Kommunikationskonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vil du være med til at sikre, at grundskolelever, kursister og virksomheder kan vælge uddannelse eller kursus ud fra et nuanceret og oplyst grundlag? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en kommunikationskonsulent, som har den faglige værktøjskasse i orden, og som forstår at arbejde bredt med forskellige kommunikations- og markedsføringsopgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolens kommunikationschef med opgaver som for eksempel:

  • udvikling og implementering af kommunikations- og markedsføringsstrategier/planer i overensstemmelse med skolens mål og visioner
  • sikre udvikling, flow og sammenhæng i initiativer og kampagner rettet mod skolens målgrupper
  • finde og formidle den gode historie på skolens forskellige platforme og til eksterne medier
  • udvikling og drift af skolens hjemmeside (rhs.dk) og sociale medier.

Om os
På Roskilde Handelsskole møder du elever fra Handelsgymnasiet og de merkantile erhvervsuddannelser eud og eux samt kursister og virksomheder, som er på efteruddannelse. I alt cirka 1500 årselever, som alle har til huse på Bakkesvinget 67 i Roskilde.

Fagligheden på uddannelserne understøttes af et attraktivt studiemiljø, som både rummer faciliteter som fx kantine, sportsbaner- og haller samt en lang række sociale og sportslige arrangementer på tværs af årgange og uddannelser.

Du bliver en del af skolens Fællesadministration, som består af specialistfunktioner inden for blandt andet studieadministration, elevrådgivning, it og bygningsdrift. Fælles-administrationen samarbejder tæt på tværs af funktioner, og sikrer kvalitet i både drifts- og udviklingsopgaver.

Vi tilbyder et fagligt udfordrende job blandt gode kollegaer på en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.

Din profil
Vi forventer, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation/markedsføring
  • minimum fem års erfaring fra en lignende stilling
  • erfaring med at skabe indhold på sociale medier, herunder foto og video
  • erfaring med CMS-platformen Umbraco og e-mail marketingsoftwaren Mailchimp (en fordel)
  • kendskab til InDesign, Photoshop og Illustrator (en fordel).

Som person forventer vi, at du:

  • trives med at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • kan navigere på alle niveauer i en organisation
  • kan styre projekter sikkert i mål inden for de aftalte rammer
  • arbejder struktureret med blik for de afgørende detaljer
  • trives med en høj grad af selvledelse
  • er udadvendt og klar på at gå ud blandt eleverne for at formidle den gode historie.

Tiltrædelse
1. februar 2022.

Ansøgningsfrist
7. december 2021. Samtaler afholdes i uge 49 og 50.

Ansøgning og cv samt evt. anden relevant dokumentation sendes til [email protected].

Alle interesserede ansøgere med den rette profil opfordres til at søge uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den pågældende organisation.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Marie Louise Breinholm Thiim på telefon 8852 3205.

Se mere om Roskilde Handelsskole på www.rhs.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Roskilde
  • Tirsdag den 07. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
18. november 2024 1