Digital kommunikationskonsulent/copywriter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Digital kommunikationskonsulent/copywriter

Vi søger superskribent der elsker SEO og at bygge bro mellem den gode kundeoplevelse og det gode salg

Thisted Forsikring er et moderne forsikringsselskab med lokale rødder tilbage til 1853. I dag beskæftiger vi knap 100 medarbejdere og leverer forsikringer til kunder i Nord-, Midt- og Vestjylland – det vi selv kalder for Danmarks Rygrad. Selskabet er i god vækst, og vi er stolte af vores profil som et lokalt forankret forsikringsselskab der giver kunderne en god, personlig betjening hvor ordentlighed er nøgleordet.

Nu søger vi en dygtig digital kommunikationskonsulent til vores kommunikations- og marketingteam. Er det dig?

Vi leder efter dig der har en stærk forretningsforståelse. Du brænder for at skabe digital trafik der sikrer konverteringer, og for at øge kundetilfredsheden – alt sammen gennem det indhold du producerer. Du har en videregående uddannelse med fokus på strategisk kommunikation og meget gerne erfaring fra et lignende job, måske som copywriter på bureau. Du skriver som en drøm og kan omsætte strategi til indhold der konverterer på tværs af digitale platforme og kommunikationskanaler. Du får lys i øjnene når vi siger at du får ansvaret for SEO-optimering af teksterne på vores hjemmeside – og at vi har tårnhøje forventninger til hvad du kan opnå. Du kan fortælle de gode historier, men du er også dygtig til at "oversætte" dine kollegers specialistviden til tekster i alle genrer fra faktaark over sms’er til engagerende opslag og svar på kommentarer på sociale medier. Du kan lide at dit arbejde er datadrevet, og du opstiller KPI’er og følger op på tallene, så du og dine kolleger løbende kan optimere din og den fælles indsats.

Du bliver en del af HR- og Kommunikationsafdelingen som tæller i alt fem medarbejdere, og får en stor kontaktflade på tværs af organisationen. Vi har en høj trivsel og en god omgangstone. Det kan gå stærkt i perioder, men vi passer på hinanden og har altid tid til at grine sammen.

Ansvarsområder

Skribent, sparringspartner og korrekturlæser. Tekster omfatter blandt andet indhold til hjemmeside, annoncer, kampagner, breve til kunder, pressemeddelelser, produktmateriale med mere.

Ansvarlig for SEO-optimering af Thisted Forsikring og Veteranforsikring Danmarks hjemmesidetekster.

Ansvarlig for marketing og kommunikation for vores nicheselskab Veteranforsikring Danmark.

Ansvarlig for Trustpilot, herunder optimering og svar på anmeldelser.

Community manager for virksomhedens sociale medier.

Koordinering med marketingmedarbejder som er ansvarlig for rådgivningsartikler på hjemmesiden og e-mail-marketing.

Ansvarlig for uddeling af støtte gennem konceptet Danmarks Rygrad støtter.

Vi forventer:

Du har en videregående uddannelse med fokus på strategisk kommunikation, gerne med kommercielt fokus. Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra et lignende job, for eksempel på bureau eller i en marketingafdeling.

Du har erfaring med at skrive til digitale medier og et solidt kendskab til SEO-optimering.

Du er en hurtig og talentfuld skribent med styr på hele værktøjskassen, fra modtagerorienteret og situationsbestemt tekst til sidste komma.

Du er salgsdrevet og resultatorienteret og arbejder analytisk og struktureret.

Du er positiv og samarbejdsorienteret og kan både arbejde selvstændigt og indgå som kommunikationsfaglig sparringspartner for dine kolleger i hele organisationen.

Yderligere information

Stillingen er en fuldtidsstilling og er på vores hovedkontor i Thisted.

Du skal søge stillingen gennem en virtuel spørgeramme. Det betyder at du søger stillingen ved at svare på en række spørgsmål i stedet for at skrive en traditionel ansøgning. Du kommer i gang ved at klikke på "Go".

Hvis vi er interesserede i din profil på baggrund af de oplysninger du har givet os, kan du efterfølgende blive bedt om at svare på en kort skriftlig opgave. Vær opmærksom på at dit svar på den skriftlige opgave kan have betydning for om du bliver indkaldt til samtale.

Ansøgningsfrist torsdag den 28. november. Vi regner med at afholde samtaler torsdag den 5. december. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR- og kommunikationschef Katrine Dahl Clement på 22 81 66 69 eller [email protected].


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=07aba155)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Thisted
  • Torsdag den 28. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Thisted over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
27. november 2024 2
26. november 2024 1