Kommunikationsmedarbejder til SEF A/S

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Svendborg

Fagligt dygtig kommunikator med sans for den gode historie

Har du mere interesse i løbende stakeholderdialog end marketing? Har du sans for at spotte den gode historie internt, og få den fortalt i hele vores netværk og til vores kunder? Er du vant til at arbejde med mange forskellige medier og journalister, og ved hvordan de tænker? Og kunne du tænke dig at være med til at forme dit eget job i en velrenommeret lokal virksomhed, som har stort fokus på den grønne omstilling? Så er det måske noget for dig at blive kommunikationsmedarbejder hos SEF!

Vi leder efter den målrettede og inkarnerede profil som har gennemslagskraft, kommunikerer præcist og skaber tillid. SEF tilbyder en spændende stilling som kommunikationsmedarbejder i en alsidig branche med flere interessante kommunikationsområder. Jobbet er for hele koncernen med det formål at sikre den optimale dialog med omverdenen. Med denne stilling får du ansvaret for, at vores interne gode historier fortælles eksternt, og at emner, som omhandler SEFs område, bringes ind i organisationen og bearbejdes.

Med reference til vores sekretariatschef får du ansvaret for at følge med i den daglige informationsstrøm internt og eksternt indenfor vores områder. Du vil overvåge eksterne medier og have mange kontakter blandt medarbejdere, ligesom du altid vil have ørerne åbne for de mange gode ting, som SEF gør i hverdagen. Du formulerer pressemeddelelser, debatindlæg og stillingtagen til forskellige emner, der vedrører SEF, og sikrer at vores image styrkes endnu mere i de kommende år. Endelig vil du i løbet af dagen, og om aftenen, tage imod gæster udefra, herunder skoleklasser, som kommer for at høre om energikoncernen og andre emner af generel interesse.

Du er som person udadvendt, og får energi fra kontakten med andre mennesker. Du vil være meget motiveret af at åbne SEF mere op udadtil, og kan bruge din baggrund som journalist, underviser eller på anden måde formidler, til at sikre vores rolle i lokalsamfundet, har du evner- og gerne netværk- til at få vores historier ud i landsdækkende medier, er dette et plus. Du er vant til at holde tråden i en dialog både internt og ekstern på forskellige medier, og sikre, at den følger vores overordnede mål.

Dine opgaver

Som kommunikationsmedarbejder har du fingeren på virksomhedens puls. Du finder de gode historier ved at kende dine kolleger godt, og kan se hvornår noget har almen interesse for det sydfynske område. Du er systematisk og strategisk i din arbejdsmetode. Dine arbejdsopgaver vil bla. være:

Med til at udarbejde kommunikationsstrategien for koncernen

  • Dialog med kolleger for at opsnappe de gode historier, og derefter omsætte dem til ekstern kommunikation/dialog
  • Forfatte pressemeddelelser og debatindlæg
  • Kontaktperson til uddannelsesinstitutioner, herunder styrke kendskabet til SEF som primus motor for den grønne omstilling, uddannelsessted og arbejdsplads.
  • Rundvisning / præsentation / tovholder ifm. arrangementer i ”Vores Lys” – disse foregår også uden for alm. arbejdstid.
  • Intern/ekstern virksomhedsinformation fra ledelsen, herunder med repræsentantskabet
  • Assistance til direktionssekretariatets øvrige ansvarsområder
  • Diverse ad-hoc projekter
  • Du vil ikke arbejde med marketingopgaver, men koordinere med marketing i tilfælde af kampagner og lignende

Din profil

  • Kommunikationsuddannelse som journalist, underviser, formidler
  • Gerne flere års erfaring fra en lignende stilling, hvor du kan dokumentere gode resultater og/eller høje ambitioner
  • Du er en team-player med selvstændig og analytisk sans, som arbejder struktureret
  • Du har stor ansvars- og kvalitetsfølelse, og er initiativrig i forhold til dine opgaver

SEF tilbyder dig

Du bliver en del af et lokalforankret og traditionsrigt energiselskab, hvor der er stor mulighed for at sætte dit personlige aftryk som kommunikationsmedarbejder. Vi tilbyder faglig og personlig udvikling og vi giver dig dygtige kolleger, der selv tager ansvar og er der for dig. SEF har mange forskellige personalegoder, som bla. indeholder frokostordning, fitnessordning og sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål?

Kontakt vores HR Partner, Per Schorling fra Proces Support A/S, på mobil 2332 5825 for en umiddelbar vurdering af din profil ift. jobbet, eller send din ansøgning.

Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, vil samtaler blive afholdt løbende. Du skal være indstillet på, at personprofiltest vil være en del af screeningsprocessen.

Om SEF Koncernen

SEF er en levende og innovativ koncern med flere selvstændige forretningsområder. Virksomhedens kerneområde består af en stabil leverance af strøm, og at strøm og naturgas leveres til fair priser, -hurtig internet, tv & telefoni igennem fibernettet, varmepumper, ladestandere, samt installationsforretning.

SEF er meget involveret i det lokale kultur, idræts- og foreningsliv, i kraft af vores mange SupportEnergi klubber/foreninger. Samtidigt er vi meget synlige i diverse lokale netværk igennem vores sponsorater og vores almindnyttige fond SEAF.

SEF er ISO 9001-certificeret. Det betyder, at virksomheden har kvalitetsledelse, som sikres af gennemarbejdede processer og arbejdsbeskrivelser. SEF er karakteriseret ved lokal kundeservice med ydelser og leverancer af høj kvalitet.

SEF er kendetegnet ved en meget høj kunde & medarbejdertilfredshed med en meget behagelig omgangstone blandt kolleger og ledere. Læs mere om SEF koncernen på www.sef.dk

Støtter velgørenhedFitness MedlemskabStøtter diversitetWork-life balanceFrokostordningMulighed for hjemmearbejdeFleksible arbejdstiderGodt socialt miljø

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Svendborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Svendborg
  • Onsdag den 15. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Svendborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Svendborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Svendborg over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1