eller involvering - ligesom du selv udfører, tilrettelægger, styrer og følger op på kommunikationsaktiviteter i projektet. Eksempler på aktiviteter i projektet er pressemeddelelser og breve til lodsejere/borgere samt produktion af video, billeder, tekst og artikler til medier og hjemmeside.
Vores engelske samarbejdspartner National Grid, Energinets kommunikationsafdeling og projektorganisationen er centrale samarbejdspartnere, og du bidrager samtidig med sparring og rådgivning til anlægsprojekternes projektledere.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab i anlægskommunikation, hvor du i samarbejde med nære kolleger og øvrige interne samarbejdspartnere bliver en del af vores arbejde med løbende at udvikle metoder, processer og værktøjer for borger- og interessentinddragelse.
Glæd dig til at blive del af en virksomhed, hvor kommunikationen med vores interessenter – og udviklingen af denne - står højt på dagsordenen.
Udadvendt profil med høj kommunikationsfaglighed
Du har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse på kandidatniveau og har arbejdet med kommunikation og borger-/interessentsamarbejde fra både en strategisk og praktisk vinkel. Du har adskillige års erfaring med at levere kommunikationsydelser og rådgivning og har ideelt erfaring med store anlægs-/infrastrukturprojekter med stor interessentflade, samt også gerne med udvikling af metoder og praksis for borgerinddragelse. Da du i nogen grad får en udadvendt rolle, hvor du skal kommunikere med borgere og andre interessenter, er det vigtigt, at du trives med at være udadvendt og åben, samtidig med at du har den nødvendige robusthed til at tackle, når vores budskaber møder modstand eller der er forskellige opfattelser, som skal forenes. Endeligt er det et krav, at du behersker engelsk på højt niveau.
Da opgaven i høj grad løses sammen med projektet, er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan oversætte projektets behov til klare informationer og budskaber, som er interessante og lettilgængelige for modtagerne. Derfor er det også vigtigt, at du er proaktiv og lyttende og hele tiden tænker i interessentrettet kommunikation. Som person er du struktureret i din tilgang til opgaverne, samtidig med at med dit solide kommunikationsfaglige fundament og din personlige gennemslagskraft gør dig i stand til at udfordre projekterne, stå fast på dine anbefalinger og få opgaverne løst.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 16. marts 2020. Vi forventer at holde første samtale 25. og 26. marts og 2. samtale 1. april. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Frank Fuglsang på telefon 23 33 87 29. Du kan læse mere om vores virksomhed og Viking Link-projektet på www.Energinet.dk.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kommunikationsmedarbejder
- Fredericia
- Mandag den 16. marts 2020
Lignende jobs
-
Kommunikationsmedarbejder i Sydjylland
- Kommunikationsmedarbejder
- Sydjylland
-
Senior Telecommunication Tender Engineer
Looking for a workplace where you can make real change? A meaningful job where you have the freedom, trust and responsibilities to play an important role and not just be a small fish in a big shoal..- Kommunikationsmedarbejder
- Esbjerg
-
Studentermedhjælper til Kommunikation
- Kommunikationsmedarbejder
- Esbjerg
-
Senior Network Engineer
Looking for a workplace where you can make real change? A meaningful job where you have the freedom, trust and responsibilities to play an important role and not just be a small fish in a big shoal..- Kommunikationsmedarbejder
- Esbjerg
Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere |
---|---|
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |
24. november 2024 | 1 |
23. november 2024 | 1 |
22. november 2024 | 1 |
21. november 2024 | 1 |
20. november 2024 | 2 |
19. november 2024 | 2 |
18. november 2024 | 2 |
17. november 2024 | 2 |
16. november 2024 | 2 |
15. november 2024 | 2 |
14. november 2024 | 2 |
13. november 2024 | 2 |
12. november 2024 | 2 |
11. november 2024 | 2 |
10. november 2024 | 2 |
9. november 2024 | 2 |
8. november 2024 | 2 |
7. november 2024 | 1 |
6. november 2024 | 1 |
5. november 2024 | 1 |
4. november 2024 | 1 |
3. november 2024 | 1 |
2. november 2024 | 1 |
1. november 2024 | 1 |
31. oktober 2024 | 1 |
30. oktober 2024 | 1 |
29. oktober 2024 | 1 |
28. oktober 2024 | 1 |
27. oktober 2024 | 1 |