Ph.d.-stipendier inden for multimodal socialsemiotik og sundhedskommunikation med fokus på seksuel sundhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation, Syddansk Universitet er to ph.d.-stipendier inden for multimodal socialsemiotik og sundhedskommunikation med fokus på seksuel sundhed til besættelse pr. 1. november 2023 eller snarest herefter.

Stipendierne er knyttet til projektet “Uvidenhed og ulighed i seksuel sundhed – adresseret fra et multimodalt kommunikativt perspektiv”, der er finansieret af VELUX FONDEN. På trods af Danmarks omdømme som et oplyst og lige samfund sår nyere forskning og rapporter tvivl om, i hvilket omfang dette gælder seksuel sundhed. Viden, holdninger og adfærd afspejles i og formes af kommunikation. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan seksuel sundhed bliver kommunikeret til og af unge (fra pubertet til ungt voksenliv) og ældre (fra midt i livet). Med afsæt i multimodal socialsemiotisk diskursanalyse analyseres sprog, billeder, video osv. i informationsmaterialer, på websites, sociale medier m.m. for at få indblik i, hvordan sundhedsfaglige organisationer og kommunikatører, medier og private borgere kommunikerer om sex, køn, diversitet, prævention, kønssygdomme, samtykke og overgangsalder. Projektet tilstræber at skabe grundlag for klar kommunikation, der kan modvirke tabuer og øge viden og lighed inden for seksuel sundhed i Danmark.

Ph.d.-projekt 1: Kommunikation om samtykke til og blandt unge

Med #MeToo-bevægelsen og den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning fra 2020 har definitionen og mulige fortolkninger af ordet samtykke i en dansk kontekstfået en central juridisk funktion i forhold til at skelne mellem sex og voldtægt. Undersøgelser viser imidlertid, at der især blandt unge hersker tvivl om, hvad samtykke indebærer, og hvordan det udtrykkes. Dette medfører usikkerhed i forhold til både andres og egne grænser i seksuelle relationer.

Den foretrukne ansøger skal udforske, hvordan begrebet samtykke kommunikeres multimodalt på tværs af kontekster: hvordan det defineres i lovgivningen, hvordan det drøftes i offentlige debatter, hvordan det formidles til unge af organisationer, der beskæftiger sig med seksuel sundhed, og hvordan unge selv kommunikerer om emnet på sociale medier. Ansøgeren forventes at anvende en multimodal diskursanalytisk tilgang i sin undersøgelse af, hvordan de juridiske begreber samtykke og voldtægt kommer til udtryk dels i den offentlige debat fx gennem traditionelle medier såvel som sociale medier, og dels i foldere, videoer, plakater, websites, osv., der informerer unge om, hvad samtykke er, hvordan det udtrykkes, og hvor dets grænser går.

Ph.d.-projekt 2: Overgangsalderens diskurser
Overgangsalder forstås i dette projekt som den periode i de flestes kvinders liv, hvor menstruationen ophører samt en periode op til og efter dette ('menopause'). Selvom overgangsalderen er en vigtig livsændrende periode i mange kvinders liv med betydelige fysiologiske og psykologiske ændringer, betragtes fænomenet generelt som en privat sag i Danmark, hvor det stadig er omgærdet af stereotyper og tabuer. Emnet er således relevant fra et seksuelt sundhedsperspektiv og berører samtidig emner såsom aldersdiskrimination og ulighed mellem kønnene fx på arbejdspladsen.

Den foretrukne ansøger skal udforske multimodale diskurser om overgangsalder i det offentlige rum, herunder offentlige sundhedsinformationsmaterialer, kommunikation i traditionelle medier, på websites, sociale medier, magasiner og selvhjælpsbøger. Ansøgeren forventes at anvende en multimodal diskursanalytisk tilgang i sin undersøgelse af data og kan inddrage sammenligninger med fx Storbritannien, hvor stigende momentum i den offentlige diskurs om emnet har belyst systemisk ulighed og bidraget til ændringer inden for lovgivning og sundhedsvæsen samt øget bevidsthed om overgangsalder i det offentlige rum.

De foretrukne kandidater vil blive en del af det internationalt anerkendte forskningscenter Centre for Multimodal Communication ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation og forventes at indgå aktivt i samarbejdet med de øvrige projektdeltagere i det overordnede projekt, som ph.d.-projekterne er en del af.

Ansøgere skal have en kandidatgrad i sprog eller kommunikation og skal kunne anvende multimodal socialsemiotisk diskursanalyse (og/eller systemisk-funktionel lingvistik) eller anskueliggøre, hvorledes de vil kunne tilegne sig denne tilgang inden for en kort tidsramme. Ph.d.-projektet kan efter ansøgers ønske skrives på dansk eller engelsk, men da projektets datamateriale er på dansk, skal ansøgere kunne læse og forstå dansk på højt niveau.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektleder, lektor Nina Nørgaard [email protected] eller institutleder Per Krogh Hansen [email protected].

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansættelsen som ph.d.-stipendiat er tre årig og ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af perioden. Stillingsindehaveren må ikke påtage sig andet lønnet arbejde under ansættelsen.

Ansættelse som ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 28. juni 2019 om overenskomst for Akademikere i staten - bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiat, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2019.

Kvalifikationskravet er en relevant, afsluttet kandidateksamen med gode resultater ved ansøgningsfristen.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Særligt ph.d.-ansøgningsskema, der findes her
  • CV
  • Projektbeskrivelse på max. 5 sider
  • Eksamensbeviser
  • Op til 2 af de mest relevante publikationer. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation. Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring som en del af den pågældende pdf-fil

Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil blive bedømt. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.

Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Vi modtager ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede. Såfremt du har mere end en fil til hvert felt skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil.

Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at shortliste ansøgere, hvorfor ikke-shortlistede ansøgere ikke vil modtage en bedømmelse.

Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Hver ansøger vil modtage den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst "Vejledning for ansøgere", inden der søges.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du finder yderligere information om ph.d.-uddannelserne ved Humaniora her


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Odense M
  • Fredag den 01. september 2023

Lignende jobs

  • HR- & kommunikationschef

    HR- & kommunikationschef Få HR til at ”leve” i hele organisationen – fra ledelsessparring til hands-on opgaver Med reference til virksomhedens COO bliver du en del af ledergruppen og får et s..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Content Creator til [xxxxx] [xxxxx]

    Er du en passioneret skribent, dygtig grafisk og har interesse for lokal kultur, begivenheder og madoplevelser i Odense? Har du erfaring med at administrere sociale medier og evnen til at skabe eng..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Odense SØ
    Få mere info
  • Redaktør til [xxxxx] Echo

    Bliv redaktør på [xxxxx] Echo – sæt dagsordenen for den unge målgruppe. Er du en idérig og kreativ formidler? Og er du samtidig passioneret omkring sociale medier og nyheder til unge? Så er du..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Odense
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder

    Kommunikationsmedarbejder 1000 historier at fortælle – med din hjælp? I HK Midt har vi 1000 gode historier, vi gerne vil dele med vores medlemmer. Lige nu mangler vi en alsidig kollega me..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Odense M over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1