Er du studerende, en skarp kommunikatør og har politisk tæft?

Dansk Industri, Studiejob - København V

Få yderligere info om stillingen
Vores nuværende student har fået en flot praktikplads i Washington DC. Derfor søger vi en ny student, der kan understøtte DI Vands arbejde – og den danske styrkeposition på vand.

Baggrund


Over hele verden er mennesker udfordret af for lidt vand, urent vand eller for meget vand i form af oversvømmelser. Udfordringerne bliver forværret af klimakrisen, befolkningsvækst og stigende ulighed. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Ifølge FN udledes 80 pct. af verdens spildevand uden nødvendig rensning og i 2025 vil halvdelen af klodens befolkning leve i områder med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder, lange tørkeperioder og urent drikkevand.

Samtidig har Danmark løsningerne til mange af disse udfordringer: Vandområdet er en dansk, men ofte overset grøn styrkeposition. Vi har den højeste eksport af vandteknologi pr. indbygger i Europa og tilsvarende flest patenter pr. indbygger i Europa. Men vi er pressede. Vores eksport er stagnerende og vi bliver overhalet på antal nye patenter. Verden kalder på vandløsninger – og det har man fundet ud af andre steder i verden.

DI Vand


Vi har derfor brug for dig til at hjælpe med at fastholde, udvikle og styrke den danske vandsektors position i Denmark, EU og internationalt.

Med udgangspunktet i Dansk Industri er DI Vand det fælles talerør på vand på tværs af teknologiproducenter, rådgivere, forsyninger, entreprenører og andre, der ønsker at løfte vandområdet.

Du kommer til at understøtte DI Vands arbejde på tværs af eksport, regulering og rammevilkår samt forskning og udvikling. Vi søger derfor en studentermedarbejder med engagement, der forstår at kommunikere på tværs af hjemmeside, nyhedsbrev, SoMe og traditionelle medier, og som samtidig har næse for at afkode det politiske landskab. Det forventes, at du kan tage styring på en række mindre projekter og aktiviteter.

Det kan du forvente af os:


Du bliver en del af et kontormiljø med en uformel omgangstone i Danmarks største og internationale erhvervsorganisation, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet.

Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med resten af teamet i DI Vand der består af en chef, en konsulent og en sekretær, og ofte med kolleger i andre dele af huset.

Jobbet kan give dig en række udfordrende opgaver, hvor du selv kan drive projekter og sætte dit aftryk på arbejdet for den danske vandsektor, herunder bl.a.:

  • Tage del i at skrive nyheder til web, sociale medier og nyhedsbreve til DI Vands medlemmer.
  • Kommunikation af branchens dagsordener til både medlemmer, politikere og den brede offentlighed gennem indlæg m.m.
  • Grafiske opgaver til præsentationer, arrangementer, publikationer mv.
  • Analyse- og researchopgaver, hvorfor det er en fordel at have interesse for tal og statistikker.
  • Hjælp ved arrangementer og andre ad hoc opgaver.

Som ansat i DI får du ligeledes mulighed for en lang række medarbejderfordele herunder kollegiale arrangementer, rabatordning hos diverse medlemsvirksomheder, personaleforeninger indenfor bl.a. sport, kunst og vin og ikke mindst frokost i måske Danmarks bedste kantine med panorama udsigt over København.

Om dig


Du er i gang med en videregående uddannelse inden for statskundskab, økonomi eller lignende og har gerne mindst to år tilbage af uddannelsen.

  • Du er vant til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt.
  • Du har politisk interesse og forstår dig på dansk og europæisk politik.
  • Måske er eller har du været politisk aktiv; kan også være du har været i praktik eller læst i udlandet.
  • Du har gode sociale egenskaber, et godt humør og et ret stort servicegen.
  • Du er interesseret i bæredygtighed og vandets rolle globalt.
  • Du er selvstændig, har gå-på-mod og tager initiativ.

Praktisk


Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Tiltrædelse vil være i start august.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte politisk konsulent Jakob Faber Hartig på 2855 6699/ [email protected] eller Chef for DI Vand Mads Helleberg Dorff på 3377 3034/ [email protected]

Send din ansøgning, karakterudskrift og CV via ansøgningsknappen snarest muligt og senest den 7. august 2024. Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Få yderligere info og kontakt på Dansk Industri's hjemmeside: klik her......
Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer 18.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser - både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 19.06.2024
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København V

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
25. juni 2024 1
24. juni 2024 2
23. juni 2024 2
22. juni 2024 2
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 2
15. juni 2024 2
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1