Vikarstilling: Barselsvikariat: Vi søger en konsulent til kommunikation og PR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - København NV

Er du en passioneret historiehaj? Både når det gælder de bløde og de hårde historier? Er din rygsæk fyldt med gode, kommunikative værktøjer? Så er det måske dig, Ungdommens Røde Kors (URK) er på udkig efter!

Som barselsvikar står du for den daglige drift af vores sociale medier, hjemmeside, PR- og presseindsats, nyhedsbreve og lignende. Her vil du arbejde sammen med vores digitale kommunikationskonsulent og vores studentermedhjælper.

Desuden får du ansvar for særlige kommunikative opgaver og leverancer knyttet til bestemte af vores sociale aktiviteter og bevillinger fra fonde. Det vil sige opgaver af mere operationel karakter, der skal bidrage til driften af den enkelte aktivitet og fx kan være skriftligt materiale til samarbejdspartnere, rekruttering af frivillige eller indhold til flyers/brochurer.

Indenfor begge områder vil vi forsøge at samle en række afgrænsede opgaver og projekter, der kan løses i ansættelsesperioden.

Derudover indeholder vikariatet også en række ad hoc kommunikationsopgaver indenfor området erhvervsfundraising, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores konsulent for partnerskaber.

Dine overordnede ansvarsområder bliver blandt andet

  • Opdyrke stærke fortællinger fra URK’s sociale og ungedrevne aktiviteter samt producere og versionere engagerende indhold til vores forskellige kanaler samt til samarbejdspartnere og frivillige
  • Vedligeholdelse af hjemmeside
  • Styre URK’s reaktive og proaktive pressearbejde
  • Kommunikationsopgaver ifm. med bestemte aktiviteter og bevillinger
  • Kommunikationsopgaver i forbindelse med erhvervsfundraising
  • Sparring til frivillige med lokale kommunikationsbehov

Eksempler på afgrænsede projekter/opgaver

  • Proaktiv presseindsats i forbindelse med vores 22 ferielejre i Danmark
  • Forberede og eksekvere indhold til skolestart (lektiehjælp, samtaletilbud, workshops på skoler)
  • Kommunikere om genåbning af vores sociale aktiviteter til frivillige, deltagere og offentlighed
  • Evt. konkrete SEO-opgaver

Afhængigt af kommunikationsopgavens omfang og formål er det din opgave at opdyrke og producere historierne og indholdet – samt rådgive vores ansatte og frivillige i deres kommunikationsindsatser. Du vil også have dine egne projekter, som du er ansvarlig for.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden kommunikationskonsulent (som er mere marketing-orienteret) om redaktionsplan og indholdsproduktion og med vores konsulent for kommercielle partnerskaber om erhvervsfundraising. Derfor forventer vi, at du har erfaring med PR- og pressearbejde, og at du selvstændigt kan varetage opgaverne indenfor din faglighed.

Din profil – fagligt og personligt

  • Du har en udadvendt, overbevisende og handlekraftig personlighed og lader dig ikke gå på af en kritisk journalist. Du har stor erfaring med opsøgende PR og branding. Du ved, hvad der skal til for at positionere URK’s mærkesager i pressen og er god til at briefe og spotte de bedste talspersoner.
  • Du tænder både på at fundraise og på at give en stemme til de udsatte børn og unge, som sjældent bliver hørt (bl.a. ift. stigende mistrivsel blandt børn og unge og isolation af udsatte børn og unge).
  • Du er nysgerrig og har næse for at opdyrke de gode historier og skrive dem hurtigt og skarpt. Både person- og tendenshistorier, der mobiliserer frivillige og donorer.
  • Du er i det hele taget hamrende dygtig til at fortælle historier og skrive i alle formater – lige fra det ultrakorte slogan til det længere indlæg. Du bevæger dig ubesværet på tværs af kanaler – både sociale medier og andre kampagneplatforme (egne, betalte og fortjente medier).
  • Du har et udpræget talent for tværfagligt samarbejde – også på tværs af geografi. Derfor stortrives du med et mix af meget forskellige kollegaer og samarbejdspartnere – med meget forskellige kommunikationskompetencer. Du sætter også stor pris på en afvekslende hverdag.
  • Erfaring med produktion af grafik og/eller video er en fordel.
  • Erfaring med annoncering på sociale medier er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har kommunikationsbaggrund og relevant faglig uddannelse.

Vi tilbyder

Et meningsfyldt arbejde med masser af udfordringer og ansvar samt et godt, humoristisk og ungt arbejdsmiljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Du bliver en del af en kompetent og kreativ kommunikations- og fundraisingafdeling, der spænder vidt og arbejder tæt sammen.

Stillingen er på 37 timer og er placeret på URK’s sekretariat på Hejrevej 30 i København NV.

Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med lønindplacering efter anciennitet.

Deadline for ansøgningen er 12. april. Ansættelsesperioden løber fra 24. maj til 3. september.

Ansøgningen skal sendes gennem vores rekrutteringssystem. Vi modtager ikke ansøgninger gennem andre kanaler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest og derved giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og fundraisingchef, Line Holten Sichmann, helst på mail ([email protected]). Alternativt på tlf. (42 72 82 99).

Om Ungdommens Røde Kors

  • URK er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der udfører det meste af organisationens børne- og ungdomsarbejde i Danmark og i verden.
  • URK har ca. 200 frivillig- og ungedrevne sociale aktiviteter rundt om i hele Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner og i fængsler.
  • URK har 30 frivilligdrevne lokalafdelinger og engagerer cirka 3.000 frivillige. Sammen med vores mange gode samarbejdspartnere er de med til at styrke 10.000 børn og unges selvværd og sociale relationer.
  • URK har projekter i 11 lande udenfor Danmark i Østeuropa, Mellemøsten og Afrika.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København NV

Lignende jobs

  • DI Produktion søger kommunikationsstuderende

    Fri kontakt
    Vil du være med til at sætte danske produktionsvirksomheder på dagsordenen via spændende artikler og indslag på de sociale medier, og har du en skarp pen og interesse for dansk erhvervsliv? Så er stillingen som kommunikationsstudent i DI Produktion lige noget for dig! Hvem er vi?
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggr...

    Fri kontakt
    DI Global Talent & International Services søger ny studentermedarbejder med stærk kommunikationsbaggrund. Er du skarp til at skrive og har lyst til at blive en del af et dynamisk team, der hjælper danske virksomheder med at ansætte og støtte internationale medarbejdere? Så er det dig, vi leder efter!
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Ny kommunikationspartner med strategisk tæft og ek...

    Fri kontakt
    Vi søger en dygtig og erfaren kommunikationspartner til DI Fødevarer, der tænker det samme som os: Hvad er egentlig vigtigere end mad? Hvis du også er skarp til at sætte strøm til både strategier, presse og medlemskommunikation – så håber vi, du søger stillingen.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Redaktør for sociale medier på P3

    Har du betydelig erfaring med at lave indhold til sociale medier? Er du [xxxxx]iftsikker og virkelig god i samarbejder på tværs af teams? Så har P3 måske dit [xxxxx]ømmejob.På P3 tager vi sociale med..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København NV over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
27. december 2024 2
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 3
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 3
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 1