Sekretariatschef - Svendborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Har du erfaring med strategisk virksomhedskommunikation? Kan du levere intern kommunikation, som understøtter medarbejdernes engagement og arbejdsglæde, og kan du få de gode historier om DanPilot ud til de relevante målgrupper? Kan du tænke dig at være hovedansvarlig for den strategiske kommunikation i en virksomhed, der agerer i krydsfeltet mellem offentligt ejerskab og forretningsmæssig virksomhed, og hvor der er mange medarbejdere på vagt døgnet rundt alle årets dage i hele Danmark?

DanPilot er en lodsvirksomhed, der er kendt og anerkendt for at levere lodsninger af høj kvalitet, som skaber sikkerhed til søs og i havn. Vi søger en kommunikationsansvarlig, som forstår at understøtte og synliggøre DanPilots kerneopgaver gennem målrettede og forståelige budskaber til både medarbejdere og omverdenen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling og formulering af strategisk kommunikation både internt og eksternt
  • Pressehåndtering og sparring herom til ledelsen
  • Ansvarlig for intranettet – funktion, indhold og anvendelighed
  • Ansvarlig for udarbejdelse og kvalitetssikring af DanPilots visuelle udtryk, brug af billeder mv.
  • Sparringspartner ved udformning af virksomhedsrapportering, markedsføringsmateriale mv. (f.eks. layout af årsrapport, udarbejdelse af CSR-rapport mv.).

Du bliver en del af Direktionssekretariatet, der udover dig består af en sekretariatschef og en direktionssekretær, samt en studentermedhjælper, som du vil få ansvaret for. Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens ledelse, deltage i ledelsesmøder, strategiudvikling, rapportering mv. Du vil have arbejdssted på hovedkontoret i Svendborg. DanPilot har lodsstationer og aktiviteter placeret rundt i hele Danmark, så du må forvente rejseaktivitet. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort.

Vi forestiller os, at:

  • Du har en videregående uddannelse inden for kommunikation
  • Du har minimum 5 års erfaring med strategisk kommunikation, og er trænet i at yde sparring til ledelsen herom
  • Du har sans for funktionelt design f.eks. i forhold til at vedligeholde og udbygge DanPilots kommunikationsplatforme (hjemmeside, intranet, SoMe etc.)
  • Du kan arbejde selvstændigt og selv prioritere de vigtigste opgaver i en hektisk hverdag
  • Du er velformuleret på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som kollega skal du være åben og udadvendt. Du skal kunne arbejde på tværs i en virksomhed, hvor faggrænserne er stærke, men tonen er uformel. Du skal være godt kommunikerende og have et skarpt fokus på, at de rigtige historier fortælles på den rigtige måde. Du skal være robust, og du skal både kunne arbejde selvstændigt og samarbejde med kolleger i mange forskellige sammenhænge.

Tiltrædelse senest 1. marts 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår følger de til enhver tid gældende overenskomster og aftaler på statens område.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Rasmus Møller Madsen på tlf. nr. 4078 9798. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v. Vi opfordrer dig også til at besøge vores hjemmeside, hvor du finder yderligere oplysninger om DanPilots forretning.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne sin ansøgning snart. Sidste frist for modtagelse af ansøgninger er mandag den 20. januar 2020. Du søger stillingen via hjemmesiden www.danpilot.dk. Når du vedhæfter din ansøgning og CV mm., skal det ske som et samlet dokument. Du kan også vedhæfte CV som fil og kopiere ansøgningsteksten ind under punktet ansøgningstekst.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 og 5.

Om DanPilot

DanPilot er en Selvstændig Offentlig Virksomhed (SOV) med eget indtægtsgrundlag, ejet af Erhvervsministeriet og ledet af en professionel bestyrelse. DanPilot har ca. 300 ansatte og omsatte i 2018 for ca. 440 mio. kr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Svendborg
  • Mandag den 20. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1