Pressechef til Fødevareministeriet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du styr på pressehåndtering og strategi? Har du lyst til at arbejde tæt på ministeren på et område, hvor meningerne er mange og presset stort i en til tider hektisk hverdag? Så er du måske Fødevareministeriets nye pressechef.

Som pressechef vil du få en nøglerolle i formidlingen af de store udfordringer i samfundet. Du kommer til at arbejde helt tæt på fødevareministeren og få stor indflydelse på ministeriets arbejde med de mange politiske aktører og interessenter på området.

Ministeriet spiller en afgørende rolle i at bekæmpe klimaforandringer, løse udfordringerne for fiskeriet, øge dansk eksport til udlandet, udbrede danskernes kendskab til kostrådene og sikre, at madspildet i mindre grad ender i skraldespanden, og i højere grad kommer på dagsordenen.

Som pressechef skal du sikre formidlingen af ministerens ambitioner, og du kommer til at være en central figur i opbygningen af den strategiske planlægning af pressehåndtering og nyhedsformidlingen.

Kvalifikationer/kompetencer
Vi forventer, at du
  • Har en uddannelse som journalist eller en samfunds-/kommunikationsfaglig kandidatuddannelse.
  • Har flere års erfaring med pressehåndtering og gerne fra centraladministrationen eller organisationsverdenen, eller har flere års erfaring som journalist og gerne fra den politiske verden.
  • Er vant til at arbejde med kolleger med forskellige fagligheder.
  • Har en god organisatorisk sans og er en udpræget holdspiller, der kan sætte retning og bidrage til godt humør i presseteamet.


Det er vigtigt, at du har politisk tæft og blik for strategisk planlægning af presseindsatsen. Vi går op i at formidle nyheder på alle vores platforme, så det skal ligge på rygraden. Og så skal du være indstillet på en travl og uforudsigelig hverdag i hjertet af den politiske verden, hvor der sjældent er to dage, som ligner hinanden.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i kernen af et ministerium, hvis sager ofte sætter den politiske dagsorden, og som står centralt i forhold til den grønne omstilling. På det personlige plan tilbyder vi gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer.

Fødevareministeriets medarbejdere karakteriseres ved, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Vi tror på, at høj faglighed kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Om stillingen
Stillingen som pressechef er placeret i vores Policy- og Ministersekretariat, som varetager presse, kommunikation, minister- og ledelsesbetjening, og du vil referere til den ene kontorchef for Policy- og Ministersekretariatet.

Du vil få faglig ledelse af presseteamets tre presserådgivere og dermed en vigtig opgave med faglig sparring og kvalitetssikring af presseteamets opgavevaretagelse.

Dine nærmeste kolleger vil ud over presserådgiverne være kolleger, der arbejder med sociale medier, strategisk kommunikation og taleskrivning, og dermed sammen med presseteamet har ansvaret for ministeriets kommunikation på alle platforme og i alle formater.

Som pressechef vil du også komme til at arbejde tæt sammen med departementets politiske kontorer og med vores styrelser (Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen). Det er derfor vigtigt med gode samarbejdsevner, og at du formår at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere i hele ministeriet.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademiker- organisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten) eller den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (Journalistoverenskomsten). Herudover kan der forhandles individuelt tillæg afhængig af kvalifikationer. Til stillingen som pressechef er knyttet et pensionsgivende funktionstillæg.
Funktionstillægget udgør kr.51.800 årligt i grundbeløb marts 2012 svarende til kr. 4.895,55 månedligt i aktuelt niveau april 2022.

Du kommer til at indgå i departementets pressevagtordning sammen med presserådgiverne. Der ydes en ikke-pensionsgivende engangsydelse pr. vagt.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Fødevareministeriets departement, Slotsholmsgade 12, 1216, KøbenhavnK.

Stillingen er til besættelse med tiltræden snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte kontorchef Magnus Ulveman på 20 55 71 41.

Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte teamleder i Koncern HR Cebina Westergaard på 25 37 76 82.

Du kan læse mere om Fødevareministeriet på www.fvm.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest søndag den 20. februar 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8. Indkaldes du til samtale, vil du hjemme aftenen forinden skulle løse en opgave af en times varighed.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 20. februar 2022

Lignende jobs

  • Kommunikations- og marketingchef

    Fri kontakt
    Vi søger en kommunikations- og marketingchef til at stå i spidsen for et team af 4 dygtige og engagerede medarbejdere. Herudover bliver du en del af virksomhed på ca. 600 medarbejdere fordelt i hele landet, og hvor omgangstonen er uformel og direkte – både overfor kunder og kollegaer.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Looking for your next opportunity? Join us as a Co...

    Looking for your next opportunity? Join us as a Communications Specialist at [xxxxx]! Corporate Communications and Branding Do you love crafting stories that matter and get e..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Studentermedhjælper til tekstforfatning i CRM

    I vores team har vi ansvaret for, at 3’s kunder får en sammenhængende kundeoplevelse, når vi kommunikerer med dem. Vi stræber hele tiden efter at blive bedre og optimere den kontakt, vi har med kun..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skarp og selvkørende kommunikationsrådgiver til [x...

    Har du flere års erfaring med kommunikation, journalistik og andre aktiviteter, der skaber engagement, synlighed og donationer? Drømmer du om at skabe reel forandring for mennesker i nød? Så skal d..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1