Vikarstilling: Barselsvikariat: Kommunikation- og marketingsansvarlig til Den Internationale Højskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik, Vikar - Helsingør

Barselsvikariat:
Kommunikation- og marketingsansvarlig til Den Internationale Højskole


Den Internationale Højskole i Helsingør søger en medarbejder til kommunikation og marketing 30 timer ugentligt med start d. 15. september 2021. Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat.

Dine primære arbejdsopgaver

Den Internationale Højskole rekrutterer elever fra hele verden, og du vil skulle arbejde med en bred international målgruppe. Vores elever kan være voksne i alle aldre, men meget af kommunikationsarbejdet er målrettet en ung aldersgruppe på ca. 16 - 20 år. Udover vores lange kurser afholder vi også korte sommerkurser på Den Internationale Højskole, og vi ønsker i høj grad en medarbejder, der kan nytænke og søsætte PR- og marketingsstrategier, der kan få elevtallet på de korte kurser til at stige. Derudover afholder vi i foråret 2022 vores hundredeårs jubilæum og eventplanlægning, PR og marketing i den forbindelse, er opgaver der ligger først for.

Der er kun en medarbejder på højskolen, som arbejder med PR, kommunikation og marketing – nemlig dig – og du vil derfor være ansvarlig for en bred vifte af opgaver og arbejde selvstændigt med alt fra content management, PR, branding, e-mail marketing, SoMe strategier, annoncering, tekstproduktion og diverse ad hoc-opgaver. Derudover er du ansvarlig for skolens hjemmeside og kanaler på de sociale medier.

Din profil

Du er uddannet indenfor kommunikation og/eller marketing. Du har flair for tekstproduktion og kan formulere dig flydende på engelsk – altid med fokus på en defineret målgruppe. Du interesserer dig for at arbejde strategisk med kommunikation og ved, hvordan tekst og visuelle virkemidler understøtter hinanden. Du har erfaring med Wordpress, SoMe og e-mail marketing. Kendskab til Google Analytics, basal grafik og international markedsføring er en fordel. Derudover er det et kæmpe plus, hvis du har erfaring med salg af kurser og events.

Du arbejder selvstændigt og mener, at højskolerne er en vigtig del af det danske uddannelsessystem. Du har derudover forståelse og respekt for demokratiske arbejdsgange, og er god til at tage initiativ og få opgaver løst på egen hånd. Du har kendskab til den eksisterende GPDR-lovgivning, og du kan samarbejde med elever på skolen på deres præmisser.

Den Internationale Højskole som arbejdsplads

Den Internationale Højskole huser hvert semester ca. 100 elever fra hele verden. Vi dyrker et positivt syn på diversitet og ønsker en elevsammensætning, der repræsenterer forskellige verdensdele, politiske overbevisninger, religioner, aldre mv. Det faglige fokus på højskolen er globale studier med kulturmødet som en central del af elevernes faglige udvikling. Vi har kerneværdier, der er omdrejningspunkt for hverdagen på højskolen – og også for skolens kommunikation.

Du kommer til at indgå i et internationalt arbejdsmiljø med et fladt arbejdshierarki, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed. Du arbejder selvstændigt med kommunikation- og markedsføringsopgaverne og har sparringsmøder med skolens forstander og ansvarshavende for udvikling og pædagogik. Du deltager jævnligt i ugemøder og morgensamlinger på skolen og deler kontor med skolens administration.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer ugentligt med start d. 15. september. Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat på omkring et år. Arbejdspladsen er beliggende i Helsingør. Løn efter statens lønforløb. Der er fleksibel arbejdstid.

Ansøg
Send ansøgning til [email protected] senest d. 25. august. Du kan ringe til kommunikation- og marketingsansvarlig, Jannie Pallesen (24413143) for mere uddybende svar i forhold til stillingen.

Den Internationale Højskole

Montebello Allé 1

3000 Helsingør

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Helsingør
  • Onsdag den 25. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2
5. juni 2024 2
4. juni 2024 2
3. juni 2024 1
2. juni 2024 1
1. juni 2024 1
31. maj 2024 1