Kompetent kommunikationsmedarbejder søges til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du styr på digital kommunikation? Og har du lyst til både drift og udvikling? Udlændinge- og Integrationsministeriet søger en skarp og samarbejdsorienteret kommunikationsmedarbejder til presseteamet i Ministersekretariatet.

Lidt om alt det vi tilbyder
Du bliver en del af presseenheden, der foruden kommunikationsmedarbejderen består af en pressechef og tre presserådgivere. Presseenheden er en del af Ministersekretariatet med i alt 18 kollegaer, der servicerer departementschefen og ministeren.

På ministergangen, hvor presseenheden holder til, er der garanti for højt humør og stor holdånd hver eneste dag. Næsten lige så ofte er der garanti for fart over feltet og mange bolde i luften. Vi tilbyder en meget udadvendt stilling, der bringer dig i kontakt med mange forskellige mennesker både rundt om i ministeriet, vores styrelser og hos vores eksterne samarbejdspartnere.

En af dine hovedopgaver som kommunikationsmedarbejder hos os bliver at udvikle og vedligeholde uim.dk. Vi er i gang med at re-designe mange af vores hjemmesider, og disse går i luften i efteråret 2021. Du skal lede projektet sikkert i land, og du bliver på den måde både projektleder på hjemmesideprojektet og tovholder for en gruppe af koncernens kommunikations­folk. Efterfølgende vil du stå for driften i samarbejde med vores tekniske leverandør.

Desuden går vi med tanker om at give vores koncernintranet et skud ny energi. Udover at stå for driften og bidrage med indhold til siden, vil du derfor også komme til at stå i spidsen for et opgraderingsarbejde, når implementeringen af den nye hjemmeside er nogenlunde sikkert i havn.

Du vil også blive involveret i ministeriets tilstedeværelse på sociale medier, ligesom du kommer til at være projektleder og tovholder på diverse kommunikationsprojekter. Dine kompetencer vil være med til at forme stillingen, så hvis du f.eks. har erfaring som videojournalist og måske endda kan klippe lidt i Premier Pro, kan du også hjælpe med at øge videoindholdet på vores interne og eksterne platforme. Det kan også være, at du bringer noget helt andet til bordet, som vi slet ikke vidste, vi havde brug for.

I dit daglige arbejde vil du referere til pressechefen. Din personaleansvarlige leder bliver kontorchefen for Ministersekretariatet.

I Ministersekretariatet har vi en uformel omgangstone og vægter et godt kollegialt sammenhold. Vi har forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver – men lægger alle vægt på sparring og idéudveksling med henblik på at kvalificere vores beslutningsgrundlag. Vi har travlt, men vi passer på hinanden og har også tid til socialt samvær.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.comm. eller lign., men det kan også være, at du i mindst lige så høj grad er kvalificeret til jobbet qua relevant erfaring på området. Du har lyst til at arbejde med kommunikation i et ministerium med stor offentlig bevågenhed. Og du er klar på et stærkt samarbejde med folk, der har en helt anden faglighed end dig.

Vi forestiller os ikke, at du nødvendigvis er programmeringsekspert eller webudvikler, men basalt kendskab til og interesse for CMS-systemer ville bestemt ikke skade. Har du et blik for det visuelle og en indre grafiker gemt i dig, vil det heller ikke ligge dig til last.

Derudover forventer vi, at du:

  • er velbevandret i god digital myndighedskommunikation og har styr på kanaler, digitale redskaber, målgrupper og tilgængelighed
  • skriver godt, fejlfrit og interessant og kan formidle kompliceret stof på en letforståelig måde
  • har god forståelse for sociale medier
  • arbejder effektivt, struktureret og resultatorienteret
  • er udadvendt, serviceminded og kreativ
  • er i stand til at udvise selvstændigt initiativ og er indstillet på at kaste dig over mange forskellige typer opgaver

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte pressechef Pelle Dam på tlf. 61 98 32 80 (send en sms, hvis du ikke kommer igennem) eller e-mail [email protected].

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K

Lignende jobs

  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Vores nuværende student har fået en flot praktikplads i Washington DC. Derfor søger vi en ny student, der kan understøtte DI Vands arbejde – og den danske styrkeposition på vand. Baggrund. Over hele verden er mennesker udfordret af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i København V

    Fri kontakt
    Har du flair for medlemskommunikation og markedsføring og lyst til at arbejde med alt fra sociale medier til nyhedsbreve, annoncering og planlægning af møder og events? Så er du måske den student, vi søger til vores branchesekretariat for godstransport. Om os.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du lov til at tage et stort ansvar og arbejde med en bred vifte af opgaver, som du får stor indflydelse på. Du kommer til at understøtte forretningsudviklingen og .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Dragør

    UngDragør søger en engageret og dedikeret deltidsmedarbejder på 21 timer pr. uge til at skabe et stærkt ungedemokrati og styrke de unges medborgerskab og indflydelse i byen samt fortælle de mange g..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0