Karismatisk formidler, der brænder for det socialfaglige område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Er du energisk, en knalddygtig kommunikatør og får du hjertebanken ved tanken om et meningsfuldt job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne indenfor det socialfaglige område? Så er det måske dig, der er vores kommende vidensformidler.

Hos Den Socialfaglige Organisation (DSO) søger vi lige nu en hybrid mellem en verdensklasse kommunikatør og en socialfaglig vidensformidler, der med lige dele entusiasme og engagement, vil være med til at styrke, udvikle og formidle vores faglighed til gavn for de beboere, der benytter vores tilbud.

Faglighed & formidling i fokus:

Som DSO’s vidensformidler vil din primære opgave være at sætte dig grundigt ind i relevant ny viden, metoder, best practice og tendenser indenfor socialområdet. Dine indsigter skal bidrage til at drive udviklingen og styrke vores faglige profil samt vores beslutningsprocesser, så det i sidste ende vil komme vores beboere til gode.

Det vil samtidig være din opgave at formidle viden og indsigter på en tydelig, levende og overbevisende måde – bl.a. gennem udarbejdelse af artikler, videoer, podcast og andet kommunikationsmateriale. Du skal derfor både have et digitalt mindset og være en knivskarp kommunikatør, der har helt styr på, hvordan budskaber skal leveres bedst – uanset om kanalen hedder Facebook, LinkedIn, et website eller et godt gammeldags foredrag.

Du skal besidde evnerne og have lyst til at etablere og opretholde tæt samarbejde med relevante interessenter, myndigheder og fagmedier. Dette kan bl.a. indebære at deltage i møder, workshops og andre fora for at sikre, at vores organisation forbliver opdateret og relevant i forhold til udviklingen på socialområdet.

Om Den Socialfaglige Organisation

Den Socialfaglige Organisation er en landsdækkende danskejet familiedrevet virksomhed med mere end 180 ansatte. Vi driver en række kvindekrisecentre, forsorgshjem og sociale botilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i indsatsen og ordentlighed i vores måde at drive virksomhed på.

Hvem er du:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende. Måske er du kommunikationsspecialist eller måske har du en socialfaglig eller humanistisk akademisk baggrund. Vigtigst er, at du har et højt drive, finder det meningsfuldt at arbejde med socialområdet og at du er en fremragende kommunikatør på skrift og i tale.

Derudover ønsker vi at:

· Du er mere end almindeligt energisk og har masser af gennemslagskraft.

· Du brænder for socialområdet og ønsker at bidrage til den faglige og menneskelige udvikling af DSO’s tilbud.

· Du er videbegærlig, kan sætte dig ind i komplekst stof og har evnen til at formidle stoffet på et højt fagligt niveau, men i et letforståeligt sprog.

· Du er ambitiøs, selvstændig, karismatisk og besidder et højt drive.

· Du har erfaring med og lyst til at kreere engagerende content i form af artikler, videoer og podcasts til forskellige digitale platforme.

· Du er struktureret, analytisk og du formår at bruge data og dokumentation.

· Du kan tænke i overordnet strategi og har lysten og evnerne til selv at eksekvere på det konkrete arbejde.

Vi tilbyder dig:

· Et meningsfuldt arbejde, hvor der er lydhørhed overfor dine ideer og input.

· Gode muligheder for faglig udvikling og kurser.

· At blive en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads i vækst.

· Gode ansættelsesvilkår, herunder en god pensions- og sundhedsordning.

· 4 dages arbejdsuge og betalt frokostpause.

· Hyggelige kontorfaciliteter i hjertet af Holbæk, tæt på stationen.

· Løn ift. kvalifikationer.

· En arbejdsplads med en uformel tone, fokus på respekt for hinanden og et stærkt fællesskab.

· Mulighed for hjemmearbejde.

KONTAKT

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationsansvarlig Tine Krægpøth på telefon 61 67 22 48 eller på mail: [email protected].

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.densocialfaglige.dk

Ansøgning, CV og evt. anbefalinger uploades via link.

Det er et krav, at du har kørekort til bil samt at du kan fremvise tilfredsstillende børne– og straffeattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Holbæk
  • Fredag den 15. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1