Studiejob/deltidsstilling: Administrativ blæksprutte med gode kommunikationsfærdigheder søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

I Fundraising Media leder vi efter dig, der holder af administrative og rutineprægede arbejdsopgaver. Som vores nye kommunikationsmedarbejder bliver du ansvarlig for at udarbejde indhold og udsende nyheder på vores 2 medlemssider: www.fundraisingclub.dk og www.fundraisingpro.dk.

Fundraising Media er en kreativ virksomhed, der hjælper kunder og medlemmer med at skaffe fondsmidler til deres projekter. Hos os bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores medlemssider altid er opdateret med den nyeste viden fra fondsverdenen. Det er derfor vigtigt, at du kan lide rutinepræget arbejde, at du har gode kommunikationsevner, og at du kan holde fokus og bevare overblikket i en travl hverdag.

Til gengæld får du tildelt stort ansvar allerede fra første dag, du får stor indflydelse på dine arbejdstider, så du nemt kan tilpasse jobbet med dit studie, og så får du rig mulighed for afprøve dine kompetencer på tværs af forskellige administrative og kommunikative opgaver.

Ved ansættelsens start vil du selvfølgelig modtage kyndig oplæring, så du er sikret de bedste forudsætninger for at varetage jobbet.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:

  • Skrive og oprette nyheder om fondsverdenen
  • Opdatere fondsdatabasen med information om aktuelle fonde, puljer og ansøgningsfrister
  • Udsende intern kommunikation til medlemmer via nyhedsbreve og sparringsnetværk
  • Kundeservice (besvare telefonopkald, mails, kundehenvendelser m.v.)
  • Diverse ad hoc-opgaver, som altid opstår i en mindre virksomhed

Vi forventer hertil, at du:

  • Er god til at skrive og kommunikere på dansk, og kan formidle budskaber og komplicerede problemstillinger i et klar og enkelt sprog

  • Er omhyggelig i dit arbejde og har sans for detaljen
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og trives med rutineprægede arbejdsopgaver
  • Er en proaktiv igangsætter, men samtidig formår at afslutte dine opgaver
  • Gerne har erfaring med en eller flere af følgende: WordPress, Canva, Office 365, Mailchimp og Adobe CC
  • Er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation el.lign., og at du har minimum 2 år tilbage af din uddannelse

Din baggrund er dermed ikke afgørende – så længe du har lysten og kompetencerne til at lære, hvordan du løser ovenstående opgaver bedst muligt. Derfor er der også flere veje til jobbet. Det vigtigste er, at du trives med, og kan se dig selv lykkedes i arbejdet med administrative og kommunikative opgaver.

Om Fundraising Media

Fundraising Media driver 2 online portaler målrettet fundraisere i foreninger, kommuner og organisationer, så de kan få opdateret information om fundraising. Virksomheden er desuden søstervirksomhed til konsulentvirksomheden Aktiv Fundraising ApS, som på konsulentbasis hjælper foreninger, organisationer og kommuner i hele landet med at fundraise til deres projekter.

Vi holder til i Videnparken i Fredericia, lige ved motorvejsafkørsel 59.

Vores nuværende team består af 4 personer og vi vækster løbende.

Det siger vores tidligere studentermedhjælper:

“Jeg har været super glad for min stilling som studentermedhjælper hos Fundraising Media. Gennem min ansættelse har jeg blandt andet været med til at løse nogle af virksomhedens administrative opgaver, og så har jeg haft nogle meget fleksible arbejdstider, som gjorde det muligt for mig også at passe mit studie. Jeg har nydt at være på kontoret, hvor der er plads til alle, og hvor man er med til at sætte et præg på ens egne arbejdsopgaver.”

Info og ansøgning

Vi kan tilbyde et fleksibelt studiejob på 8-15 timer om ugen, hvor du bliver en del af et mindre, men engageret team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi sammen med mange andre mindre virksomheder har et rigtig godt miljø i Videnpark Trekantområdet i Fredericia.

Arbejdstiden er på mindst 8 timer ugentligt, men kan aftales fleksibelt, så det passer ind i dit skema. Herunder evt. delvist hjemmearbejde.

Opstart så hurtigt som muligt, men vi har tid til at vente på den rette person.

Arbejdssted er i Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia. Løn efter aftale.

Ansøgning og samtaler foregår løbende, til den rette kandidat er fundet.

Spørgsmål og ansøgning sendes til Steffen Gregersen på [email protected].

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 06. maj 2024

Lignende jobs

  • Studiejob i kommunikation

    Om kommunikationsafdelingen Kommunikationsafdelingen i [xxxxx] har ansvaret for, at virksomhedens samlede kommunikation er professionel og strategisk på alle niveauer. Vi formidler og kom..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Esbjerg N
    Få mere info
  • Marketing Manager

    MARKETING MANAGER TIL HYUNDAI - ER DU KLAR TIL AT FORME FREMTIDEN? Vil du være med til at forme fremtiden for Hyundai på det danske marked og motiveres du af at drive en seriøs vækstagenda genn..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Brørup

    Vil du være en del af Robinson Packaging Danmark, en førende virksomhed inden for emballageløsninger? Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til stillingen som intern salgskoordinator inde..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Brørup
    Få mere info
  • Kommunikationskonsulent til Børne- og Uddannelsesf...

    Arbejdssted: Børne- og UddannelsesforvaltningenArbejdstid: 32-37 timerAnsættelsestidspunkt: 1. marts 2025Der er som udgangspunkt tale om en 1-årig projektansættelseOm jo..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1