Presse- og kommunikationsmedarbejder til Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du initiativrig og god til at kommunikere såvel internt som eksternt?
Trives du med at holde mange bolde i luften? Som presse- og kommunikationsmedarbejder hos os, får du en stilling, hvor du kan anvende din store faglighed og empatisk tilgang til mennesker.

Om os

I Operationssektionen (S3) falder vores opgaver hovedsagligt inden for koordination og planlægning i forhold til udsendelse af styrkebidrag, kontaktvirksomhed til udsendte enheder og enkeltpersoner, udarbejdelse af direktiver og befalinger, herunder løbende koordination med øvrige myndigheder og styrelser ved og uden for garnisonen. Endeligt er stabens interne og eksterne kommunikationsopgave ligeledes forankret i S3.

Vi har dermed en bred portefølje af opgaver, der fordrer, at du kan arbejde selvstændigt med såvel større som mindre planlægnings- og sagsbehandlingsopgaver.

I krise og krig vil de primære opgaver være planlægning og gennemførelse af de operative planlægningsarbejder. Dette, afhængig af situationen, samtidigt med løsning af de normale driftsmæssige opgaver. Vi stiller derfor store krav til forandringsparathed og evnen til at håndtere flere forskelligartede sager samtidigt.

Du får indflydelse på stabens udvikling af operative planer og dertil hørende uddannelse.
Du får en central rolle i stabens støtte til enheder i internationale missioner. Ligeledes vil du kunne få en rolle i koordination og indsættelse af enheder i nationale opgaver.

Du bliver en del af kontaktofficersteamet i Regimentets krisestab, og vi er en dynamisk og fleksibel sektion bestående af dygtige og engagerede kollegaer. Vi leverer kontinuerligt i et godt arbejdsklima, hvor samarbejde og frihed under ansvar i opgaveløsningen er i fokus.

Om stillingen

Du bliver primært ansvarlig for regimentets presse- og informationstjeneste, herunder både den interne og eksterne kommunikation.
Den interne kommunikation er primært med enheder og elementer om udnyttelse af samtlige platforme, policy og planer.
I den eksterne kommunikation har du en god kontakt til presse og medier, herunder udarbejdelse af policy og brug af talsmænd.
Du er aktivt opsøgende i hele processen inkl. fremskaffelse af informationer, nyheder og historier for Regimentet, efterfulgt af bearbejdning og distribution af relevante emner og historier på relevante platforme og medier.
Du har intet personel underlagt, men er i det daglige faglig leder for kommunikationselementet.

Målet med presse- og informationsvirket er, at Jydske Dragonregiment fortsat vil fremstå som en positiv, levende, interessant og ansvarlig militær virksomhed – i nærområdet og gerne på landsplan.

Sekundært er du en del af det team, der varetager kontaktvirksomheden til regimentets enheder og enkeltpersoner udsendt i internationale operationer. Efter koordination med kontaktofficeren varetager du her opgaver omkring kontaktarrangementer bl.a. for pårørende og opgaver i forbindelse med særlige hændelser.

Om dig

Du er enten uddannet journalist eller har anden relevant akademisk videregående uddannelse indenfor kommunikation eller samfundsvidenskab.
Du har erfaring med presse- og informationsarbejde fra tidligere jobs og har en faglighed, der opfylder stillingens formål og indhold. Kendskab til Forsvaret og gerne Hæren, er ønskeligt, men ikke et krav. Alternativt har du et godt kendskab til Forsvaret og gerne Hæren som virksomhed, og er i stand til at tilegne dig de kompetencer, der efterspørges i stillingen.
Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale. Du besidder gode IT færdigheder og analytiske anlæg. Du har lyst til, og kreative evner til, at bearbejde og kontrollere tekst, billede og sammenhængen her imellem.
Du fremstiller ikke policy, men bidrager til udvikling af det eksisterende.

Du har gode samarbejdsevner, du er analytisk stærk, tager initiativ og du trives med at tage ansvar og selvstændigt løse komplekse opgaver.
Du besidder en høj grad af faglighed, og du kan bevare overblikket i hektiske situationer samtidig med, at du har blik for detaljen.

Du er løsningsorienteret og har samtidig forståelse for, at Regimentet løser opgaver og indgår i en større sammenhæng.
Du er imødekommende og hjælpsom over for såvel enhederne på Dragonkasernen, som i den daglige støtte til den øvrige stab.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst og har mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer. Der er også knyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning til stillingen.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Kim Brogaard på tlf. +45 728 24540 eller via mail: [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anne-Marie Halle Platou på tlf. 7281 9112.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at dokumenter kun kan vedhæftes som PDF-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist er 1. juni 2022
Stillingen ønskes besat den 1. august 2022 eller snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Holstebro
  • Onsdag den 01. juni 2022

Lignende jobs

  • Salg – Tekstil

    Salgsassistentelev til Textil/SportDu er det første kunderne møder ude i varehusene og butikkerne. Du kender det sikkert godt – som kunde mærker man hurtigt forskellen på en medarbejder, der er ser..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info
  • Salg – Tekstil

    Servicemedarbejder under 18 år til textilafdelingenVil du ha’ et job, der passer ind i din hverdag? Hvor du let kan bytte vagter? Og hvor du kan tage ekstra arbejde, hvis du vil tjene mere? Alt sam..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info
  • Copywriter (unpaid)

    Copywriter (unpaid) GreenCarLane Remote Internship Salary Unpaid We're looking to further progress the endeavour.We are n..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Er du vores nye kommunikationspraktikant med grafi...

    Praktikant i [xxxxx]Hos [xxxxx] får du muligheden for at dykke ned i spændende udfordringer inden for grafisk udvikling og kommunikation. Som praktikant vil du være en del af et team af erfarne m..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 2
9. oktober 2024 2
8. oktober 2024 2
7. oktober 2024 2
6. oktober 2024 2
5. oktober 2024 2