Program- og kommunikationsansvarlig til Greve Museum

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve Kommune, Greve

Vil du være med til at gøre et kulturhistorisk museum relevant i 2020’erne? Kan du skabe gode fortællinger, engagerende events og målrettet kommunikation? Kan du med udgangspunkt i historien og kulturarven sætte emner på dagsordenen, som rører moderne museumsgæster? Er du knivskarp til at prioritere og lede projekter? Så kom ombord og vær med til at have noget på hjerte.

Greve Museum er et kommunalt, statsanerkendt museum, der består af de to museumsafdelinger Grevegård og Mosede Fort, Danmark 1914-18 samt et kommunearkiv. Museet ønsker i de kommende år at styrke sin relevans og profil, samt forøge både besøgstal og ekstern indtjening. En væsentlig opgave er at løfte Mosede Fort videre som en samlet museumsoplevelse. Vi skal både være et museum for lokalsamfundet og et attraktivt besøgssted for nationale og internationale gæster.

I løbet af det kommende år skal vi formulere en ny overordnet strategi med delstrategier – og så selvfølgelig begynde at føre det hele ud i livet. Du får derfor ansvar for at formulere en skarp formidlingsstrategi i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse.

Som museets kommunikationsansvarlige får du også ansvar for kommunikation, PR og markedsføring. Vi ønsker at skærpe profilen i forhold til alle besøgende – både nuværende og potentielle med særlig opmærksomhed på børn, unge og deres forældre.

Du kommer til at være projektleder for både korte og længerevarende udviklingsprojekter, der skaber inkluderende museumsoplevelser. Du skal derfor kunne udtænke relevante og fængende koncepter – og gerne noget, der afprøver nye formater. Der er generelt en stor åbenhed på museet overfor frihed til at eksperimentere.

Du bliver ansvarlig for koordination af museets samlede program af aktiviteter, og det er vigtigt, at du kan se dig selv i alle faser af processen med planlægning, eksekvering og afvikling, og du må (nogle gange) forvente aften- og weekendarbejde.

Du bliver en nøgleperson i at drive forandringer og får stor medindflydelse på at definere dine arbejdsopgaver. Vi søger derfor en erfaren projektleder, der med lige dele iderigdom, kreativitet, systematik, evne til at prioritere og strategisk overblik kan skærpe og udvikle profilen for Greve Museum.

Vi forestiller os, at du personligt og fagligt har en profil, der matcher de fleste af flg. kvalifikationer

  • Du har en længere, videregående uddannelse med en kommunikationsfaglig profil. Min. 5 års solid erfaring med at tænke i målgrupper, koncepter, programaktiviteter og god kommunikation på relevante platforme. Vi foretrækker kandidater med erfaring fra kulturbranchen, men det er ikke et must – bare du som minimum har stor interesse for og gerne meninger om, hvad kultur er, kan og skal!
  • Du er en erfaren projektleder, der kan tænke strategisk og med sikker hånd kvalificere, koordinere og kommunikere museets arrangementer.
  • Du er god til at motivere og sparre kollegaer og god til at eksekvere og få dem til at overholde deadlines. Ligesom du selv leverer, når det er dig, der har ”afviklervagten”.
  • Du kan skabe et godt narrativ og motiveres af at hitte på og finde den gode historie i selv de små ting, vi laver på de to museer.
  • Du kan skrive præcist og kan finde en ”stemme”, der er i øjenhøjde med modtageren. Skriftlig kommunikation bliver en central del af din hverdag. Du har også redaktionel erfaring, da du vil håndtere en del materiale forfattet af kollegaer.
  • Det vil være en klar fordel, at du kan anvende fotoredigeringsprogrammer, grafiske programmer og/eller videoredigeringsprogrammer (eller er villig til hurtigt at lære).
  • Du har arbejdsrelateret erfaring med digitale medier og styrkelse af institutionel SoMe-tilstedeværelse.
  • Du ser ikke kvalitet og kommercielle koncepter som modsætninger og har gode ideer til, hvordan indtjeningen kan øges gennem arrangementer.
  • Du har erfaring med fundraising.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads med søde og engagerede kollegaer. Du kommer til at videreføre en relevant og inddragende formidling og sætte nye projekter i søen. Vi er ca.15 faste medarbejdere og en flad struktur, så du får fra første dag en stor frihed til at definere egne opgaver og vil også i høj grad blive inddraget i udviklingen af det samlede museum.

Stillingen er nyoprettet, og du får titlen: Museumsinspektør med ansvar for program og kommunikation. Du vil referere til museets leder, da museet ikke har et mellemlederlag.

Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt. Ansættelse fra 1. februar 2020 eller hurtigst derefter.

Løn og arbejdsvilkår aftales efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Første samtale forventes afholdt mandag d. 9. december.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte museumsleder Mette Tapdrup Mortensen, tlf. 2093 2784 eller [email protected]. Vi henviser i øvrigt til de to museers hjemmesider for informationer.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Greve Kommune ligger centralt ved Køge Bugt Motorvejen kun 20 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Der er tre S-togstationer som sikrer, at du i løbet af 20 minutter kan komme til - og fra hovedstaden. Der er omkring 50.000 indbyggere i kommunen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Greve
  • Fredag den 22. november 2019

Lignende jobs

  • DI Produktion søger kommunikationsstuderende

    Fri kontakt
    Vil du være med til at sætte danske produktionsvirksomheder på dagsordenen via spændende artikler og indslag på de sociale medier, og har du en skarp pen og interesse for dansk erhvervsliv? Så er stillingen som kommunikationsstudent i DI Produktion lige noget for dig! Hvem er vi?
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggr...

    Fri kontakt
    DI Global Talent & International Services søger ny studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggrund. Er du skarp til at skrive og har lyst til at blive en del af et dynamisk team, der hjælper danske virksomheder med at ansætte og støtte internationale medarbejdere? Så er det dig, vi leder efter!
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Ny kommunikationspartner med strategisk tæft og ek...

    Fri kontakt
    Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til DI Fødevarer, der tænker det samme som os: Hvad er egentlig vigtigere end mad? Hvis du også er skarp til at sætte strøm til både strategier, presse og medlemskommunikation – så håber vi, du søger stillingen.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Redaktør for sociale medier på P3

    Har du betydelig erfaring med at lave indhold til sociale medier? Er du [xxxxx]iftsikker og virkelig god i samarbejder på tværs af teams? Så har P3 måske dit [xxxxx]ømmejob.På P3 tager vi sociale med..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Greve over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1