Udviklingskonsulent til Teknik, Miljø og Drift (bygningsdrift)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Sorø

Er du god til at gennemføre projekter fra start til slut, og er du super til at følge op? Kan du skabe struktur og overblik, og synes du, det er sjovt at arbejde med mange forskellige typer arbejdsopgaver på samme tid? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en udviklingskonsulent til en nyoprettet stilling i bygningsdriften, som er en afdeling under Teknik, Miljø og Drift (TMD). Da der er tale om en nyoprettet stilling, skal du selv være med til at skabe indholdet, men vigtigst er, at du både kan skabe struktur og forandring alt efter det konkrete behov. Du skal kunne formulere, gennemføre og afslutte nye projekter, og du skal kunne følge op. Du skal således være med hele vejen i de forandringer, som vi ønsker at skabe.

TMD-Bygningsdrift har først og fremmest fokus på ejendomsdrift og –service, og vi søger derfor en udviklingskonsulent til at understøtte de stadigt flere omstillings- og udviklingsaktiviteter, som vi samtidig ønsker at gennemføre. Du skal være generalist og kunne arbejde med ledelsesunderstøttelse i bred forstand. Opgaverne vil være mangeartede, og to arbejdsdage vil derfor sjældent være ens for dig. Dine arbejdsgaver kan den ene dag være at indsamle data om fx sygefravær, skabe struktur og overblik, mens de den næste dag kan være at være tovholder på udviklingsprojekter internt i afdelingen eller på anden vis skabe forandring. Samtidig med dette skal du fx hjælpe med at implementere et nyt it-system, skrive notater og beslutningsoplæg. Kommunikation både internt og eksternt vil være et vigtigt og dagligt redskab for dig i dit arbejde. Da du bliver den eneste udviklingskonsulent i afdelingen, vil din nærmeste sparringspartner være lederen af TMD-Bygningsdrift, som du samtidig refererer til.

I bygningsdriften vedligeholder vi Sorø Kommunes mange bygninger, og vi samarbejder bredt med alle kommunens afdelinger og institutioner. Samarbejder i Bygningsdrift, på tværs i Teknik, Miljø og Drift samt i resten af organisationen vil derfor fylde meget i dine arbejdsopgaver, hvor dine evner til at formidle og kommunikere med mange forskellige typer mennesker, som har mange forskellige arbejdsopgaver, baggrunde, uddannelser osv., vil være et vigtigt element. Du skal tage hånd om opgaverne fra A til Z – både de store og mere komplekse opgaver og de små, lavpraktiske og enkle opgaver.

Kvalifikationer
Vi lægger særlig vægt på, at du:
• fx er cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.soc., cand.mag. eller har en anden relevant uddannelse
• Kan planlægge, styre og sikre opfølgning på projekter.
• Kan implementere i bund og dermed skabe reelle forandringer.
• Kan skabe struktur og arbejde med data.
• Har gode formidlings -og kommunikationsevner.
• På samme tid har overblik og kan fange detaljerne.
• Tør tage ansvar og er fagligt ambitiøs.
• Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
• Er engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om os
Vi har kort vej fra idé til handling, vi har højt til loftet og frihed under ansvar. Organisatorisk vil du skulle arbejde i Bygningsdrift, som er en del af Teknik, Miljø og Drift. I Bygningsdrift er vi vant til at samarbejde på tværs af organisationen, og vi er gode til det. Du får 105 gode kolleger i Bygningsdrift, og samlet set er der 185 kolleger i Teknik, Miljø og Drift.

Vi ønsker at opnå de bedste effekter og resultater og arbejder på at skabe fleksible løsninger til gavn for kommunens borgere og ansatte. Vi har et godt arbejdsmiljø, en åben og ærlig dialog og en hyggelig og uformel stemning i afdelingen. Vi prioriterer, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Sorø Kommune på www.soroe.dk. Du er også velkommen til at kontakte Leder af Bygningsdrift Kim Nielsen på 57876315 eller [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 11. august 2021 kl. 23:59
Indkaldelse til samtale sker på mail fredag den 13. august. I mailen får du et link, hvor du selv kan booke tidspunkt til samtalen.
1. samtale afholdes onsdag den 18. august.
2. samtale afholdes mandag den 23. august.
Der indgår evt. en mindre test/opgave inden 1. samtale. Ansættelse er 1. oktober 2021.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Sorø
  • Onsdag den 11. august 2021

Lignende jobs

  • Kommunikationsmedarbejder i Ringsted

    Vi søger en kultur- og kommunikationsmedarbejder, der med base i drift af Ringsted Kulturhus også kan drive PR og kommunikation på tværs af to levende kulturinstitutioner.Ringsted Kulturhus er sa..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Hele Danmark

    Kommunikationsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i Hele Danmark
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Roskilde

    Du er nok uddannet inden for kommunikation, design, medievidenskab, visuel journalistik eller tilsvarende. Det er ikke nødvendigt at have stor viden eller erfaring med kunst og kultur – det vigtigs..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Holbæk

    You have an opportunity to be part of an exciting journey in a fast-growing organization with high ambitions offering rich potential for career development. At [xxxxx] we are currently .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1
12. juni 2024 1
11. juni 2024 1
10. juni 2024 1
9. juni 2024 1
8. juni 2024 1
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1
5. juni 2024 3