Vi leder efter det næste store kommunikationstalent - er det dig ?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Du kender måske DLG-koncernen fra siloerne på havnene eller lastbilerne på vejene – men vi er meget mere end det. Bag siloernes hvide facader er en moderne, international koncern, der vil være med til at skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer og understøtte den grønne omstilling indenfor de områder, vi beskæftiger os med. Vi leder efter en talentfuld og strategisk tænkende kommunikationspraktikant, der kan være med til at udfolde den historie for både omverden, kunder, ejere og medarbejdere.

Hvad du kan forvente af os

I dit praktikforløb i Group Communcation kommer du med ind i det strategiske maskinrum i en af Danmarks største virksomheder, hvor vi sætter retningen for kommunikationen både internt og eksternt. Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af kommunikationsopgaver fra pressemeddelelser, kundecases og SoMe til interne artikler og kampagner, ligesom du vil få ansvaret for et eller flere projekter, som du skal drive fra start til slut.

I 2022 skal vi præsentere vores nye koncernstrategi, og som praktikant kommer du med helt tæt på, når strategien skal lanceres, kommunikeres og forankres.

Vi skræddersyer praktikforløbet, så det passer til dig, din faglige profil og dine interesser. Med et veltilrettelagt onboarding-forløb sørger vi for, at du får en generel introduktion til forretningen og bliver klædt godt på til dine opgaver, og du vil under hele forløbet få en mentor og praktikantvejleder, der guider og sparrer med dig løbende gennem hele praktikperioden. Desuden indgår du i et team med dygtige kommunikationskolleger, hvis viden og erfaring du kan trække på og lære af.

Du vil have din daglige gang i vores hovedsæde, der ligger på kanten af Lillebælt i Fredericia, men du vil også komme ud af huset, når du skal besøge kunder, samarbejdspartnere og kolleger i ind- og udland.

Hvad vi forventer af dig

Vi er interesserede i, hvad du kan, og hvad du vil lære – og mindre interesserede i, hvor eller hvad du studerer. Måske læser du kommunikation, medievidenskab, retorik eller sprog. Det vigtigste er, at du har en interesse for kommunikation samt viljen, lysten og evnerne til at lære og bidrage.

Samtidig er du kreativ og tør udfordre status quo – og hvis du kan optage og redigere video, så er det et plus. Du har et godt humør og det falder dig naturligt at opbygge relationer i en stor organisation, så du har de bedste forudsætninger for at fange de gode historier i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har digital flair og forståelse for tone of voice
  • Er strategisk tænkende og har en vis grad af kommerciel forståelse
  • Kan fremvise eksempler på, at du skriver fremragende og korrekt på dansk og engelsk – og evt. tysk
  • Er en udpræget holdspiller og god kollega, som er loyal, engageret og besidder god dømmekraft og sund fornuft
  • Er imødekommende og udadvendt af natur - og befinder dig godt i både pæne sko på bonede gulve og gummistøvler i marken
  • Er struktureret og selv når det går stærkt, sikrer du, at kvaliteten er i orden og deadlines overholdes.

Det praktiske

Praktikforløbet starter som udgangspunkt 1. februar 2022 og løber til og med 30. juni 2022. Hvis dit studie kræver det, kan vi tilrettelægge det anderledes. Hvis din uddannelse berettiger til det, får du naturligvis løn, mens du er i praktik. Hvis din praktik er ulønnet, betaler vi din frokost og eventuelle omkostninger til transport.

Der går offentlig transport lige til døren, men vi hjælper også gerne med at undersøge muligheden for samkørsel med kolleger.

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 30. november.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte senior kommunikationskonsulent og praktikantvejleder Louise Mikkelsen på [email protected], tlf. 2978 2541, eller kommunikationsdirektør Mette Sehested, [email protected], tlf. 2677 2767.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Fredericia
  • Fredag den 24. december 2021

Lignende jobs

  • Studiejob i kommunikation

    Om kommunikationsafdelingen Kommunikationsafdelingen i [xxxxx] har ansvaret for, at virksomhedens samlede kommunikation er professionel og strategisk på alle niveauer. Vi formidler og kom..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Esbjerg N
    Få mere info
  • Marketing Manager

    MARKETING MANAGER TIL HYUNDAI - ER DU KLAR TIL AT FORME FREMTIDEN? Vil du være med til at forme fremtiden for Hyundai på det danske marked og motiveres du af at drive en seriøs vækstagenda genn..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Brørup

    Vil du være en del af Robinson Packaging Danmark, en førende virksomhed inden for emballageløsninger? Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til stillingen som intern salgskoordinator inde..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Brørup
    Få mere info
  • Kommunikationskonsulent til Børne- og Uddannelsesf...

    Arbejdssted: Børne- og UddannelsesforvaltningenArbejdstid: 32-37 timerAnsættelsestidspunkt: 1. marts 2025Der er som udgangspunkt tale om en 1-årig projektansættelseOm jo..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1